Høring vedr. ny budgetmodel

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

9. Høring vedr. ny budgetmodel

SOU 103/2004 J.nr. 21/2004

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget videresender høringssvaret til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i det videre arbejde med en ny budgetmodel

at Sundheds- og Omsorgsudvalget henstiller til Økonomiudvalget at den fulde implementering af en ny budgetmodel udskydes til budgetår 2007

at Sundheds- og Omsorgsudvalget henstiller til Økonomiudvalget, at der fra budgetår 2006 iværksættes et pilotprojekt, således at et område i hver forvaltning budgetteres i henhold til en ny budgetmodel

at Sundheds- og Omsorgsudvalget i givet fald peger på hjemmeplejen som pilotprojekt for Sundhedsforvaltningens område

at Sundheds- og Omsorgsudvalget henstiller til Økonomiudvalget, at der træffes endelig beslutning om udformningen af en ny budgetmodel, når der foreligger konkrete erfaringer fra pilotprojekterne.

Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2004 (ØU 244/2004), at principper for ny budgetmodel for Københavns Kommune, sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet. Der er høringsfrist den 26. august 2004.

Sundhedsforvaltningen ser generelt positivt på perspektiverne og intentionerne ved indførelsen af en ny budgetmodel for Københavns Kommune. Herunder mulighederne for at styrke gennemsigtighed, prioritering af aktiviteter, og en tættere sammenkobling mellem ressourcer og serviceniveau.

På nuværende tidspunkt foreligger der dog kun nogle principielle overordnede rammer for modellen. Der er således en række konkrete problemstillinger som kan have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for Sundhedsforvaltningen, som ikke er afklaret. Hermed er det ikke muligt for Sundhedsforvaltningen, at tilvejebringe en fyldestgørende vurdering af konsekvenserne ved indførelsen af en ny budgetmodel.

Samtidig forventes implementeringen af en ny budgetmodel at være ressourcekrævende og sammenfaldende med andre ressourcetunge opgaver. Herunder forventes en ny budgetmodel yderligere at forstærke behovet for investeringer på IT området, bl.a. i relation til Sundhedsforvaltningens kerneområder.

På ovenstående baggrund skal Sundhedsforvaltningen anbefale, at den fulde implementering af en ny budgetmodel udskydes til budgetår 2007. Samtidig skal det anbefales, at der fra budgetår 2006 iværksættes et pilotprojekt, hvor et område i hver forvaltning budgetteres i henhold til den nye budgetmodel. Hermed kan budgetmodellen konkretiseres og udvikles nærmere, samtidig med at det bliver muligt at vurdere konsekvenserne i hver forvaltning.

Når der foreligger konkrete erfaringer og en vurdering af pilotprojektet, kan der træffes en endelig politisk beslutning om udformningen af en ny budgetmodel.

I givet fald skal der peges på hjemmeplejen, som pilotprojekt for Sundhedsforvaltningens vedkommende.

Økonomiudvalget besluttede den 22. juni 2004 (ØU 244/2004), at principper for ny budgetmodel for Københavns Kommune, sendes i høring i udvalgene og Revisionsdirektoratet. Der er høringsfrist den 26. august 2004.

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2004 en række hensigtserklæringer, der samlet har til formål at styrke det fremtidige budgetarbejde. Formålet er at skabe større gennemsigtighed og bedre økonomistyring gennem en tættere sammenkobling mellem ressourceforbrug og aktivitetsniveau samt tilpasse budgettet til nye dokumentationskrav. I den ny budgetmodel tilvejebringes der således oplysninger om, hvad servicetilbuddene indeholder, hvor mange personer, som modtager hvert tilbud, og hvad prisen er for de pågældende tilbud.

I den ny budgetmodel sondres der grundlæggende mellem på den ene side efterspørgselsstyrede serviceområder og efterspørgselsstyrede overførsler og på den anden side det rammebelagte område.

Den ny budgetmodel indebærer nogle ændringer i selve budgetprocessen – specielt i forhold til budgetopfølgningen, hvor der kan foretages en efterregulering af budgettet inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder. Ligeledes skal der i forbindelse med budgetopfølgningen tilvejebringes yderligere information i forhold til de i budgettet fastsatte aktivitetsforudsætninger og resultatkrav/servicemål.

Den ny budgetmodel stiller således nye krav til indholdet af udvalgenes budgetbidrag. Den ny budgetmodel indebærer væsentlige ændringer af det hidtidige bevillingssystem, hvilket stiller nye krav til såvel den økonomiske styring som til dokumentation af enhedspriser, aktivitet og serviceniveau.

Der vil i den ny budgetmodel fortsat indgå et årligt omstillingsbidrag som udgør minimum 200 mio. kr., som skal tilvejebringes inden for de efterspørgselsstyrede serviceområder og det rammebelagte område med henblik på at skabe plads til fortsat politisk prioritering af nye initiativer. Tilsvarende vil det være muligt at foretage udvalgsintern omstilling.

Sundhedsforvaltningen støtter de generelle hensigter bag forslaget og herunder intentionen om at udvikle nye budgetmodeller der styrker gennemsigtighed, prioritering af aktiviteter, og en tættere sammenkobling mellem ressourcer og serviceniveau. Sundhedsforvaltningen ser positivt på, at udvalgenes budgetter i højere grad gives i henhold til det besluttede serviceniveau, således at de seneste års generelle markante mindreforbrug i størst muligt omfang undgås.

Forslaget til ny model indebærer, at budgettets nuværende opdeling i rammebelagt og lovbundne område afskaffes.

