Hverv forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Indstilling og beslutning
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i næste samling fortsat udpeges repræsentanter til alle de hverv, hvor udpegningen er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, jf. tabel 1.
Problemstilling
Den 13. oktober 2005 vedtog Borgerrepræsentationen, at alle forvaltninger inden udpegningen skal overveje kommunens fremtidige repræsentation i selskaber, organisationer og institutioner m.m. inden for eget ressortområde.
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal således afgive indstilling til Økonomiforvaltningen om, hvorvidt hvervene skal videreføres i den ny samling, enten fordi kommunen er forpligtet til det via lovgivning eller fordi det vurderes, at Københavns Kommune har en særlig interesse i det pågældende hverv.
Løsning
I tabel 1 er listet de hverv, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til, om de skal videreføres i den nye samling.
Hverv |
Antal personer fra SUF |
Begrundelse for opretholdelse af hvervet |
Valgperiode |
Obligatorisk hverv |
Erhvervsuddannelser inden for sundhed, omsorg og pædagogik i København og Hillerød (SOPU). |
2 medlemmer fra SUF. Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, og adm. dir. Katja Kayser. |
Bestyrelsen bidrager til at fremme institutionens strategiske virke med egne erfaringer og faglig indsigt i uddannelse og arbejdsmarkedsbehov for uddannelsen. |
4-årig funktionsperiode – fra 1. maj efter et kommunalvalg. |
LBK 1244/2007. |
Uddannelsesudvalget for akademiuddannelsen i sundhedspraksis.
|
1 medlem. Vakant.
|
Udvalget rådgiver Københavns Erhvervsakademi (KEA) om indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. |
4-årig funktionsperiode. |
- |
Kommunalt lægefagligt udvalg. |
2 medlemmer fra SUF. Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, og adm. dir. Katja Kayser |
Udvalget behandler emner af fælles interesse mellem kommune og de praktiserende læger med henblik på at styrke samarbejdet. |
Kommunal valgperiode. |
Overenskomstaftale om almen lægepraksis pr. 1. april 2011. |
Det lokale uddannelsesudvalg for social- og sundhedsuddannelser på SOPU København og Nordsjælland. |
2 medlemmer fra SUF. Uddannelseskonsulent Anna Østergaard Inman og uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl. |
Lovbestemt. |
Kommunal valgperiode. |
Erhvervsuddannelsesloven § 40. |
Ernærings- og Sundhedsuddannelse-rnes uddannelsesudvalg på Professionshøjskolen Metropol. |
1 medlem fra SUF. Uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl. |
Lovbestemt. |
Kommunal valgperiode. |
Erhvervsuddannelsesloven § 40. |
Det lokale uddannelsesudvalg for pædagogisk assistentuddannelse på SOPU København og Nordsjælland. |
1 medlem fra SUF. Uddannelsesleder Helle Stang Traasdahl.
|
Lovbestemt. |
Kommunal valgperiode. |
Erhvervsuddannelsesloven § 40. |
Det lokale uddannelsesudvalg for AMU-området på SOPU København & Nordsjælland.
|
1 medlem fra SUF. Lokaleområdechef, Signe Grauslund. |
Lovbestemt. |
Kommunal valgperiode. |
Erhvervsuddannelsesloven § 40. |
Som det fremgår af tabel 1, er det Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at der fortsat er fagligt belæg for at fastholde Københavns Kommunes deltagelse i ovenstående udvalg.
Udover de hverv der er lovreguleret, skal Sundheds- og Omsorgsudvalget udpege et udvalgsmedlem som repræsentant til henholdsvis Handicaprådet, Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i København Kommune og Dialogforum for Psykiatriområdet. Disse hverv er forankret i Socialforvaltningen. De konkrete udpegninger vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget på det konstituerende møde for udvalget i den ny samling.
Endelig skal det oplyses, at der er en række hverv relateret til Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, hvor repræsentanter udpeges på embedsmandsniveau. En samlet liste over forvaltningens repræsentanter i forskellige udvalg, vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget primo 2014.
Økonomi
Videre proces
Katja Kayser
/Jesper Olsen