Mødedato: 19.08.2010, kl. 13:15
Høring om bydelsplan for Bispebjerg
Se alle bilag
Til top
Høring om bydelsplan for Bispebjerg
18. Høring om bydelsplan for Bispebjerg (2010-108334)
Samtlige fagudvalgene opfordres til at bidrage med høringssvar til bydelsplanen for Bispebjerg.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen som høringssvar til forslag til bydelsplanen for Bispebjerg.
Problemstilling
Det anslås, at i alt ca. 750 borgere og interessenter har deltaget på forskellig vis i løbet af borgerprocessen i forbindelse med bydelsplanen. Resultaterne af den lokale proces er samlet op af Bispebjerg Lokaludvalg og overleveret til Økonomiforvaltningen, som på baggrund af det overleverede materiale har udarbejdet det endelige forslag til bydelsplan for Bispebjerg.
Fagforvaltningerne har bidraget og været involveret i hele processen med viden og input om konkrete politikker og tiltag indenfor deres sektorområder, samt at kvalificere ideer og indhold.
Udkastet til bydelsplan for Bispebjerg indeholder en vision om Bispebjerg som ?Bydelen på toppen med højt til loftet?.
Udkastet indeholder 3 prioriterede temaer, idet Lokaludvalget har udpeget en række projekter, som anses som vigtigst for bydelens udvikling. Økonomiforvaltningen bemærker, at lokaludvalgets forslag ikke er finansierede og derfor ikke kan realiseres umiddelbart (bilag 1).
Lokaludvalgets prioriterede projekter:
Tema 1: Den grønne bydel. Et grønt vækstområde omkring Rentemestervej ? Lokaludvalget ønsker, at området omskabes til et grønt kraftcenter fuld af kreativitet.
Tema 2: Den kreative bydel. Dansehuset - Borgerrepræsentationen afsatte i forbindelse med budget 2009 18,4 mio. kr. til projektet. Lokaludvalget bakker op om projektet og foreslår, at også torvet tænkes ind i projektet.
Tema 3: Tryghed og trivsel. Tryghed omkring Dortheavej - Lokaludvalget foreslår, at der tages hånd om udfordringerne omkring Dortheavej med en helhedsorienteret indsats med bedre koordinering og nye prioriteringer af indsatser og ressourcer ? baseret på lokal viden.
Alle de prioriterede projekter kan kobles til sundhedspolitikkens visioner om mere og bedre liv samt en sund og aktiv hverdag.
Løsning
I forbindelse med de lokale demokratiprocesser er det relevant at fokusere på de afledte effekter nye tiltag kan have for borgernes sundhed, og hvorledes udviklingen af nye byrumsstrukturer og sundhedsfremme kan komplimenterer hinanden.
Visionerne om et grønt kraftcenter og Bispebjerg som en kreativ bydel, lever op til intentionerne i sundhedspolitikken, da øget byliv kan betyde øget trivsel for borgerne. Sundheds- og Omsorgsudvalget opfordrer lokaludvalget til, at der i indretningen af nye byrum ligeledes fokuseres på øget sundhed for brugerne. I forhold til danseteater og en særlig børne- og ungdomsscene kan disse indsatser have en afledt effekt i form af øget bevægelse, bedre sociale kompetencer og en oplevelse af kammeratskab og tilhørsforhold for deltagerne, hvilket har positiv indflydelse på den mentale sundhed.
I forbindelse med at bydelen ønsker at tiltrække erhverv såsom cafeer, spillesteder, gallerier og lignende, anbefaler Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at lokaludvalget forholder sig til københavnernes alkoholvaner og rygning i det offentlige rum. Ligeledes bør der tages stilling til spisesteder og tilgængeligheden af sund mad.
Lokaludvalget har fokus på udsatte borgere og borgere i alle aldre i boligområderne, idet en koordineret indsats i førskolealderen for at forebygge social marginalisering skal prioriteres. Dette er i overensstemmelse med Sundheds- og Omsorgsudvalgets sundhedspolitiske visioner og har en positiv indvirkning på folkesundheden.
En sikker og tryg by er af afgørende betydning for borgerens mulighed for at kunne bevæge sig i og bruge de offentlige byrumsstrukturer ikke mindst for de ældre borgere. Indsatsen lever op til intentionerne i sundhedspolitikken omkring mere og bedre liv i byen.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser forbundet med indstillingen, idet der ikke er taget stilling til finansiering af de i planen indeholdte forslag.
Videre proces
Indstillingen sendes som høringssvar til projektleder Økonomiforvaltningen senest fredag den 20. august 2010.
Anne Mette Fugleholm
/Anne Smetana
bilag
1. Indstilling om høring Bispebjerg
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 19.08.2010
Sagen blev afgjort ved skriftlig votering.
Indstillingen blev enstemmigt vedtaget.