Fremtidig demensboligkapacitet 2025-2035 i SUF

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter en model for udvidelse af kapaciteten for demensboliger i Københavns Kommune.

Problemstilling

Københavns Kommune har ca. 350 demensboliger: Almindelige demensboliger, specialiserede boliger til yngre med demens, til borgere i slutstadiet af deres demenssygdom, til borgere med Huntingtons sygdom, frontotemporal demens og alkoholdemens samt et antal vurderings- og aflastningspladser.

Boligerne er fordelt på otte plejehjem, hvoraf fem kun rummer demensboliger, mens der på Fælledgården, Rundskuedagen og Bonderupgård både er demensboliger og almindelige plejeboliger. Fem af demensplejehjemmene har desuden tilknyttet et demensaktivitetscenter.

Langt de fleste borgere med demens bor i dag på et almindeligt plejehjem. Borgere på et demensplejehjem, har typisk svære adfærdsmæssige og psykiske symptomer, hvorfor der er behov for medarbejdere med stærke demens- og socialfaglige kompetencer. Ligesom på det almindelige plejeboligområde, justeres demensboligkapaciteten løbende i takt med den demografiske udvikling. Frem mod 2035 skal Sundheds- og Omsorgsforvaltningen derfor etablere 124 nye demensboliger, hvilket kan gøres på flere måder, som afvejer forskellige hensyn.

Løsning

I forbindelse med den løbende placering af demensboliger i København har forvaltningen igennem mange år arbejdet for at placere boligerne geografisk spredt over byen og for at etablere hele demensplejehjem mhp. at sikre faglig bæredygtighed.

Der arbejdes pt med to nye demensbyggerier i hhv. Bystævneparken (forventes færdigt i 2030), hvor det nuværende Pilehus skal flytte ind, og på Amager (forventes færdigt i 2028), hvor det nuværende Højdevang Sogn skal flytte ind. Dertil fastholdes det mindre plejehjem, Solgavehjemmet i Valby, som demensplejehjem, når Højdevang Sogn flytter i nyt byggeri på Amager. Det fungerer godt som demensplejehjem nu og vil derfor kræve få tilpasninger for at forblive et demensplejehjem. Endelig nedlægges de nuværende 30 demensboliger på Fælledgården på Østerbro, da det har vist sig vanskeligt at opretholde et godt miljø pga. de fysiske rammer med dårlig plads og vanskelig adgang til udearealer. Dertil er der kun 30 demensboliger ud af i alt 193 boliger.

Der er udarbejdet to forslag til modeller for placering af boligerne. Model a foreslår at øge kapaciteten på Nørrebro mhp. at skabe en demenslandsby, mens model b foreslår at opretholde boliger på Østerbro.

1. Øget kapacitet af demensboliger i De Gamles By på Nørrebro

   Med denne model kan København få en Demenslandsby ved at konvertere det almene plejehjem, Kastanjehusene, til demensboliger. I dag ligger demensplejehjemmet Lindehusene i forvejen i De Gamles By med forskellige tilbud som aktivitetstilbuddet Huset, demensboliger for yngre borgere med demens og Center for Demens med tilbud til hjemmeboende borgere i den tidlige fase af sygdommen.

    

   Fordele

   De Gamles By danner en gunstig ramme for mennesker med demens fx i form af grønne arealer, et afgrænset og overskueligt område, liv fra børneinstitutioner og begrænset trafik. Desuden giver den nye demens-landsby et godt afsæt for at udvikle sig til et praksisnært og borgerrettet videnscenter med stærke faglige miljøer og bydækkende funktioner, der kan spredes til andre enheder. En stærk faglig profil med gode muligheder i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere.

    

   Ved at inddrage Kastanjehusene, i et nyt større bydækkende demensplejehjem kommer demenstilbuddene i De Gamles By op på en størrelse, der minder om en demenslandsby, kendt fra andre lande. Desuden kan udearealerne anvendes positivt i udvikling af faglighed og indsatser.

    

   Udfordringer

   Denne model indebærer, at der fremover ikke vil være en lokal adgang til et demensplejehjem på Østerbro. Forventningen er dog, at et koncept med en demenslandsby kan tiltrække Østerbro-borgere til De Gamles By, så fraværet af et demensplejehjem på Østerbro bliver opvejet af de borgerrettede og faglige fordele, der følger med demenslandsbyen.

    

2. Opretholdelse af demensboliger på Østerbro
   Med denne model konverteres et alment plejehjem på Østerbro til et demensplejehjem, hvorved det sikres, at der fortsat vil være demensboliger lokalt på Østerbro.

Fordele 
Med demensboliger på Østerbro fastholdes princippet om nærhed, ligesom det giver mulighed for at fastholde en østerbroidentitet for de ældre, der skal flytte i en demensbolig. Der ligger nogle mindre plejehjem på Østerbro, som kan danne ramme om et nyt demensplejehjem. De mindre plejehjem giver en nærhed og gør det overskueligt for mennesker med kognitive udfordringer og deres pårørende at finde rundt. Økonomisk er det også en fordel at omdanne et mindre plejehjem til et demensplejehjem af driftshensyn.

Udfordringer
De mindre plejehjem på Østerbro (Kærbo og Ryholtgaard) er udfordret ved, at udearealerne ikke er så gode som i De Gamles By, og at plejehjemmenes udgange åbner direkte op til det travle byliv, hvilket kan skabe forvirring og gøre det vanskeligt for mennesker med demens at orientere sig.

Rundskuedagen og Bonderupgaard

Det skal bemærkes, at ingen af modellerne indeholder bud på den fremtidige kapacitet på de to demensplejehjem Bonderupgaard (Vanløse) og Rundskuedagen (Vesterbro), selvom begge plejehjem har både almindelige plejeboliger og demensboliger. Forvaltningen er opmærksom på dette, men vurderer for nuværende ikke at der er behov for at ændre på fordelingen.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser. Midlerne til demenskapacitetsudvidelsen er finansieret via demografimidlerne.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen går videre med at udvide demensboligkapaciteten i overensstemmelse med den model, som udvalget beslutter skal være den bærende for udvidelsen frem mod 2035.