Budget 2020 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens budgetønsker
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager vedlagte budgetnotater bestilt af Sundheds- og Omsorgsudvalget til efterretning,
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om forvaltningens budgetnotater til efterretning.
Problemstilling
Borgerrepræsentationens 1. behandling af budgetforslaget d. 26. september 2019 markerer starten på forhandlingerne om Københavns Kommunes Budget 2020. Med udgangspunkt i budgetforslaget vil et eventuelt økonomisk råderum give Borgerrepræsentationen mulighed for at prioritere nye tiltag i forbindelse med forhandlingerne. Til det formål udarbejder de respektive forvaltninger budgetnotater, på egen såvel som politisk foranledning, der beskriver nye udviklingstiltag, der ønskes implementeret, eller kendte tiltag der ønskes videreført.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forelægger derfor nu forvaltningens budgetnotater til Sundheds- og Omsorgsudvalgets orientering. Ligeledes forelægges de budgetnotater Sundheds- og Omsorgsudvalget har bestilt på møder i foråret 2019.
Løsning
Baggrund
Med Indkaldelsescirkulæret til Budget 2020 har Økonomiforvaltningen anmodet forvaltningerne om at udarbejde budgetnotater vedrørende 'need to', rettidig omhu' og '1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område'. Sådanne notater udarbejdes med henblik på at indgå i forhandlingerne om det kommende budget.
Ligeledes har Økonomiforvaltningen anmodet kommunens fagudvalg om at forholde sig til eventuel videreførelse af bevillingsudløb på de respektive udvalgsområder. Sådanne notater udarbejdes også med henblik på at indgå i forhandlingerne om det kommende budget. Sundheds- og Omsorgsudvalget forholdt sig til bevillingsudløb på udvalgsmøderne d. 14. marts og 25. april 2019, hvor udvalget bestilte budgetnotater på de fire bevillingsudløb som forvaltningen anbefalede videreført - med henblik på at disse kan indgå i forhandlingerne om budget 2020 og frem. Udvalget har i tillæg hertil på møder bestilt yderligere fem budgetnotater.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetnotater til forhandlingerne om Budget 2020
Nedenfor fremgår et samlet overblik over Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetnotater og det økonomiske behov i 2020. Budgetnotaterne forelægges for udvalget i deres helhed i bilag 1 - med henblik på, at de kan indgå i forhandlingerne om Københavns Kommunes budget 2020.
De partipolitiske bestillinger indgår ikke i denne indstilling, men tilsendes bestilleren løbende, som de bliver færdige.
Tabel 1. Sundheds- og Omsorgsudvalget - bestilte budgetnotater til forhandlingerne om budget 2020
Sundheds- og Omsorgsudvalget - bestilte budgetnotater til forhandlingerne om budget 2020 |
Budget 2020 (1.000 kr.) |
Videreførelse af bevillingsudløb |
|
SU7. Fasttilknyttet læge på plejehjem - videreførelse af bevilling og tillægsbevilling |
4.750 |
SU16. Sund trivsel blandt børn og unge - Headspace København - videreførelse af bevilling og tillægsbevilling |
1.650 |
SU17. Ung i Forandring - videreførelse af bevilling |
2.050 |
SU24. Indsats mod ensomhed - udløb af midlertidig bevilling til opretholdelse af niveauet for § 79-puljen |
2.700 |
Øvrige udvalgsbestilte notater |
|
SU12. Mindst 90 % økologi på plejehjem og rehabiliteringscentre |
6.800 |
SU15. Højere trivsel og mindre udadreagerende adfærd blandt borgere med demens på plejehjem |
1.150 |
SU18. Forsøg med demensvenlig bydel i Vanløse |
1.700 |
SU19. Afskaffelse af egenbetaling på midlertidige ophold |
13.700 |
Udvalget har endvidere på møde bestilt notatet 'Afholdelse af ældrerådsvalg samtidig med kommunal- og regionalvalg'. Notatet er udarbejdet af Kultur- og Fritidsforvaltningen, da initiativet henhører under Kultur- og Fritidsudvalgets ressortområde. Følgende vil evt. midler til initiativet - fra forhandlingerne om budget 2020 - også tilfalde dette udvalg. Notatet er vedlagt i bilag 1.
