Konsekvenser af arbejdsmiljøreformen
Konsekvenser af arbejdsmiljøreformen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. august 2004
10. Konsekvenser af arbejdsmiljøreformen
SOU 104/2004 J.nr. 20/2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager beskrivelsen af arbejdsmiljøreformen og mulige konsekvenserne til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget får sagen til drøftelse og godkendelse igen, når der foreligger en indstilling fra Økonomiforvaltningen om fremtidig arbejdsmiljørådgivning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2004
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Lov om arbejdsmiljø er ændret ved lov nr. 425 af 9. juni 2004. Denne lovændring for stor betydning for Sundhedsforvaltningen og de øvrige forvaltninger.
Lovreformen medfører, at alle arbejdspladser i Danmark screenes af Arbejdstilsynet(AT) over en 7 årig og periode og herefter ca. hvert 3. år. Screeningerne skal afdække, hvilke arbejdspladser der har behov for et egentligt tilsynsbesøg fra AT.
Der indføres en Smileyordning, hvor arbejdspladserne tildeles Smileys på baggrund af screeningen eller tilsynsbesøg. Smileyordningen bliver offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside, så det bliver tydeligt hvilke virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet eller ej. De fleste af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser screenes i 2005.
Arbejdstilsynet kan give virksomhederne påbud om at udbedre problemer, men de kan også give påbud om at søge autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Markedet for rådgivning liberaliseres og AT står for at autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
Samtidigt med screeningerne ophører BST-pligten, og med udgangen af 2005 vil BST-pligten være ophørt for størstedelen af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser.
BST's budget på ca. 14 mio. kr. reduceres, som følge af reduktioner i bloktilskuddet (DUT), og vil i 2007 være halveret. Sundhedsforvaltningen er driftsherre på BST'en og vil skulle udmønte besparelserne i budget 2005, 2006 og 2007. Besparelserne vil medføre personalereduktioner i BST'en.
Forvaltningen (HR-staben) og BST forbereder arbejdspladserne på screeningerne, med henblik på at undgå påbud og optimere arbejdsmiljøarbejdet.
Økonomiforvaltningen har taget initiativ til at afdække, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan reorganiseres i Københavns Kommune i fremtiden. Sundhedsforvaltningen ser fortsat et rådgivningsbehov og deltager analysen f mulighederne for en fælles rådgivning.
Økonomiforvaltningen udarbejder indstilling til Økonomiudvalget og BR, og afgørelsen forventes truffet ultimo oktober 2004. Sagen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget igen, når der foreligger en indstilling fra Økonomiforvaltningen om etablering af en form for arbejdsmiljørådgivning i Københavns Kommune, som følge af BST's nedlæggelse.
Organiseringen af en eventuel fælles arbejdsmiljørådgivning kan have betydning for hvordan Sundhedsforvaltningen organiserer egne tilbud (SYFO, Rygskolen og Hjemmeplejens Arbejdsmiljø) i fremtiden.