Høringssvar til praksisudviklingsplan for psykologhjælp i Region Hovedstaden 2014-2017
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte bilag 1 som Københavns Kommunes høringssvar til Region Hovedstaden om Praksisudviklingsplan for psykologhjælp i Region Hovedstaden 2014-2017.
Problemstilling
Region Hovedstaden har fremsendt høringsudkast til Praksisudviklingsplan for psykologhjælp i Region Hovedstaden 2014-2017 (bilag 2) med frist for høringssvar den 20. september 2013. Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udkast til høringssvar.
Løsning
Praktiserende psykologers opgavevaretagelse spænder vidt og omfatter en række ydelser, der ikke er tilskudsberettigede. De opgaver og diagnosegrupper, som er overenskomstmæssigt berettiget til tilskud, og som er genstand for praksisplanen, er blandt andet pårørende til alvorligt syge, personer som er ramt af en invaliderende sygdom og personer der har forsøgt selvmord.
Praksisudviklingsplanen består af to dele:
- Plan for kapacitet og tilgængelighed, der belyser, hvilke forhold der fremtidigt kan påvirke den samlede kapacitet, samt målsætninger og anbefalinger for geografisk dækningsgrad, rekruttering og fastholdelse samt praksisstruktur, ventetider og tilgængelighed.
- Plan for udvikling, der beskriver, hvordan samordning, koordination og kvalitetssikring af tilbuddet om psykologhjælp sikres i planperioden.
Planen opstiller en række målsætninger for begge områder, hvor nedenstående har særlig relevans for kommunen:
- Psykologkapaciteten er fordelt geografisk under hensyn til samarbejdsfladen med det øvrige sundhedsvæsen og tilgængelighed for borgeren.
- Patienter har overblik over ventetiden, når de skal vælge psykolog.
- Patienter kommer nemt i kontakt med den praktiserende psykolog.
- Psykologpraksis er tilgængelig for personer med handicap.
- Tilbuddet om psykologhjælp hænger sammen med andre sundhedstilbud i det samlede sundhedsvæsen.
- Patienter oplever sammenhængende forløb i sektorovergangen mellem praksis og psykologpraksis.
- Psykologpraksis understøtter patienter i at tage vare på egen sundhed.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet udkast til høringssvar til regionen (bilag 1). Forvaltningen har i den sammenhæng modtaget input til bemærkninger fra Socialforvaltningen og fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen havde ingen bemærkninger til planen.
I høringssvaret vurderes det, at de strategiske politiske målsætninger i planen sætter de rette overordnede rammer for psykologernes virke. I det følgende er de væsentligste bemærkninger fra høringssvaret til praksisplanen fremhævet. Bemærkningerne i høringssvaret er afgivet ud fra et primært fokus fra kommunen på følgende områder:
- Hensynet til borgeren,
- Ressourcestyring,
- Sammenhæng mellem praksis og det omgivende sundhedsvæsen i et sammenhængende forløb for borgeren, og
- Kvalitet i arbejdet.
Kapacitet
Set fra et ressourcestyringsøjemed kan det konstateres, at der i den foregående planperiode er sket en markant vækst i aktiviteten. Det angives i planen, at der ikke er planer om at udvide kapaciteten i praksissektoren. På den baggrund lægges der i høringssvaret vægt på, at der bør ske en systematisk monitorering af de faktorer, der påvirker kapaciteten med henblik på løbende at evaluere behovet.
Ventetider
I høringssvaret understreges behovet for, at borgerne har adgang til ventetider, når de skal vælge psykolog. Ventetiden er også et vigtig parameter i forhold til at følge op på den samlede kapacitet. I høringssvaret anbefales det derfor, at ventetiderne offentliggøres hyppigere end hver anden måned, og at de opgøres mere solidt.
Samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen
Der bliver i høringssvaret anbefalet, at der udarbejdes patientforløbsbeskrivelser for de største diagnosegrupper med henblik på at tydeliggøre samarbejdsflader og understøtte sammenhængende forløb. I høringssvaret efterspørges der også en beskrivelse af samarbejdet med de kommunale behandlere, da patienter, der behandles hos psykolog, ofte også er i et kommunalt behandlingsforløb.
Uudnyttet potentiale for forebyggelse
I høringssvaret bifaldes det også, at der i praksisplanerne lægges op til at granske snitflader og udvikle samarbejde mellem henholdsvis behandlingspsykiatrien, praktiserende psykiatere, almen praksis og psykologer, da der eksisterer et uudnyttet potentiale for i højere grad at forebygge at sociale problemer udvikler sig til sværere problemer.
Økonomi
Videre proces
Katja Kayser
/Jens Egsgaard