Mødedato: 19.08.2010, kl. 13:15
Implementering af aktivitetstilbud
Se alle bilag
Til top
Implementering af aktivitetstilbud
5. Implementering af aktivitetstilbud (2010-108769)
Ændring af struktur for aktivitetstilbud i lokalområderne Amager og Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby efter gennemført høring.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,
flytning af det kommunale dagcenter Tingstedet til det kommunale aktivitetscenter på Plejecenter Langgadehus,
og som led i Moderniseringsplanen for plejeboliger:
flytning af daghjemmet på det selvejende plejehjem Herman Koch Gården til aktivitetscentret på Rehabiliterings- og akutplejecentret Vigerslevhus,
flytning af dagtilbuddet på det selvejende plejecenter Plejebo til det kommunale aktivitetscenter på plejecenter Langgadehus, til et nyt kommunalt aktivitetstilbud i Sundhedshuset på Vesterbrogade og til et udvidet aktivitetstilbud på plejecenter Rundskuedagen, og
flytning af dagtilbuddet på det selvejende plejecenter Bomiparken til aktivitetstilbuddet på det nybyggede plejecenter Gyldenrisparken, til aktivitetscentret på plejecentret Hørgården og aktivitetscentret på Peder Lykke Centret.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde d. 20. maj 2010 det nye koncept for aktivitetstilbud ?Aktiv hele Livet?, samt den samlede struktur for aktivitetstilbud. Samtidig besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget at sende en række konkrete ændringer i lokalområderne Amager og Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby i høring hos de berørte parter.
Derudover ønskede udvalget, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejdede et oplæg om monitorering af effekt af aktivitetstilbuddet.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gennemført en høring af de berørte brugere og medarbejdere, ældreråd og lokaludvalg. Der er indkommet i alt 17 høringssvar (bilag 1), som generelt er positive. Otte svar relaterer sig til ændringerne i lokalområdet Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby og ni svar relaterer sig til ændringerne i lokalområde Amager. Bilag 2 er en oversigt over de temaer, som høringssvarene berører.
I høringssvarene er der også kommentarer og spørgsmål, der omhandler konceptet ?Aktiv hele Livet? og implementering af dette. Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bemærkninger til disse fremgår af bilag 3.
Tingstedet
Tingstedets medarbejdere har i forbindelse med flytning af Tingstedet til Aktivitetscenter Langgade fokus på de ressourcesvage borgere. Medarbejderne ønsker at fastholde de nuværende aktiviteter i de nye lokaler. Lokalområdekontoret vil i dialog med leder og medarbejdere imødekomme eventuelle særlige behov for aktiviteter i lokalområdet for Tingstedets borgere.
Herman Koch Gården
Bestyrelsen for Hermann Koch Gården og medarbejderne i daghjemmet udtaler stor tilfredshed med forslaget om flytning af Herman Koch Gårdens daghjem til Aktivitetscenter Vigerslev og har positive forventninger til det fremtidige samarbejde.
Plejebo
Bruger ? og pårørenderådet på Plejebo finder det nye koncept spændende. I forbindelse med flytningen af Plejebos dagtilbud til tre forskellige adresser har bruger- og pårørenderådet fokus på, at sociale relationer brydes. Et fokus som Vesterbro Ældreråd også deler.
Konceptet for aktivitetstilbud har understøttelse af sociale relationer som et af sine vigtige og fagligt stærke områder. Sundheds ? og Omsorgsforvaltningen planlægger trygge flytteforløb, bl.a. ved at medarbejdere virksomhedsoverdrages/ flyttes sammen med borgerne og ved at der arrangeres besøg på de nye steder.
Vesterbros Ældreråd har herudover fokus på den hjemmeboende ældre borgers mulighed for at købe et måltid mad og drikke en kop kaffe på Plejebo. Sundheds ? og Omsorgsforvaltningen er i dialog med de berørte borgere om andre muligheder på de nærliggende plejecentre Rundskuedagen og Bryggergården.
Ændringen af dagtilbuddet på Plejebo er en følge af moderniseringsplanen, hvor plejeboligerne på Plejebo flytter til det nybyggede Langgadehus. Den foreslåede løsning med tre adresser (heraf to på Vesterbro) er den bedste mulighed for at bevare to lokale tilbud på Vesterbro.
Bomiparken
Høringssvarene fra Peder Lykke Centret, Hørgården, Bomiparken, Lokaludvalg og Ældreråd i lokalområde Amager giver generel opbakning til flytning af dagtilbuddet på Bomiparken til Gyldenrisparken, Hørgården og Peder Lykke Centret, når blot antallet af pladser og medarbejdere afstemmes med antallet af borgere og at flytningen sker på en skånsom og tryg måde.
Kgs. Enghave
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på mødet d. 20. maj 2010 muligheden for aktivitetstilbud til potentielle brugere i Kgs. Enghave. Dette efterlyses også af Kgs. Enghave Lokaludvalg, som foreslår, at der investeres i et ældreaktivitetscenter i samarbejde med Kvarterhuset.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har som led i implementering af koncept for aktivitetstilbud taget initiativ til et nyt samarbejdsforum med de frivillige klubber og organisationer i lokalområdet. Dette samarbejde, suppleret med aktivitetscentrenes muligheder for udgående funktioner, vil betyde, at der kan skabes flere lokale aktivitetstilbud for borgere i Kgs. Enghave og Sydhavnen.
Oplæg til monitorering af effekt af aktivitetstilbuddet
Sundheds ? og Omsorgsforvaltningen arbejder videre med at undersøge om indsatsen har en effekt på borgers livskvalitet og helbredsoplevelse - og dermed også på borgers sygelighed og forbrug af forvaltningens øvrige ydelser. Der vil blive arbejdet med et struktureret interviewskema, der kan afdække borgeres behov og ønsker til aktivitet og sociale relationer, og herudover vil der blive udarbejdet et standardiseret spørgeskema, der kan bruges til monitorering af borgers oplevelse af egen livskvalitet og helbred. Så vidt muligt anvendes et spørgeskema, der er anvendt i andre lignende undersøgelser, fordi det giver mulighed for at sammenligne med større mængder af data.
Økonomi
Flytningen af aktivitetstilbudene afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Videre proces
Under forudsætning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse gennemføres de foreslåede ændringer parallelt med gennemførelsen af Moderniseringsplanen for plejeboliger. Flytteprocesserne forventes afsluttet ved udgangen af 2010.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vender tilbage med en statusrapport til Sundheds- og Omsorgsudvalget om implementering af konceptet ?Aktiv hele Livet? i november måned 2010.
Anne Mette Fugleholm
/Margrethe Kusk Pedersen
bilag
Bilag 1: Høringssvar vedrørende ændring af struktur for aktivitetstilbud sommer 2010
Høringssvar vedr. implementeringsplan 2010
Bilag 3: Notat vedrørende høringssvar om ændringer af struktur for aktivitetstilbud på Amager og Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 19.08.2010
Indstillingen blev godkendt.