Afsluttende statuts på investeringscasen "Bedre brug af velfærdsteknologi om natten på mellemstore og store plejecentre"

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

    1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager afsluttende status til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2019 vedtog Borgerrepræsentationen investeringsforslaget "Brug af velfærdsteknologi
om natten på mellemstore og store plejecentre", (se bilag 1). Sigtet med forslaget er at anvende teknologi til mere skånsomme forflytninger om natten og en mere effektiv ressourceudnyttelse, da teknologien kan understøtte, at forflytninger af sengeliggende borgere kan foretages af én medarbejder frem for to, dér hvor det er sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.
I forbindelse med behandling af forslaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget bad udvalget om at følge implementeringsindsatsen, hvorfor udvalget blev forelagt en status den 15. august 2019. Udvalget forelægges nu den afsluttende status på investeringscasen.

Løsning

Nogle ældre borgere har brug for hjælp og støtte til at vende sig i sengen blandt andet for at sikre en bedre pleje, en bedre søvn og for at undgå tryksår. I nogle tilfælde kræver det to medarbejdere at hjælpe borgeren med at vende sig for at undgå nedslidning og overbelastningsskader blandt
medarbejderne. Når teknologi understøtter, at forflytninger kan foretages af én medarbejder,
muliggør det en fleksibel og mere effektiv arbejdstilrettelæggelse over hele døgnet. Særligt om natten kan det omsættes til en mere effektiv ressourceudnyttelse, da teknologierne ofte benyttes om aftenen og natten, når beboerne ligger i sengen. Derudover kan forflytningsteknologier bidrage til et godt fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne i form af færre tunge løft og deraf følgende
overbelastningssmerter.

Forflytningsteknologier er både kip- og vendeteknologier. Kipteknologier er automatiske vippe- og
trykaflastningssystemer, der benyttes af medarbejderen i situationer, hvor ressourcesvage og
sengeliggende borgere, der har eller er i risiko for at få tryksår, har behov for hjælp til at blive vippet
og trykaflastet hyppigt hen over døgnet. Vendeteknologier bruges til borgere, der har brug for hjælp
ved vending og/eller trykaflastende lejring eksempelvis i forbindelse med bleskift, og hvor forflytningen af borgeren opleves tung for medarbejderne. Med implementeringen af kip- og vendeteknologier vil borgerne i tillæg til lavere risiko for tryksår opleve mere ensartede og skånsomme forflytninger, og ved anvendelsen om natten vil borgerne tilmed opleve at få en mere sammenhængende søvn.

Implementeringsarbejdet

Fra foråret 2018 til udgangen af 2019 blev alle de mellemstore og store plejehjem i København understøttet i at anvende udvalgte teknologier til forflytninger. Understøttelsen har været tilpasset plejehjemmenes individuelle behov, men alle forløb har taget udgangspunkt i forvaltningens model for systematisk implementering af velfærdsteknologi. Det er en central del af modellen at sikre et korrekt match mellem borger og teknologi og at give medarbejderne kompetenceudvikling i brugen af teknologierne.

Resultaterne af implementeringen

Tilbagemeldingerne fra plejehjemmene har været, at de har været meget tilfredse med den faglige
understøttelse i forhold til ibrugtagning af velfærdsteknologierne. Særligt har de været tilfredse med den systematiske tilgang, screeningen af beboernes behov og den praksisnære undervisning, der har været på plejehjemmene. Hjælpemiddelcentret og Arbejdsmiljø København har i perioder af
implementeringsindsatsen været til stede hele døgnet. Det har været en styrke, særligt for
natmedarbejderne, der har fået faglig sparring fra eksperter, hvorved de er blevet klædt bedre på til
at træffe beslutninger i situationer, hvor de ofte er alene med beboerne. Hjælpemiddelcentret og
Arbejdsmiljø København vurderer, at beboerne har fået mere ensartede og mere skånsomme
forflytninger og i de tilfælde, hvor teknologien anvendes over hele døgnet, har beboerne opnået en
mere sammenhængende nattesøvn. De ønskede effektiviseringer med en besparelse på 4 millioner kr. i 2019 og varige besparelser på 9,8 millioner kr. pr. år er realiseret, se hertil bilag 1. Investeringsforslaget lægger til grund, at man ved brug af forflytningsteknologier forsvarligt kan arbejde med en lavere medarbejdernormering om natten, hvilket giver de mellemstore og store plejehjem en mulighed for at binde færre ressourcer om natten. Der vil dog altid være minimum to natmedarbejdere på vagt på mellemstore og store plejehjem – også efter implementeringsindsatsen.

Der er i indsatsen lagt vægt på, at alle plejehjem har fået understøttelse til at etablere en intern organisering, der skal sikre vedligehold af det opnåede kompetenceløft blandt medarbejderne samt oplæring af nye medarbejdere, afløsere og elever. Organiseringerne er tilpasset plejehjemmenes forskellige rammevilkår, men fælles for alle er, at de har fået en systematik for, hvordan de skal sikre fortsat tilstrækkelig viden om og oplæring til forflytningsarbejdet. Et væsentligt greb er den formelle uddannelse af forflytningsvejledere, hvor medarbejdere klædes på til at håndtere og risikovurdere arbejdsmiljøet ved forflytninger, samt at anvende velfærdsteknologier korrekt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Uddannelsen varetages af Arbejdsmiljø København og tilbydes alle plejehjem i København. Yderligere tilbyder Hjælpemiddelcentret fx temadage om velfærdsteknologier til forflytning, hvor medarbejdere sammen med eksperter kan lære om og øve sig på velfærdsteknologierne.

Alle mellemstore og store plejehjem har indhentet effektiviseringerne, men nogle plejehjem havde
omlagt natbemandingen forud for implementeringsindsatsen og havde derfor allerede tidligere
realiseret det økonomiske potentiale. Disse plejehjem har fundet den indlagte effektivisering andre
steder i deres budget i tæt samarbejde med deres MED-udvalg og med et særligt hensyn til, at det
ikke skal påvirke beboernes hverdag negativt.

Ved indsatsens afslutning er der foretaget en optælling af kip- og vendeteknologierne
på alle de involverede plejehjem. Optællingen viser, at ca. hver 5. beboer har brug for
velfærdsteknologi i forbindelse med en forflytning, hvilket stemmer overens med den målgruppe, der var lagt til grund i investeringsforslaget.