Plejeboligkapacitet 2020 - åbning og lukning af plejeboliger
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager tilpasning af plejeboligkapaciteten 2020/2021 til efterretning,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om forventet behov for plejeboliger i perioden frem til 2050 til efterretning.
Problemstilling
For at sikre, at der er det rette antal plejeboliger til den københavnske ældrebefolkning, tilpasser Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) sammen med Sundheds- og Omsorgsudvalget (SOU) løbende plejeboligkapaciteten som følge af den demografiske udvikling. I den sammenhæng bygges der løbende nye plejehjem og der ombygges utidssvarende plejeboliger til moderne plejehjem.
Med denne indstilling orienteres udvalget om, hvordan plejeboligkapaciteten tilpasses i 2020/2021.
Fra 2020 og frem vil antallet af ældre i København endvidere stige markant, hvilket betyder, at antallet af plejeboliger skal mere end fordobles i de kommende 30 år. Udvalget orienteres om den forventede udvikling på området.
Løsning
Finansierings- og planlægningsgrundlaget for istandsættelse og tilpasning af plejeboligkapaciteten sikres løbende af Borgerrepræsentationen gennem Moderniseringsplanen. Den nuværende Moderniseringsplan 3 løber frem til 2025.
Den konkrete tilpasning af boligmassen sker efter beslutning i SOU.
Tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2019
SOU besluttede den 22. november 2018, at der i 2019 skal lukkes i alt 234 utidssvarende plejeboliger, og der samtidig åbnes 293 nye plejeboliger, hvorved plejeboligkapaciteten øges med i alt 59 boliger.
På baggrund af tidligere politiske beslutninger i SOU, har SUF i foråret 2019 derfor åbnet to nye plejehjem; Huset William og Solgaven Valby samt 3. etape på Hørgården.
Samtidig er to plejehjem lukket: Kirsebærhaven og Solterrasserne, ligesom borgerne fra Solgavehjemmet er flyttet til det nybyggede plejehjem Solgaven Valby.
Udvalget har endvidere godkendt lukningen af yderligere 60 utidssvarende plejeboliger på Kildevæld Sogn Plejehjem i efteråret 2019, når Klostergårdens Plejehjem på Strandvejen åbnes.
I løbet af 2019 vil ca. 280 beboere således være flyttet fra utidssvarende til moderne plejeboliger.
I 2019 skal plejeboligkapaciteten udvides med 10 boliger som følge af den demografiske udvikling. Da der åbnes i alt 59 plejeboliger i 2019, bliver der i 2019 en overkapacitet på 49 boliger, som indregnes i de kommende års kapacitetstilpasning.
Tilpasning af plejeboligkapaciteten i 2020/2021
I 2020 skal plejeboligkapaciteten udvides med 25 boliger, som følge af den demografiske udvikling. Da der overføres en overkapacitet på 49 boliger fra 2019, vil der i 2020 være en overkapacitet på i alt 24 boliger.
Der åbnes og lukkes ikke nye plejehjem eller plejeboliger i 2020.
I 2021 forventes plejeboligkapaciteten at skulle udvides med 48 boliger, som følge af den demografiske udvikling. Der overføres en overkapacitet på 24 boliger fra 2020, og der skal således åbnes 24 boliger såfremt plejeboligkapaciteten skal fastholdes. Dette sker ved åbning af et visiteret seniorboligfælleskab med ca. 24 boliger i Guldbergs Have på Nørrebro, som besluttet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 25. april 2019.
Tilpasninger af plejeboligkapaciteten i 2019-2021 opsummeres i nenstående tabel:
|
Demografi |
Overkapacitet fra tidligere år |
Åbninger |
Over/under- |
2019 |
10 |
|
59 |
+49 |
2020 |
25 |
49 |
0 |
+24 |
2021 |
48 |
24 |
24 |
0 |
Forventet behov for plejeboliger i perioden 2020-2050
Antallet af ældre Københavnere over 80 år var faldende frem til 2018, hvorefter udviklingen vendte og antallet af ældre begyndte at stige. Ifølge demografiprognose 2019 skal der i de kommende 30 år bygges ca. 4.400 nye plejeboliger såfremt plejeboligkapaciteten skal fastholdes.
Det svarer til, at der gennemsnitligt skal åbnes ca. 150 nye plejeboliger om året.
Udvikling i antal plejeboliger i København
I budget 2018 blev udbygningsplanen for plejeboliger (Moderniseringsplan 3), som løber frem til 2025, godkendt. Der blev her afsat midler til åbning af ca. 430 nye plejeboliger og modernisering af SUF's resterende ca. 1.040 utidssvarende plejeboliger.
SUF forventer - med de nuværende planer - at have tilgang til byggegrunde der kan dække behovet frem til 2025.
Derefter skal der i perioden 2025 - 2050 bygges yderligere i alt 4.400 nye plejeboliger. Det betyder, at der skal bygges mellem ca. 40 - 60 nye plejehjem (der er pt. 44 plejehjem) og dermed findes et tilsvarende antal byggegrunde.
