Mødedato: 19.08.2004, kl. 15:00

International handlingsplan for Sundhedsforvaltningen

International handlingsplan for Sundhedsforvaltningen

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. august 2004

 

2. International handlingsplan for Sundhedsforvaltningen

SOU 66/2004 J.nr. 38/2003

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte forslag til Sundhedsforvaltningens internationale handlingsplan.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte Københavns Kommunes Internationale Strategi den 11. december 2003 (BR 585/03). Københavns Kommunens Internationale Strategi pålægger hvert fagudvalg at vedtage en international handlingsplan, der konkretiserer den internationale strategi.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en international handlingsplan. Arbejdet med handleplanens indsatsområder har været organiseret med direktionen som styregruppe og en referencegruppe med repræsentanter fra Sundhedsforvaltningens forskellige enheder.

Handlingsplanen indeholder to indsatsområder: "Ældrepleje og omsorg" og "Primær sundhedstjeneste med særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme".

Sundhedsforvaltningens målsætninger på indsatsområdet "Ældrepleje og omsorg" er at:

  1. Indgå i internationalt samarbejde vedr. en styrket brug af partnerskaber og udbrede erfaringerne med Sundhedsforvaltningens indførelse af partnerskaber på ældreområdet.
  2. Indgå i internationalt samarbejde, der fokuserer på at sikre boliger af høj kvalitet for de ældre borgere.
  3. Indgå i internationalt samarbejde, der fokuserer på fastholdelse, rekruttering og uddannelse af medarbejdere på ældreplejeområdet.
  4. Koordinere og udvikle sine nuværende internationale aktiviteter vedr. studieture, besøg, konferencer, erfaringsudveksling og projekter i Sundhedsforvaltningens decentrale enheder på ældreområdet
  5. Sundhedsforvaltningens målsætninger på indsatsområdet "Primær sundhedstjeneste med særlig fokus på forebyggelse og sundhedsfremme" er at:

  6. Indgå i det internationale samarbejde, der understøtter den primære sundhedstjenestes udvikling med fokus på sammenhængende patientforløb og udvikling af sundhedscentre.
  7. Placere København i første række på området for forebyggelse og sundhedsfremme og indtage en ledende rolle på folkesundhedsområdet i EU-regi.
  8. Arbejde aktivt for at leve op til forpligtelserne i Fase 4 af WHO's sundhedsprogram "Sundhed for alle i det 21. århundrede", som er at:
    • Implementere en partnerskabsbaseret (tværsektoriel) plan for folkesundhed
    • Tilskynde til og støtte byplanlæggere i at integrere sundhedshensyn
    • Benytte sundhedskonsekvensanalyser
    • Arbejde med sund aldring

  9. Leve op til Network for Workplace Health Promotions (ENWHP) målsætning om at samarbejde om at skabe rammerne for sunde medarbejdere i sunde virksomheder med det formål at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i Europa.

For hver af de otte målsætninger er der beskrevet en række specifikke aktiviteter i Sundhedsforvaltningen forslag til en international handlingsplan (se bilag 1).

Sundhedsforvaltningens internationale handlingsplan gælder for tidsrummet 2004 til og med 2006.

Handlingsplanen udmøntes indenfor de givne rammer af Sundhedsforvaltningens budget. Alle målsætninger vurderes dog ikke at kunne indfries i denne handlingsplans periode (2004-2006), idet realiseringen af samtlige otte målsætninger og aktiviteter forventes at kræve en større ressourceanvendelse end det nuværende ressourceforbrug.Det fremtidige ressourceforbrug kræver således en intern prioritering af ressourcer afvejet i forhold til realisering af målsætninger og aktiviteter i handleplanen.

 

 

Til top