Udvidet brug af kommunale lokaler

8. Udvidet brug af kommunale lokaler (2010-105458) Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget orienteres om muligheder og behov for gensidig anvendelse af lokaler mellem de to forvaltningsområder. INDSTILLING OG Beslutning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning. Problemstilling På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 20. maj 2010 henholdsvis på møde den 6. maj 2010 i Kultur- og Fritidsudvalget godkendte udvalgene et medlemsforslag stillet af Socialdemokraterne om udvidet brug af kommunale lokaler. Forslagets 2. at-punkt lød: ?at forvaltningen fremlægger en generel oversigt over lokaler, forslag til brug samt økonomisk vurdering til politisk behandling inden 1. september 2010?. Løsning Generelt er der på forvaltningernes institutioner stor velvilje, når det drejer sig om at indgå i samarbejde med eksterne foreninger og interessefællesskaber om supplerende anvendelse af institutionernes lokaler ? ikke mindst mødesale og træningslokaler. Da institutionerne i de to forvaltninger adskiller sig markant fra hinanden er de omtalt hver for sig. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette samarbejde, som almindeligvis arrangeres på ad hoc basis, bidrager til mere liv og flere aktiviteter på plejehjemmene til glæde for både beboerne og de lokale brugere af disse aktiviteter. En egentlig institutionaliseret alternativ anvendelse af institutionernes fællesarealer til andre kommunale formål indebærer andre udfordringer. I og med at plejehjemmene ombygges, reduceres fællesarealerne typisk, og en række andre institutioner (hjemmeplejeenheder m.v.) råder sædvanligvis kun over deciderede mødelokaler samt badefaciliteter, som ikke vil være velegnede til supplerende pladskrævende kommunale aktiviteter. Forvaltningen har forespurgt ledelsen på alle kommunale og selvejende institutioner, hvilke lokaler de måtte råde over, som ville være egnede til alternativ/-supplerende anvendelse. Det har givet følgende resultat: Institutioner med lokaler, der er egnede til generelle formål herunder kulturelle aktiviteter (typisk fællessal, kantine, store mødelokaler m.v.): Øselsgården ? Sal på ca. 100 m2. Sundhedshuset Vesterbro/Kgs. Enghave ? To lokaler med plads til ca. 25 personer, samt et lokale med plads til 15. Kildevæld Sogns Plejehjem ? Sal på ca. 100 m2. Slottet ? To lokaler på hver ca. 38 m2. Sølund ? Sal på ca. 150 m2. Huset William ? Lokale på ca. 48 m2. Er i forvejen udlånt mandage og torsdage. Højdevang Sogns Plejehjem ? Café/sal med plads til ca. 150 personer. Lokalerne vil typisk være til rådighed om eftermiddagen og om aftenen. Alle ovenstående lokaler har toiletfaciliteter tilknyttet. Institutioner med lokaler, der er indrettet til trænings- og/eller lettere idrætsformål: Øselsgården ? Plads til ca. 10 personer. Ingen omklædnings- eller bademuligheder. Træningscenter Nørrebro ? Uspecificeret lokalestørrelse med bade- og omklædningsmuligheder. Kildevæld Sogns Plejehjem ? Plads til ca. 20 personer. Ingen omklædnings- eller bademuligheder. Huset William ? Lille lokale uden omklædnings- eller bademuligheder. Højdevang Sogns Plejehjem ? Uspecificeret lokalestørrelse med toilet og bad. Træningscenter Østerbro ? Todelt træningssal på hhv. 50 og 35 m2 med omklædnings- og bademuligheder. Lokalerne vil typisk være til rådighed om eftermiddagen og om aftenen. Endelig har fem institutioner (Rehabiliteringscenter Indre by/Østerbro, Damsøgård, Rundskuedagens plejehjem, Skjulhøjgård og Plejecentret Hørgården) tilkendegivet, at de råder over mindre lokaler, som i mere begrænset omfang vil kunne anvendes. Generelt peges der på, at aktiviteterne i lokaler til både kulturelle- og til idrætsformål bør være af en karakter, som har en naturlig sammenhæng med institutionernes primære formål. Kultur- og Fritidsforvaltningens behov er hovedsagligt større sale med omklædningsfaciliteter til de steder, hvor formålet er idræt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ikke umiddelbart brug for øget anvendelse af faciliteterne på institutionerne i Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner stiller i stor grad lokaler til rådighed for borgere, foreninger og kommunale skoler og institutioner. Langt hovedparten er gratis udlån, men på visse idrætsanlæg og kulturhuse sker visse udlån mod betaling. Prioritering af brugere i dagtimerne (kl. 08.00 ? 16.00) på idrætsanlæg inkl. svømmefaciliteter er: Københavnske kommuneskoler, som ikke selv har egnede idrætsfaciliteter Private skoler, som ikke har idrætsfaciliteter ? mod betaling Øvrige københavnske skoler Øvrige private skoler ? mod betaling Børneaktiviteter i samarbejde mellem forening og institution Idræt i dagtimerne (ældreidræt, idræt for arbejdsledige ol. brugergrupper) De københavnske institutioner Private Kultur- og Fritidsforvaltningen oplever en stor interesse for idrætsfaciliteter fra skoler og børne- og ungdomsinstitutioner, der kan være vanskelig at imødekomme. Fra andre institutioner, herunder fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningens område er der relativt få forespørgsler og de der er aftales direkte mellem de berørte institutioner. Det er forvaltningernes vurdering, at der ikke umiddelbart er behov for en særlig indsats i forhold til tider i idrætsfaciliteter til institutionerne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sammenfatning Det er væsentligt for foreningsbruger, at der grundlæggende kan være tale om sæsonudlån. Det er af væsentlig betydning for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens institutioner, at bevare fleksibiliteten til med kort varsel at kunne anvende den nævnte lokaler til egne aktiviteter eller andet formål inden for institutionernes virke. Især for plejehjemmenes vedkommende er det vigtigt, at alternativ anvendelse af deres lokaler til eksterne aktiviteter aftales og tilrettelægges med respekt for og hensyntagen til, at det samtidig er rammen for borgerens hjem. Det er samtidig af stor betydning, at de alternative aktiviteter er af en karakter, som har en naturlig sammenhæng med plejehjemmets primære virke. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at den enkelte institution selv etablerer samarbejde med lokale foreninger og interesseorganisationer om supplerende anvendelse af de pågældende lokaler. Da der således ikke er tale om matchende ønsker, er det forvaltningernes anbefaling, at der ikke laves centrale tiltag på området, men at der opmuntres til lokalt, at øge lokaleudnyttelsen direkte gennem lokale aftaler med lokale foreninger. Økonomi En øget alternativ anvendelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens lokaler vil betyde øgede udgifter til vagt og rengøring, samt vedligeholdelse som følge af yderligere slitage/brug. Det vil dog være muligt at konstruere en økonomimodel, som indebærer, at de alternative brugere kommer til at betale for anvendelsen af lokalerne, så institutionens driftsøkonomi ikke belastes heraf. VIDERE PROCES Der vil blive taget kontakt til de enkelte lokaludvalg for at inddrage dem i arbejdet med at reklamere for lån/udlejning af forvaltningens lokaler. Lene Sillasen Carsten Haurum bilag