Den strategiske indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

3. Den strategiske indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk

SOU 102/2004 J.nr. 11/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for udarbejdelsen af den strategiske indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk til efterretning, og

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til plan for det videre arbejde med en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 19. februar 2003 (SOU 27/2003). at der på baggrund af en konstruktiv og ligeværdig dialog skal udarbejdes en strategi for en koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen, og at der skal udarbejdes informationsmateriale til de ældre etniske borgere om eksisterende tilbud til ældre, samt rettigheder og pligter

Baggrunden for beslutningen er, at antallet af københavnske borgere på 60 år og derover, med oprindelse uden for Danmark, Norden, EU og Nordamerika, er stigende.

Formålet med en strategisk indsats er at sikre, at Sundhedsforvaltningen giver ældre etniske borgere skræddersyede tilbud, så de kan fortsætte et liv så tæt på deres kultur som muligt, i relation til information, aktiviteter, samt pleje og omsorg, således at ældre med anden etnisk baggrund opnår en alderdom på lige vilkår med alle andre ældre.

Som opfølgning på Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning (SOU 27/2003) har Sundhedsforvaltningen i foråret 2004 udgivet informationsmateriale på de største minoritetssprog blandt de ældre om eksisterende tilbud, rettigheder og pligter. Sundhedsforvaltningen er i gang med at udbrede kendskabet til pjecerne til de forskellige grupper af ældre med anden etnisk baggrund end dansk, og relevante personer omkring dem – herunder Sundhedsforvaltningens medarbejdere.

Desuden har Sundhedsforvaltningen afholdt en række dialogmøder med ældre fra de største minoritetsgrupper. Formålet har været at oplyse de ældre om kommunens servicetilbud til ældre, samt deres rettigheder og pligter, og gennem dialogmøderne at afdække de ældres ønsker og behov i relation til kommunens tilbud. Resultaterne af dialogmøderne er beskrevet i rapporten "En sund og værdig alderdom i København" (Bilag 2).

Sundhedsforvaltningen vil i efteråret 2004 foretage en kortlægning af kommunens etniske ældre, udarbejde forslag til en tolkepolitik og påbegynde arbejdet med at søge at integrere de etniske ældre i eksisterende dagtilbud og oprette væresteder og/eller ældreklubber for etniske ældre.

Sundhedsforvaltningen vil vende tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget primo 2005 med en status for arbejdet med kortlægning, tolkepolitik samt aktiviteter/væresteder.

I 2005 vil Sundhedsforvaltningen igangsætte en informations- og uddannelsesindsats på P/O-kontorerne, udvide de eksisterende forebyggelsestiltag til etniske ældre i form af yderligere tilbud om fysisk aktivitet og undervisning om sund livsstil, samt iværksætte en indsats i forhold til de etniske ældre i hjemmeplejen og på plejehjemmene. I forhold til sidstnævnte er der behov for en indsats, der ruster medarbejderne til at levere ydelser til etniske ældre – via kompetenceudvikling af etnisk danske medarbejdere samt uddannelse, rekruttering og anvendelse af to-sprogede medarbejdere. Blandt andet i forbindelse med moderniseringen af plejehjemmene er det oplagt, i det omfang der er behov, at samle ældre med samme etniske baggrund på bestemte plejehjem med særlige kompetencer.

Status for iværksættelsen af en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt plan for det videre arbejde sendes til efterfølgende høring i Ældrerådene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet. Sundhedsforvaltningen vil efterfølgende indarbejde relevante forslag/kommentarer i efterårets indsatser i muligt omfang.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for iværksættelsen af en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk til efterretning, og godkender forslag til plan for det videre arbejde med en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 19. februar 2003 at der på baggrund af en konstruktiv og ligeværdig dialog skal udarbejdes en strategi for en koordineret og langsigtet indsats for ældre etniske borgere i kommunen, og at der skal udarbejdes informationsmateriale til de ældre etniske borgere om eksisterende tilbud til ældre, samt rettigheder og pligter (SOU 27/2003).

Baggrunden for beslutningen er, at antallet af københavnske borgere på 60 år og derover, med oprindelse uden for Danmark, Norden EU og Nordamerika, er stigende. Erfaringerne fra integrationsarbejdet generelt viser, at det især er personer fra 3. lande, som har svag uddannelsesmæssig baggrund og begrænsede dansksproglige færdigheder. Det er derfor velbegrundet at prioritere ældre borgere fra 3. lande i en særlig indsats. Samlet set var der i 2002 3.820 borgere over 60 år med oprindelse i 3. lande. De etniske grupper, hvori der er flest personer over 60 år er de nedenstående. Her er der foretaget en simpel fremskrivning af gruppernes størrelse:

Tabel 1. Københavnere over 60 år med oprindelse i 3. lande – største grupper

Københavns Kommunes Statistiske Kontor 2002

Formålet med den strategiske indsats er at sikre, at Sundhedsforvaltningen giver ældre etniske skræddersyede tilbud, så de kan fortsætte et liv så tæt på deres kultur som muligt, i relation til information, aktiviteter, samt pleje og omsorg.

Målgruppen for indsatsen er ældre, københavnske borgere, som har en oprindelse uden for Danmark, Norden, EU og Nordamerika. Mere specifikt vil der primært blive tale om personer fra sproggrupperne bosnisk-kroatisk-serbisk, urdu, tyrkisk, arabisk og farsi, da der nu og i en årrække fremover er flest ældre med oprindelse i lande, hvor et af disse sprog tales.