Der er en række overordnede kriterier for og ønsker til byggegrundene:
- Plejehjemmene skal huse minimum 70 plejeboliger men må gerne være væsentligt større - hvilket betyder, at grundene skal kunne rumme minimum 6.000 etagekvadratmeter. Et plejehjem med fx 200 plejeboliger vil udløse et arealbehov på ca. 17.500 etagekvadratmeter.
- Som udgangspunkt skal lokaliseringen findes i de bydele hvor behovet er.
- Økonomien i forhold til grundene og byggeprojekterne skal være sådan, at den almene boligsektor kan betale for grundene.
Det er forvaltningens forventning, at det kan blive yderst vanskeligt at finde de nødvendige grunde i København. Der kan derfor på sigt blive brug for et politiske fokus på andre typer tilbud (herunder eksempelvis nye boligtyper), så alle borgere fortsat kan få et relevant botilbud.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende vurdere situationen og alternative løsninger.
Midlertidig over/under kapacitet
Etablering af nye plejehjem er en langvarig proces som omfatter køb af byggegrund, evt. udarbejdelse/godkendelse af lokalplan, udarbejdelse af projektkonkurrence, planlægning og efterfølgende byggeri. I den forbindelse kan der endvidere opstå forsinkelser på grund af udfordringer fx med at få projektøkonomien til at hænge sammen, jf. eksempelvis Sølund-projektets finansiering. Det betyder, at det kan være vanskeligt at planlægge åbning af plejehjem/boliger præcist i takt med demografibehovet.
Grundet presset på byggegrunde kan det endvidere være nødvendigt at iværksætte et byggeri inden behovet opstår, for herved at sikre at grunden ikke går til andet formål.
Det betyder, at der i nogle år/perioder vil kunne forekomme ”overkapacitet” af plejeboliger eksempelvis når ét eller flere større nye plejehjem åbner i samme år. I andre perioder/år, hvor åbning af nye plejehjem afventer, kan der omvendt opstå ”underkapacitet”, hvilket vil kunne påvirke ventetidsgarantien.
I takt med, at de utidssvarende plejehjem afvikles, eller lukkes til ombygning, bliver det vanskeligere løbende at regulere plejeboligkapaciteten. Dette skyldes, at det i mindre omfang vil være muligt at regulere kapaciteten ved at udskyde eller fremrykke lukning af et utidssvarende plejehjem, når åbning af et nyt plejehjem sker tidligere eller senere end forventet.
Økonomi
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget er blevet tilført demografimidler på plejehjemsområdet på i alt 17,1 mio. kr. i budget 2020 og yderligere 21,3 mio. kr. i budget 2021, jfr. nedenstående tabel.
|
Pladser |
Budget mio. kr. |
||||
|
2020 |
2021 |
Samlet effekt i 2021 |
2020 |
2021 |
Samlet effekt i 2021 |
Demografi (somatiske og demens) |
35 |
48 |
83 |
17,1 |
21,3 |
38,4 |
|
|
|
|
|
|
|
Åbninger (helårspladser) |
338 |
24 |
362 |
138,8 |
7,9 |
146,7 |
Lukninger (helårspladser) |
-279 |
0 |
-279 |
-95,5 |
|
-95,5 |
Nettoåbninger |
59 |
24 |
83 |
43,3 |
7,9 |
51,2 |
|
|
|
|
|
|
|
Leje af servicearealer (Moderniseringsplan) |
|
|
|
11,6 |
|
11,6 |
|
|
|
|
|
|
|
Demografi afvigelse i alt |
-24 |
24 |
0 |
-14,5 |
13,4 |
-1,1 |
Udgifterne i forbindelse med lukning og åbning af pladser udgør 43,3 mio. kr. i 2020 og 7,9 mio. kr. i 2021. Udgifterne udgøres dels af merudgifterne ved åbninger af flere pladser end demografien tilsiger. Og dels af forskellen i udgifter mellem den frigjorte husleje kommunen betaler på de ikke-moderniserede plejehjem der lukker, og kommunens udgifter til servicearealer på nye plejehjem.
Leje af servicearealer svarende til 11,6 mio. kr. finansieres af midler fra Moderniseringsplanen tilført i forbindelse med tidligere budgetaftaler.
Den samlede afvigelse i SUF's budget i forbindelse med demografireguleringen (dvs. forskellen mellem udgifter ved lukning og åbning af pladser fratrukket demografikorrektion og budget til leje af servicearealer) bliver samlet set en merudgift på 14,5 mio. kr. i 2020, hvilket bliver reduceret til en merudgift på 1,1 mio. kr. i 2021. Dette finansieres af merindtægter ved salg af plejehjemspladser til andre kommuner.
Udgifterne til beboerindskudslån i forbindelse med flytninger i 2019 er håndteret i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, hvor der er tilført ca. 4 mio. kr.
Videre proces
Åbning og lukning af pladser sker jf. ovenstående. Udvalget forelægges demografiregulering af plejeboligkapaciteten årligt. Næste gang i 3. kvartal 2020.
Katja Kayser
/Lars Matthiesen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.