Mødedato: 19.08.2010, kl. 13:15
Høring om Sikker By
Se alle bilag
Til top
Høring om Sikker By
15. Høring om Sikker By (2010-101000)
Høring om Sikker by prioritering
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal afgive høringssvar til Økonomiudvalget om indstilling vedrørende en fælles model for effektbaseret evaluering af Sikker By aktiviteter, om bevilling på 28 mio. kr. fra statens satspuljemidler samt om kortlægning og udbredelse af best practice indenfor lokalt forebyggende arbejde.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender denne indstilling som udvalgets høringssvar.
Problemstilling
Økonomiudvalget har på møde den 13. april 2010 besluttet en samlet ny ramme for at styrke Københavns Kommunes kriminalpræventive arbejde. På møde den 15. juni 2010 besluttede Økonomiudvalget at sende indstilling om ?Sikker By pakken ? mindre kriminalitet mere tryghed? (ØU 13. april 2010 - bilag 1) samt indstilling om ?Sikker By prioritering ? mindre kriminalitet mere tryghed ? evaluering og effekt? (ØU 15. juni 2010 - bilag 2) til høring i fagudvalgene og lokaludvalgene. Denne høring indeholder følgende tre elementer: Udarbejdelse af en fælles model for effektvurdering af Sikker By aktiviteter. Udmøntning af en satspuljebevilling på 28 mio. kr. Kortlægning og udbredelse af best practice indenfor lokalt forebyggende arbejde.
Løsning
En fælles model for effektbaseret evaluering af Sikker By aktiviteter
Københavns Kommune anvender i dag forskellige standarder for evaluering og opfølgning på projekter. Økonomiforvaltningen anbefaler, at Sikker By programmet baserer evalueringsaktiviteter på en fælles model med udgangspunkt i:
Rambølls koncept for evaluering af kriminalpræventive indsatser.
En fælles standard for evaluerings- og ansøgningsskemaer til integrationsfremmende puljer (besluttet af BR 28. maj 2009).
Socialforvaltningens model for effektvurdering af en af forvaltningens ordinære indsatser.
Økonomiforvaltningen foreslår, at der i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejdes forslag til en fælles model for effektvurdering af Sikker By aktiviteter, idet udvælgelse af aktiviteter til evaluering foretages af styregruppen for Sikker By. Modellen skal så vidt muligt baseres på eksisterende kendte standarder med henblik på at minimere udgifterne til evaluering og sikre enkle administrative arbejdsgange for medarbejderne.
Satspuljemidler
Økonomiudvalget godkendte den 2. marts 2010, at kommunen fremsendte en ansøgning til Socialministeriet om 28,6 mio. kr. fra satspuljen til helhedsorienteret gadeplansindsats til projektet ?Ny start for udsatte boligområder?. Ansøgningen vedrører aktiviteter i boligområderne Gadelandet/Husumgård, Tingbjerg, Blågården og Mjølnerparken. Den 23. april 2010 meddelte Socialministeriet, at Københavns Kommune får 28,0 mio. kr. over en 4-årig periode til projektet.
Kortlægning og udbredelse af best practice indenfor lokalt forebyggende arbejde
I Københavns Kommune er mange forskellige aktører involveret i det lokalt forankrede forebyggende arbejde, og Center for Sikker By har identificeret et behov for at kvalitetsudvikle og styrke koordineringen af indsatserne. Der lægges derfor op til, at der kortlægges gode eksempler fra bydele, hvor koordineringen er effektiv og samarbejdet godt, for at disse erfaringer kan anvendes i andre bydele. Den administrative styring af dette kortlægningsarbejde forankres i styregruppen for Sikker By, hvor alle forvaltningerne er repræsenteret på direktørniveau.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler at Sundheds- og Omsorgsudvalget afgiver følgende høringssvar:
Økonomiudvalget har på møde den 15. juni 2010 besluttet at sende indstilling vedrørende ?Sikker By pakken ? mindre kriminalitet mere tryghed? og indstilling om ?Sikker By prioritering ? mindre kriminalitet mere tryghed ? evaluering og effekt? til høring i fagudvalgene og lokaludvalgene.
Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig indstilling om fælles model for effektbaseret evaluering af Sikker By aktiviteter.
Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig anvendelse af bevilling på 28,0 mio. kr. fra satspuljen til projektet ?Ny start for udsatte boligområder?.
Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig den planlagte koordinering og udbredelse af best practice indenfor lokalt forebyggende arbejde.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har i særlig grad hæftet sig ved Center for Sikker Bys oplæg til indsatsområder i 2011 og frem, hvor der ? udover de direkte kriminalitetsforebyggende tiltag ? også foreslås afsat midler til generelle tryghedsskabende foranstaltninger for byens borgere og kommunens ansatte. Foranstaltninger, som ligger godt i tråd med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens strategier på området.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Videre proces
Juni ? august 2010 Center for Sikker By udarbejder i samarbejde med forvalt-ningerne et fælles budgetnotat til forhandlingerne om budget 2011.
31. august 2010 Økonomiudvalget forelægges resultatet af høring i fagudvalgene og lokaludvalgene samt budgetnotat.
28. september 2010 Økonomiudvalget forelægges proces for kortlægning og udbredelse af best practise samt første udkast til fælles spørgeramme for selvevaluering.
12. oktober 2010 Økonomiudvalget forelægges resultatet af Rambølls evaluering af 9 aktiviteter samt endeligt koncept for selvevaluering og opfølgningsfrekvens.
Kenneth Kristensen
/Lars Matthiesen
bilag
Bilag 1. Sikker By pakken - mindre kriminalitet mere tryghed (ØU 13. april 2010)
Bilag 2. Sikker By prioritering - mindre kriminalitet mere tryghed - evaluering og effekt (ØU 15. juni 2010)