Forvaltningsinitierede budgetnotater til forhandlingerne om budget 2020 - 'need to', ' rettidig omhu' og '1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer'
De forvaltningsinitierede budgetnotater forelægges for udvalget i bilag 2, herunder de notater der kategoriseres som 'need to', 'rettidig omhu' og '1-3- enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer' på sundheds- og omsorgsområdet. Der er i alt 7 forvaltningsinitierede budgetnotater, hvoraf 3 notater kategoriseres som 'need to' og 2 notater kategoriseres som '1-3- enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer'. Forvaltningen har ingen notater i kategorien 'rettidig omhu'.
Nedenfor fremgår et overblik over de forvaltningsinitierede notater til forhandlingerne om budget 2020.
Tabel 2. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - forvaltningsinitierede budgetnotater til forhandlingerne om budget 2020
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - forvaltningsinitierede budgetnotater til forhandlingerne om budget 2020 |
Budget 2020 (1.000 kr.) |
Need to |
|
SU1. Forventet merforbrug i 2020 og frem på specialiseret rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade* |
7.996 |
SU2. Praktikpladsaftalens økonomiske konsekvenser for Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen** |
38.550 |
SU5. Fremtidens Sølund (anlægsbevilling)*** |
|
1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer |
|
SU4. Specialuddannelse i borgernær sygepleje |
3.225 |
SU7. Fasttilknyttet læge på plejehjem - videreførelse af bevilling og tillægsbevilling**** |
4.750 |
Øvrige forvaltningsinitierede notater |
|
SU6. Aktive Børn i Forening - flere børn fra udsatte områder inkluderes i positive fællesskaber i idrætsforeninger***** |
775 |
SU11. Sunde madordninger til kommunale medarbejdere |
1.275 |
*Need to budgetønsket frafalder, såfremt investeringsforslaget 'Københavnertilbud med rehabilitering på specialiseret niveau af borgere med erhvervet hjerneskade' - der også fremlægges til forhandlingerne om budget 2020 - nyder fremme. Dette investeringsforslag godkendte Sundhed- og Omsorgsudvalget på udvalgsmødet d. 15. august 2019.
**Beløbet dækker Sundheds- og Omsorgsudvalgets udgiftsbehov. Hertil kommer 11,616 mio. kr. til at dække Socialudvalgets udgiftsbehov.
***Notatet er under udarbejdelse i samarbejde med Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.
****Jf. tabel 1 er SU7. Fasttilknyttet læge på plejehjem bestilt af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Forvaltningen har valgt også at kategorisere notatet som '1-3- enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer'.
*****Beløbet dækker Sundheds- og Omsorgsudvalgets udgiftsbehov. Hertil kommer 775 t.kr. til at dække Børne- og Ungdomsudvalgets udgiftsbehov.
I bilag 3. fremgår definitionen af 'need to', 'rettidig omhu' og '1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer'.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gør opmærksom på, at andre forvaltninger har udarbejdet budgetnotater med tværgående indsatser, der også berører sundheds- og omsorgsområdet. Det drejer sig om:
- SO27 Styrkelse af tidlig rådgivning og opsøgning af unge i mistrivsel - synergi mellem social og sundhedsrådgivninger til unge - 1 årsværk til sundheds- og omsorgsområdet
- BI2 – Need to: Behov for flere rehabiliteringsmøder - 1 årsværk til sundheds- og omsorgsområdet
- BI8 – Rettidig omhu: Medfinansiering af lave sagsstammer som forudsætning for deltagelse i ”Flere skal med 2” - 1 årsværk til sundheds- og omsorgsområdet
Økonomi
Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Budgetnotater på sundheds- og omsorgsområdet, der er bestilt af de politiske partier, fremlægges på udvalgets korte budgetseminar den 26. september 2019.
Den videre politiske behandling er:
- Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslaget d. 24. september 2019.
- Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslaget d. 26. september 2019.
- Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslaget d. 22. oktober 2019.
- Borgerrepræsentationen 2. behandler budgetforslaget d. 31. oktober 2019.
Lars Gregersen
/Morten Steen Andersen