Mødedato: 19.08.2010, kl. 13:15
Anmodning om låneoptagelse i Arbejde Adlers Hus og Hyltebjerggård
Se alle bilag
Til top
Anmodning om låneoptagelse i Arbejde Adlers Hus og Hyltebjerggård
12. Anmodning om låneoptagelse i Arbejde Adlers Hus og Hyltebjerggård (2010-116116)
Bestyrelserne for Arbejde Adlers Hus og Hyltebjerggård ? der begge tidligere har haft driftsoverenskomst med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ? ønsker at optage lån i egne bygninger.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Arbejde Adlers Hus optager et banklån/realkreditlån på 5 mio. kr. med sikkerhed i egen bygning, og
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Hyltebjerggård optager et banklån/realkreditlån på 5 mio. kr. med sikkerhed i egen bygning.
Problemstilling
Københavns Kommune opsagde henholdsvis den 1. maj 2007 og 1. maj 2010 driftsoverenskomsterne med de selvejende plejehjem Arbejde Adlers Hus (Thorsgade 61 på Nørrebro) og Hyltebjerggård (Linde Allé 33 i Vanløse).
Bestyrelserne for institutionerne har efterfølgende i eget regi drevet husene videre med diverse sociale aktiviteter. Begge institutioner har endvidere udlejet en del af deres bygningsarealer til Socialforvaltningen. De nuværende indtægter har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at sikre den videre drift af institutionerne og de sociale aktiviteter mv.
Institutionerne ønsker derfor at optage lån i egen ejendom, hvilket kommunen skal godkende, bl.a. fordi Københavns Kommune og institutioner i fællesskab skal godkende anvendelsen af et eventuelt provenu ved salg af ejendommen jf. bestemmelserne i de tidligere driftsoverenskomster.
Løsning
Med henblik på at sikre den videre drift af institutionerne, indtil yderlige indtægtsgivende sociale/sundhedsmæssige aktiviteter kan blive organiseret, ønsker bestyrelserne at optage banklån/realkreditlån i bygningerne på 5 mio. kr. hver.
Lån af denne karakter skal jf. de tidligere driftsoverenskomster godkendes af kommunen med henblik på at sikre, at institutionernes midler anvendes til sociale eller sundhedsmæssige formål.
Midlerne anvendes efter bestemmelserne i driftsoverenskomsterne, og Arbejde Adlers Hus og Hyltebjerggård ejer selv bygningerne. Lånoptagelserne vil dermed ikke påvirke institutionernes finansielle forpligtigelser i forhold til kommunen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har derfor ingen bemærkninger til lånoptagelserne.
Økonomi
Ingen yderligere bemærkninger.
Videre proces
Ingen bemærkninger.
Hanne Baastrup
/Per Christensen
bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning den 19.08.2010
Indstillingen blev godkendt.