Sundhedsforvaltningen er enig i, at udarbejdelsen af et ydelseskatalog med beskrivelse af bl.a. enhedspris og kvalitetsstandarder kan være et godt udgangspunkt for politisk prioritering. Men skal samtidig påpege, at det må forventes at blive et omfattende og kompliceret arbejde at beregne enhedspriser i forhold til kvalitetsstandarder. For så vidt de forvaltninger som p.t. ikke har, eller er i gang med at udarbejde kvalitetsstandarder på efterspørgselsstyrede områder, ligger der tillige i denne forbindelse et stort arbejde forude.

Sundhedsforvaltningen har ikke mulighed for at kommentere forvaltningens status i forhold til et sådant katalog, før det konkret ønskede indhold kendes. Det skal bemærkes, at de velkendte problemer i relation til validiteten af data på hjemmeplejeområdet formentlig vil komplicere arbejdet med et såda nt ydelseskatalog samt budgetberegningerne og opfølgningen på hjemmeplejeområdet. Datavaliditetsproblemerne forventes løst i løbet 2006, i takt med at KOS bliver fuldt implementeret på hjemmeplejeområdet.

Der er således meget der taler for, at en ny budgetmodel først bør afprøves via et pilotprojekt. F.eks. ved at der udtages et område i hver forvaltning, der kunne budgetteres i henhold til en ny budgetmodel. Hermed kan der findes praktiske løsninger i relation til de nævnte problemstillinger, samtidig med at modellen bliver konkretiseret. Afprøvning på et område må forventes at lette den fulde udrulning af budgetmodellen på et senere tidspunkt.

For Sundhedsforvaltningens vedkommende vil det være oplagt at pege på hjemmeplejeområdet som pilotprojekt. Som nævnt er der på dette område en række centrale problemstillinger der skal afklares i relation til en ny budgetmodel.

Økonomiforvaltningen bemærker, at den nye budgetmodel indebærer væsentlige ændringer af det hidtidige bevillingssystem, hvilket stiller nye krav til såvel den økonomiske styring som til dokumentation af enhedspriser, aktivitet og serviceniveau.

Blandt konsekvenserne af den nye budgetmodel er således, at der vil blive stillet langt højere krav til IT-systemerne og til datafangsten, såfremt sufficient information skal stilles til rådighed i forbindelse med budgetberegninger, opfølgning samt de politiske drøftelser og prioriteringer. For Sundhedsforvaltningen vil det således være en forudsætning, at nødvendige investeringer i IT-systemer må prioriteres. Herunder ikke mindst i relation til kerneområderne.

Sundhedsforvaltningen er enig i, at det bør overvejes, hvorledes den praktiske regulering i henhold til demografiudvikling på det (nye) efterspørgselsstyrede serviceområde kan foregå (som til dels afløser det rammestyrede område), herunder hvilke ydelser det faktisk er relevant at regulere i forhold til efterspørgslen (demografi) over året.

Det lovbundne område erstattes af efterspørgselsstyrede overførsler. Det foreslås, at en del af eventuelt mer/mindreudgifter på området skal gives til forvaltningen. Hvilket indebærer at forvaltningerne selv skal bidrage til et eventuelt merforbrug via omprioriteringer fra de efterspørgselsstyrede og rammebelagte områder. Tilsvarende får forvaltningerne del i et eventuelt mindreforbrug. Det er dog uklart hvorledes en forvaltning kan disponere over et sådant mindreforbrug.

Sundhedsforvaltningen kan godt følge argumenterne for dette men må dog indvende, at der i givne tilfælde kan være grænser for forvaltningernes reelle muligheder for at påvirke udgiftsniveauet, bl.a. som følge af lovgivningsmæssige krav. Det bør derfor overvejes, hvorvidt mer/mindreforbrug for visse typer ydelser skal friholdes fra at kunne overføres til forvaltningen.

Generelt finder Sundhedsforvaltningen, at det bør beskrives, hvorledes den praktiske administration af den foreslåede model (herunder især de foreslåede efterreguleringer og bufferpuljer på de efterspørgselsstyrede serviceområder) skal foregå med henblik på at undgå en tung og dyr administration. Sundhedsforvaltningens status i forhold til opbygningen af et budgetopfølgningssystem, som det i modellen påkrævede, kan ikke angives, før dette foreligger mere konkret beskrevet. Det vurderes dog, at nye krav til budgetopfølgningen tillige vil bidrage til at gøre implementeringen af en ny budgetmodel særdeles ressourcekrævende.

Sundhedsforvaltningen opfatter det som hensigtsmæssigt, at omstillingsbidraget på 200 mio. kr. fastholdes. Fastlæggelsen af omstillingsbidraget bør i overensstemmelse med hensigterne ske ud fra en højere grad af udgangspunkt i faktisk konstaterede rationaliseringsmuligheder frem for den nuværende forholdsmæssige fordeling mellem udvalgene.

Sundhedsforvaltningen må tage forbehold i relation til mulighederne for at overholde den foreslåede tidsplan. Implementeringen af en ny budgetmodel på alle områder vil blive særdeles ressourcekrævende og vil være sammenfaldende med udarbejdelsen af nye 6-by nøgletal samt til dels implementeringen af en ny landsdækkende struktur. Det må formodes, at strukturelle ændringer på landsplan tillige vil få konsekvenser for den interne struktur i Københavns Kommune. Alle de nævnte opgaver må forventes at blive ressourcekrævende for forvaltningerne.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Fremgår af sagsbeskrivelsen.

Ingen.

Ingen.

Jesper Fisker

/Lau Svendsen-Tune