Udmøntning af puljemidler til mere nær hjemmebehandling

Indstilling

Sundheds- og omsorgsforvaltningen indstiller

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at godkende forslag til udmøntning af midlerne
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at overføre 13,496 mio. kroner fra kassereservationen under Økonomiudvalget til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. økonomiafsnittet.
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget anmoder Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at frigive anlægsbevilling på i alt 13,496 mio. kroner til anlægsprojektet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

De afsatte midler skal sætte fart på omstillingen i det nære sundhedsvæsen til digital hjemmebehandling.

Af aftalen fremgår det, at en styrket indsats for hjemmebehandling skal ske inden for fem indsatser:

1. Hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom, herunder diabetes, KOL og hjertesvigt
2. Udbredelse af digitale psykiatritilbud (udmøntes regionalt)
3. Digitalt genoptræningstilbud i alle kommuner
4. Digitale kontakter til dem, der kan og vil - et Digitalt Først-princip
5. Et digitalt fundament for hjemmebehandling og sammenhæng. (udmøntes regionalt)

Løsning

De tilførte midler foreslås anvendt indenfor aftaleområde 1, 3 og 4, som er de aktuelle for SUF. SUF er i dag førende i at anvende løsninger, der understøtter behandling i eget hjem og det forventes at de store kommuner stræber efter et højere ambitionsniveau end de mindre. Med de af aftalen tilførte midler, er det muligt at hæve ambitionsniveauet udover de nationale måltal i aftalen, og dermed sikre endnu større udbredelse af digital- fremfor analog bistand til borgere i eget hjem.

Tabel 1. Måltallene for SUF

*Måltallet er pt. under kvalificering

For at realisere de ambitiøse måltal iværksættes følgende:

Indsats 1. Hjemmemonitorering og målrettet kontrol til borgere med kronisk sygdom, herunder diabetes, KOL og hjertesvigt
Implementering af hjemmemonitorering til borgere med KOL blev påbegyndt i 2023, mens Hjemmemonitorering til borgere med hjertesvigt påbegyndes med pilotafprøvning i efteråret 2024, og forventer at gå direkte i drift efter afprøvningen.

Indsats 3. Udbredelse af digital genoptræning til flere målgrupper
Digital genoptræning giver borgerne fleksibilitet. Samtidig oplever borgerne lige så god effekt ved digital træning som ved superviseret træning i genoptræningscenteret.

SUF er tæt på opfyldelse af det nationale måltal for 2028, men der er yderligere potentiale for at øge antallet af digitale genoptræningsforløb.
Der fastsættes for nuværende et måltal på 50%. Udvalget vil primo 2027 få forelagt en status, hvor det bl.a. vurderes om der kan fastsættes et  mere ambitiøst måltal.

Der igangsættes derfor disse indsatser:

• Forøgelse af andelen af borgere, der modtager digital genoptræning inden for eksisterende målgrupper
• Digital genoptræning til nye målgrupper fx borgere på midlertidige døgnophold.

Indsats 4. Digital Først – tilbud om skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen
Skærmbesøg gavner særligt borgere, der kun har behov for begrænset støtte. SUF har siden 2015 arbejdet målrettet med skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen, og aktuelt tilbydes skærmbesøg til 7,5 % af hjemme- og sygeplejens borgere.

For fortsat at kunne levere skærmbesøg og samtidig øge andelen af borgere, der modtager skærmbesøg, er der behov for:

• At brugen af skærm bliver en mere naturlig tilgang i hjemme- og sygeplejen til de borgere, hvor et besøg i hjemmet kan erstattes af et skærmbesøg.
• Optimering af SUFs beholdning af tablets til skærmbesøg, herunder udskiftning af teknisk udtjente tablets samt indkøb af flere.
• Genudbud af it-løsningen til skærmbesøg pga. kontraktudløb.

Fælles opmærksomhedspunkter for de tre indsatsspor:
Erfaringen med digital genoptræning, skærmbesøg og digital hjemmemonitorering viser, at der er behov for særlig opmærksomhed på at sikre den nære relation og den gode kommunikation mellem borgerne og medarbejderne. For at omstillingen til digital levering af ydelser lykkes, er det desuden centralt, at medarbejderne rustes med de nødvendige kompetencer og værktøjer.

Økonomi

Københavns Kommune får i alt 14,4 mio. kr. med aftalen med en fordeling på 94/6 mellem SUF og SOF. SUFs andel af midlerne udgør 13,5 mio.kr. fordelt med 3,8 mio.kr., 4,9 mio. kr. og 4,9 mio.kr. i hvert af årene 2024-2026). Midlerne tildeles som anlægsmidler.

Midlerne foreslås fordelt som følger, jf. tabel 2:

• Digital genoptræning: Der afsættes i alt 7,8 mio.kr. til licenser, udstyr og implementeringsstøtte til større udbredelse af digital genoptræning blandt borgere og medarbejdere, der ikke tidligere har haft berøring med digital genoptræning.
• Skærmbesøg: Til skærmbesøg afsættes 2,6 mio. kr. til indkøb af flere tablets samt udskiftning af eksisterende tablets, som er tekniske udtjente i 2024. Desuden afsættes 2,4 mio. kr. til udbudsforberedelse ifm. kontraktudløb af den nuværende løsning til skærmbesøg samt delvis finansiering af ny anskaffelse.
• Tværgående indsatser: Der afsættes derudover 0,5 mio. kr. til tilpasning af eksisterende kompetenceudviklingstilbud og tilbud med direkte fokus på digital hjemmebehandling. For at tilføje funktionalitet til fagsystem, så der kan rapporteres nationalt på måltalsopfyldelse, afsættes 0,2 mio. kr.

For nu er der ikke behov for anlægsmidler til hjemmemonitorering, men forvaltningen vurderer, at der skal afsætte ét sundhedsfagligt årsværk til at få telehjertesvigt sat i drift efter afprøvningen.

Tabel 2. Oversigt over planlagte aktiviteter

* Alle beløb er estimater og afviger derfor lidt fra bevilling i tabel 2.

Tabel 3. Bevillingsmæssige konsekvenser 

Tabel 4. Frigivelse af anlægsbevilling

Risikovurdering og proces

Der er afsat 2,3 mio.kr. til markedsafdækning, udbud og delvis finansiering af ny skærmbesøgsløsning. Det vurderes, at der vil være behov for yderligere finansiering af anskaffelse, hvilket vil blive ansøgt, når markedsafdækningen er gennemført.

Der er afsat 0,2 mio. kr. til systemtilpasning ift. rapportering af nationale måltal. Der er ikke udmeldinger fra Sundhedsministeriet og KL om, hvordan måltallene skal opgøres eller frekvens/procedure for indberetning, men der forventes behov for systemtilpasning.

Videre proces

Tiltrædes indstillingen i Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget og efterfølgende Borgerrepræsentationen.

Anna Schou Johansen/
Rikke Saltoft