TRUKKET Afrapportering af sensorprojekt
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at 1. Sundheds- og Omsorgsudvalget tager afrapporteringen til efterretning.
Problemstilling
En sensor kan sættes til at holde øje med en målbar tilstand. Den kan ses som et par ekstra øjne eller ører der eksempelvis hjælper, når borgeren ikke selv kan give udtryk for et behov, give information om en fysisk tilstand eller aktivitet eller sende en alarm, når der eksempelvis er behov for bleskift. Sensorbaserede teknologier anvendes allerede på flere områder i forvaltningen, eksempelvis som alarmer til borgere med dørsøgende adfærd, digital træning og redskaber til kognitiv og motorisk træning på genoptræningscentrene og tracking af forvaltningens biler.
Løsning
Sensorbaserede teknologier har de seneste år gennemgået en stor udvikling. De bliver stadigt billigere, mere præcise, fysisk mindre samt mere relevante på flere områder. Der var derfor store forventninger til potentialerne i at anvende sensorer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, da sensorprojektet blev igangsat. Håbet var, at sensorer kunne bidrage til målsætningerne om højere livskvalitet til borgerne, bedre arbejdsmiljø for medarbejdere og mere effektiv brug af forvaltningens ressourcer. Samtidig var der fra start identificeret juridiske og etiske barrierer i forhold til at indsamle data og barrierer vedrørende omsætning af data til en form, der er let at handle på i praksis. Derfor blev projektet organiseret med både konkrete afprøvninger og fokus på at ruste organisationen til at arbejde med sensorteknologi.
Der er løbende blevet udvekslet erfaringer om brug af sensorer på tværs af henholdsvis Sundheds og Omsorgsforvaltningen, forvaltningerne i Københavns Kommune, øvrige danske kommuner, vidensinstitutioner, konsulenthuse og virksomheder. Borgere og medarbejdere har udvist stor interesse for og vilje til at bidrage til arbejdet med sensorteknologi.
Ved projektets opstart blev der identificeret fire områder, hvor potentialerne for at matche borgernære og organisatoriske udfordringer med moden sensorteknologi var størst. Der blev screenet ca. 100 teknologier.
- Natpleje for hjemmeboende borgere:
Fokus var på at minimere unødige forstyrrelser til gavn for borgerens søvn og for at mindske opgaver for natplejen ved at bruge sensorer til at melde om behov for eksempelvis skift af ble om natten.
- Styrket rehabilitering:
Fokus var på om øget viden om eksempelvis borgernes søvn, aktivitet og udførelse af træning kunne styrke arbejdet med at rehabilitere borgeren og derved udskyde deres behov for hjælp. Der blev testet fire sensorteknologier, der målte aktivitet og træning.
- Tracking af hjælpemidler:
Fokus var på om bortkomne dyre hjælpemidler som eksempelvis el-scootere kunne genfindes, hvis påmonterede sensorer kunne bruges til at tracke materiellets geografiske placering, da der forsvinder ca. 10 % hvert år.
- Klogere på hverdagslivet hos borgere med kognitive funktionsnedsættelser:
Fokus var på at guide borgerne gennem hverdagshandlinger ved at have sensorer på eksempelvis tandbørste, køleskab eller hoveddør, så borgeren kunne få tilpassede beskeder om eksempelvis at huske at børste tænder, drikke vand og spise, huske overtøj og nøgler med videre. Formålet var at støtte borgeren i at fastholde størst mulig selvstændighed i eget liv.
Ingen af de fire delprojekter har ledt til investeringscases, der gør brug af sensorteknologi, blandt andet fordi de afprøvede teknologier ikke var så langt fremme i forhold til pris og nøjagtighed som håbet. Med sensorprojektet har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen imidlertid fået værdifulde erfaringer med de typiske barrierer, man møder i arbejdet med sensorteknologi, og hvordan de kan imødegås. Dermed er forvaltningen nu bedre i stand til at gribe de nye muligheder, der opstår i takt med, at området modnes yderligere, herunder vurdere hvornår en sensorteknologi har så stort et potentiale, at det kan betale sig at investere i den.
Erfaringer fra projektet
De væsentligste opmærksomhedspunkter i det videre arbejde er:
Sensorer er stadig under udvikling:
Selv tilsyneladende modne teknologier kan vise sig ikke at være klar til ibrugtagning, fordi de ikke er tilstrækkeligt målrettet forholdene i driften. Test kan stadig være værdifulde, hvis teknologien møder et klart behov, men fokus bør da i højere grad være på at udvikle markedet.
