Mødedato: 19.09.2019, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Godkendelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan 2020

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at godkende forslag til udvalgets mødeplan for 2020,

  2. at drøfte, hvorvidt der skal planlægges en studietur i uge 41.

Problemstilling

Sundheds-og Omsorgsudvalget skal godkende mødeplan for 2020.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet forslag til mødeplan for 2020.

Der er i forslaget taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen. Desuden er mødeplanen så vidt muligt afstemt med de øvrige udvalgs mødeplaner.

Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's konferencer på ældre- og sundhedsområdet, så der kan undgås sammenfald.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der i 2020 planlægges 13 møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget. De ordinære udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt 15.30 - 18.00 med undtagelse af dage, hvor der er planlagt møde i Borgerrepræsentationen samme dag. Her afholdes møderne som udgangspunkt 14.30 til 16.45.
 
Forvaltningen vil foretage løbende tilpasning af mødetidspunkterne af hensyn til den endelige planlægning af seminarer med videre, ligesom tidspunktet kan tilpasses af hensyn til dagsordenens længde. Aflysning af møder kræver en udvalgsbeslutning.

Møderne holdes på Rådhuset, foruden møderne i marts og august, som afvikles i sammenhæng med udvalgets seminarer.

Fællesmøder mv. 
Som følge af udvalgets beslutning på fællesmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 12. august 2015, skal der årligt holdes et fællesmøde med Socialudvalget. I 2019 indstilles fællesmødet afviklet torsdag den 10. december.

Det er praksis, at udvalget mødes to gange årligt med Københavns Ældreråd. Første møde er i forbindelse med udvalgets effektiviseringsbidrag i det tidlige forår, hvor SUF-MED, Handicaprådet og Ældrerådet præsenteres for det økonomiske grundlag for budgetlægningen og drøfter forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Forvaltningen har i forbindelse med afviklingen af sidste års lyttemøde lavet en mindre evaluering. Ældrerådets udtrykker i den forbindelse stor tilfredshed med mødets form og indhold, men beder om, at mødet omtales som et dialogmøde, da det i højere grad en ’lyttemøde’ afspejler mødets indhold og et fortsat ønske fra Ældrerådet om dialog med udvalget. Dialogmødet finder i 2020 sted den 26. februar.

Andet møde med Ældrerådet indstilles efter aftale med Ældrerådet afholdt i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde den 17. september. 

Studietur 2020
I forbindelse med godkendelse af mødeplanen indstiller forvaltningen, at udvalget drøfter, hvorvidt og inden for hvilke rammer (oversøisk eller europæisk destination), der skal afholdes en studietur i 2020. I bekræftende fald reserveres uge 41 til formålet og forvaltningen igangsætter planlægningsarbejdet med henblik på senere forelæggelse i udvalget.

Udkast til mødeplan 2020:

 

 

 

23. januar
15.30 – 18.00

 

Ordinært udvalgsmøde

Udvalgets Nytårsmiddag

20. februar
15.30 – 18.00

Ordinært udvalgsmøde

26. februar
13.00 – 17.00

 

Dialogmøde med SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet

 

12. – 13. marts
12.00 – 12.00

SOU budgetseminar: Forhandlingsmøde og ordinært udvalgsmøde

 

 

23. april
14.30 – 16.45

 

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde bagefter

7. maj
15.30 – 18.00

Ordinært udvalgsmøde

 

28. maj
15.30 – 18.00

Ordinært udvalgsmøde

 

 

23 juni
15.30 – 18.00

 

Ordinært udvalgsmøde

Udvalgets sommermiddag

Bemærk: Tirsdag

20. august
13.00 – 16.45

 

Ordinært udvalgsmøde og seminar

BR-møde bagefter

17. september
14.30 – 16.45

Ordinært udvalgsmøde + fællesmøde møde med Ældrerådet

BR-møde bagefter

8. oktober
14.30 – 16.45

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde bagefter

29. oktober
14.30 – 16.45

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde bagefter

19. november
14.30 – 16.45

Ordinært udvalgsmøde

BR-møde bagefter

10. december
14.00 – 16.45

 

Ordinært udvalgsmøde og fællesmøde med Socialudvalget

BR-møde bagefter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender mødeplanen, indkaldes møderne i medlemmernes kalender og mødeplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Katja Kayser

                                                /Helle Hartmann-Madsen

Beslutning

Indstillinger blev godkendt, idet udvalget bad forvaltningen om at komme med oplæg til fagligt relevante destinationer i både Europa og oversøisk, til en studietur i efteråret 2020.
Til top