Godkendelse og drøftelse af KKs høringssvar vedr. udkast til nye love på ældreområdet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (nu Ældreministeriet) har den 23. august 2024 sendt udkast til en ny ældrelov samt udkast til ændringer i lov om ældretilsyn, lov om lokalplejehjem og friplejeboligloven i høring i fire uger, frem til den 19. september 2024. Disse udkast er en del af den politiske aftale om en reform af ældreområdet, som regeringen og flere partier indgik den 18. april 2024.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF) udarbejdet et høringssvar (bilag 1) til Ældreministeriet på vegne af Københavns Kommune (KK). Høringssvaret forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) til drøftelse og godkendelse.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (nu Ældreministeriet) har den 23. august 2024 sendt udkast til en ny ældrelov samt udkast til ændringer i lov om ældretilsyn, lov om lokalplejehjem og friplejeboligloven i høring i fire uger, frem til den 19. september 2024. Disse udkast er en del af den politiske aftale om en reform af ældreområdet, som regeringen og flere partier indgik den 18. april 2024.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har i samarbejde med Socialforvaltningen (SOF) udarbejdet et høringssvar (bilag 1) til Ældreministeriet på vegne af Københavns Kommune (KK). Høringssvaret forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) til drøftelse og godkendelse.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter og godkender udkastet til Københavns Kommunes høringssvar (bilag 1) vedrørende udkastet til de nye love på ældreområdet.

Problemstilling

SUF og SOF har gennemgået de nye lovudkast, som Ældreministeriet har sendt i høring med frist den 19. september 2024. Udkastene omfatter en ny ældrelov samt ændringer til lov om ældretilsyn, lov om lokalplejehjem og friplejeboligloven. Kommunernes Landsforening (KL) indsender et høringssvar på vegne af alle 98 kommuner. Københavns Kommune (KK) har bidraget til KL’s arbejde, bl.a. gennem en kommunal sparringsgruppe, hvor SUF deltager.

Løsning

SUF har, i dialog med SOF, udarbejdet et udkast til Københavns Kommunes høringssvar. Høringssvaret bliver derfor også forelagt Socialudvalget (SUD) til drøftelse og godkendelse. I høringssvaret tages der stilling til de fremlagte lovudkast med fokus på både positive aspekter og mulige udfordringer for kommunen. Den overordnede linje i udkastet er i overensstemmelse med KL’s høringssvar.

Overordnede pointer i udkastet til Københavns Kommunes høringssvar:

Københavns Kommune ser generelt positivt på de nye lovudkast på ældreområdet.
Forslagene afspejler i høj grad de politiske intentioner om frisættelse af kommunerne, tillid og råderum til medarbejderne samt øget selvbestemmelse for borgerne.
Lovgivningen er udformet som rammelovgivning, hvilket giver kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatsen på ældreområdet ud fra lokale behov og forudsætninger. Dette udgør en god ramme for Københavns nuværende og fremtidige udvikling på området.
En central udfordring for det kommunale velfærdsområde er manglen på arbejdskraft. Derfor er det positivt, at ældreloven har fokus på tillid og råderum til medarbejdere samt samarbejde med pårørende og civilsamfundet – både på plejehjem, i hjemmeplejen og inden for genoptræning og aktivitetsområdet.
Københavns Kommune deler dog bekymringen, som flere har rejst, over at sygepleje ikke er en del af helhedsplejen, da sygepleje for mange ældre er en integreret del af den hjælp, de modtager.

I tabel 1 nedenfor fremgår de væsentligste pointer i udkast til KK-høringssvar:

Tabel 1. Oversigt over KK-bemærkninger

Tema	Særlige opmærksomhedspunkter som indgår i udkast til høringssvaret
UDKAST TIL ÆLDRELOVEN
Generelle bemærkninger	Afspejler i høj grad det forventede. Ses som en god ramme for kommunens drift og fortsatte udvikling af ældreområdet.
Frisættelse, helhedspleje og forebyggelse	Positivt med fokus på frisættelse, helhedspleje og forebyggelse. Frisættelse ses bl.a. ved afskaffelse af bestemmelserne om forebyggende hjemmebesøg, kvalitetsstandarder og rehabiliteringsforløb. Det bør derfor i definitionen på helhedspleje i ældrelovens § 9 fremgå, at en væsentlig del af helhedspleje er; hverdagsrehabilitering der understøtter mest mulig selvhjulpenhed hos den enkelte. Ældreloven skal i endnu højere grad skabe rum for, at afløsning af pårørende kan ske i eget hjem.
Manglende sammenhæng til sundheds- området	Bekymring over, at sygeplejen ikke er inkluderet i helhedsplejen Samt, at den manglende sammenhæng med sundhedsloven også gør sig gældende ved midlertidigt ophold (MTO).
Genoptræning som en del af helhedsplejen	Positivt at genoptræning er med i helhedsplejen. Vigtigt at kunne tilrettelægge genoptræning, rehabilitering og vedligeholdende træning f.eks. med virtuel træning og holdtræning på genoptrænings- og aktivitetscentre. Risiko for, at private leverandører i en længere periode ikke kan levere samme kvalitet som kommunerne, da der mangler et marked og aftalegrundlag for privat ergoterapi.
Hjælpemidler og velfærdsteknologi	Hensigtsmæssigt hvis kommunerne også på hjælpemiddelområdet i højere grad frisættes med en bredere bemyndigelse. Ser gerne et større fokus på velfærdsteknologi og hjemmel til anvendelse af AI-baseret beslutningsstøtteværktøjer.
Lovens målgruppe	Der er behov for en tydeligere fortolkning af, om personer med alvorlige handicap stadig kan få plejebolig, selvom deres plejebehov ikke svarer til ældres.
Indførelse af efterberegning på fritvalgsleverandør via godkendelsesordning	Kommuner skal fremover efterberegne og justere priser for fritvalgsleverandører baseret på faktiske omkostninger. Der vil stadig være et års forsinkelse på afregningsprisen. Prismodellen kan skabe større udsving, hvilket kan ramme mindre leverandører hårdt. Den nye ordning vil øge den administrative byrde for kommunerne.
UDKAST TIL LOV OM ÆLDRETILSYN
Generelle bemærkning	Positivt at tilsyn har fokus på læring, risikobaseret tilgang og varsling.
UDKAST TIL LOV OM LOKALPLEJEHJEM
Generelle bemærkning	Intentionen bag den politiske aftale er udtrykt i selve lovforslaget, men den nærmere udmøntning mangler. Konstruktionen medfører øgede administrative byrder på grund af juridiske og regnskabsmæssige krav.
UDKAST TL LOV OM FRIPLEJEBOLIGLOVEN
Generelle bemærkninger	Friplejeboligleverandørerne bliver stillet mere lige i forhold til kommunale plejehjem og lokalplejehjem

Økonomi

Denne indstilling har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

SUD forelægges og godkender KKs høringssvar på møde i udvalget den 18. september. Forvaltningen vil efter behandling på møder i begge udvalg fremsende høringssvaret inden udgangen af 19. september 2024.

Karen Nørskov Toke/
Helle Schnedler

Beslutning

Indstillingen blev drøftet og godkendt med følgende tilføjelse på side 2 i høringssvaret:

”Københavns Kommune har noteret sig, at regeringen med sit sundhedsudspil den 18. september foreslår, at den almene sygepleje bliver en integreret del af helhedsplejen, og at det vil blive implementeret i forbindelse med den kommende ældrelov. Københavns Kommune vurderer, at såfremt dette ender med at blive gennemført vil ovenstående bekymring, så vidt angår helhedspleje, ikke længere gælde”.