Sensorerne skal give de rette data:
Sensorerne gav ofte kun en del af de ønskede data/viden. I andre tilfælde var det ikke muligt at afgrænse mængden af informationer, hvilket gjorde det svært for medarbejderne at vurdere, hvilke informationer der skulle reageres på. I vores samarbejde med virksomhederne er det nu et fokus i vores feedback, at brugerflader skal være simple, lettilgængelige og gerne handlingsanvisende.
Sensorerne skal være prismæssigt tilgængelige:
Med delprojektet om tracking var intentionen at bruge sensorer til at lokalisere forsvundet materiel på hjælpemiddelområdet. Det var dog ikke muligt at opstille en positiv business case, da sensorerne var for dyre. Særligt i arbejdet med investeringscases, er det et øget opmærksomhedspunkt, at eventuelle effektiviseringsberegninger med fordel kan laves tidligt i forløbet, så der ikke bruges unødige ressourcer på test.
Teknologierne skal leve op til kommunens juridiske og it-sikkerhedsmæssige krav:
Mange sensorer på markedet er målrettet almindelige forbrugere, der ikke stiller samme krav til it-sikkerhed med videre som Københavns Kommune. I forbindelse med projektet har vi fået tydeligere specifikationer på, hvad der skal til for at leve op til kommunens it-sikkerhedskrav og klarere processer for samarbejdet med blandt andet Koncern-IT, der gør det lettere fremover at vejlede og hjælpe virksomhederne til at udvikle deres produkter, så de kan anvendes i kommunal sammenhæng.
Det er svært at bruge sensorer, hvis der ikke allerede findes en fast praksis:
Overordnet set er det nyt for medarbejderne at se på og analysere data fra sensorer. Det var derfor svært for medarbejderne at omsætte data til handling. Mere specifik var arbejdet med søvnsensorer udfordret af, at der ikke allerede fandtes indsatser, der var målrettet søvn. Der var dermed ikke en organisering og faste arbejdsgange, der gjorde, at det var tydeligt, hvad medarbejderne kunne sætte ind med af handlemuligheder ved dårlig søvn. Hvis sensorer skal anvendes til at udvikle nye arbejdsområder, er det væsentligt, at indsatsen fra start tænkes som et fagligt udviklingsprojekt.
Fremadrettet
Projektet er nu formelt afsluttet, men forvaltningen vurderer fortsat, at sensorer er yderst relevante i den videre udvikling af vores indsatser på sundheds- og ældreområdet og arbejder derfor videre indenfor området. I forbindelse med delprojektet om styrket rehabilitering fik en sensor, der målte borgerens aktivitetsniveau, rigtig gode tilbagemeldinger men krævede yderligere udvikling for at passe til arbejdet i driften. Derfor følges produktudviklingen nu tæt, så arbejdet kan genoptages, når produktet er modent. På samme vis er ønsket om at tracke materiel forsat til stede, hvorfor business casen revurderes, hvis prisen på tracking-sensorerne falder, ligesom det overvejes at lade integrerede sensorer indgå som krav i forbindelse med kommende udbud af dyrere hjælpemiddelkategorier.
Forvaltningen følger også en række forskellige udviklingsprojekter i andre kommuner, herunder en storskalaafprøvning af sensorbleer på et plejehjem, et plaster og en kop, der skal kunne forebygge dehydrering og afprøvning af den tidligere testede aktivitetsmåler, der lige nu også testes som falddetektor.
Endelig er forvaltningen løbende i dialog med virksomheder om udvikling af nye produkter og vurdering af prototyper, eksempelvis brug af sensorer i medicinæsker, ligesom vi løbende tester nye produkter og prototyper. På nuværende tidspunkt afprøves en sensorbaseret hygiejneløsning på et plejehjem, der skal understøtte god håndhygiejne og smitteopsporing i forbindelse med COVID-19. Der afprøves et sensorbaseret spil på et aktivitetscenter, der motiverer til bevægelse i fællesskab. Derudover arbejdes der på at kunne teste forskellige teknologier, der kan måle vitale parametre, herunder et toiletbræt, der kan måle temperatur, puls og respiration.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Projektet er afsluttet, men udviklingen inden for sensorteknologi afdækkes løbende på linje med øvrige velfærdsteknologier i forhold til at kunne løfte behov blandt borgere og medarbejdere.