Som udgangspunkt retter indsatsen sig mod de over-65-årige, men der er behov for at indtænke "yngre ældre" i indsatsen, da nogle etniske minoriteter af sociale og kulturelle årsager træder tidligt ind i en funktionel alderdom.

For at løfte opgaven er det - jvf. SOU 27/2003 - besluttet, at der skal:

• Udarbejdes relevant informationsmateriale til ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk om eksisterende servicetilbud til ældre, samt rettigheder og pligter
• Igangsættes en dialogproces med ældre borgere fra de seks ovennævnte sproggrupper med henblik på at afdække deres ønsker og behov
• Udarbejdes en strategi for en koordineret og langsigtet indsats for ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk i kommunen på baggrund af ovenstående

Sundhedsforvaltningen har i foråret 2004 udgivet informationsmateriale og gennemført dialogmøder. Nedenfor gives en status for dette arbejde:

I efteråret 2003/foråret 2004 er der blevet udarbejdet relevant informationsmateriale på de største minoritetssprog blandt de ældre (bosnisk-kroatisk-serbisk, urdu, tyrkisk, arabisk, farsi, og engelsk) om eksisterende tilbud, samt rettigheder og pligter (se eksempel på pjece i bilag 1 eller se alle pjecerne på www.kk.dk/publikationer). Konkret har Sundhedsforvaltningen gennemskrevet og ajourført følgende servicepjecer til ældre:

• Aktiviteter for ældre
• Boliger til ældre og handicappede
• Forebyggende hjemmebesøg
• Hjemmepleje
• Hjælpemidler
• Klagerådet vedrørende hjemmehjælp
• Madservice á la carte
• Omsorgstandpleje
• Rehabiliteringsophold
• Træning for ældre
• Ældreråd.

Sundhedsforvaltningen er i gang med at udbrede kendskabet til pjecerne til de forskellige grupper af ældre med anden etnisk baggrund end dansk og til forskellige medarbejdergrupper internt i forvaltningen. Men skriftlige informationsmaterialer alene er sjældent en god og effektiv måde at formidle informationer til de pågældende målgrupper – blandt andet pga. varierende læsefærdigheder, manglende kendskab til det offentlige system, kulturelle barrierer eller decideret analfabetisme. Informationer formidlet på skrift skal helst understøttes af en form for mundtlig formidling.

Derfor udbredes kendskabet til pjecerne primært via en aktiv formidlingsindsats, som involverer forvaltningens egne medarbejdere, (ressource)personer omkring målgruppen (fx praktiserende læger, sagsbehandlere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, SoSu-skolen, etniske klubber/foreninger, imamer) og målgruppens yngre familiemedlemmer med bedre læsekundskaber.

Pjecerne bliver også distribueret internt i forvaltningen på Sundhedsforvaltningens intranet (kknet). Medarbejderne på P/O-kontorerne (fx visitatorer, forebyggere og sagsbehandlere) kan således printe pjecerne ud, når de møder målgruppen, og videregive informationsmaterialet støttet af en mundtlig forklaring. Det samme gælder for medarbejdere på ældrekontorerne. Medarbejdere i hjemmeplejen skal ligeledes være informeret om de oversatte pjecer, så de kan fungere som formidlere af informationerne på samme måde som medarbejderne på P/O-kontorerne.

I perioden januar til marts 2004 har Sundhedsforvaltningen afholdt dialogmøder med etniske ældre fra sproggrupperne bosnisk-kroatisk-serbisk, urdu, tyrkisk, arabisk og farsi. Der har været tolk på alle møder. Formålet har været at oplyse de ældre om kommunens servicetilbud til ældre, samt deres rettigheder og pligter, og gennem dialogmøderne at afdække de ældres ønsker og behov i relation til kommunens tilbud.

På møderne er de ældre blevet informeret om pension og andre økonomiske tilskud, hjemmehjælp og hjælpemidler til ældre, madservice og tandpleje, dagcentre og træningscentre samt forebyggende tilbud, motion og sund kost.

Der deltog i alt ca. 100 ældre på møderne, og langt de fleste gav udtryk for, at møderne havde givet dem ny viden.

Resultaterne af dialogmøderne er beskrevet i rapporten "En sund og værdig alderdom i København" (vedlagt som bilag 2). Rapporten konkluderer:

• Der er 5 centrale områder, som de fleste af de ældre dialogmødedeltagere synes fylder meget i deres liv og i forhold til kontakten til kommunen:

1. Sprogvanskeligheder – de ældres manglende sprogkundskaber er en barriere for at tilegne sig viden generelt, forstå sagsbehandlingen og indgå i sociale netværk – såvel med andre etniske minoriteter som med danskere
2. manglende viden – de ældre mangler viden om det danske samfund generelt, om kommunens tilbud til de ældre, og ikke mindst om deres egen økonomiske situation
3. dårlig økonomi – mange af de ældre har ikke ret til fuld folkepension, og har en anstrengt økonomi
4. utilfredshed med systemet – mange ældre føler ikke at sagsbehandlerne lytter til dem, de forstår ikke afgørelserne, og en del føler at de bliver forskelsbehandlet.
5. mangel på socialt samvær – en del af de ældre er ensomme, og savner samvær med andre

• De ældre dialogmødedeltagere har givet udtryk for følgende ønsker i forhold til deres alderdom i Københavns Kommune:

1. mere information – de ældre vil gerne have større kendskab til det danske samfund, og de ældre efterspørger fx flere møder med information om rettigheder og pligter. Bosniske og iranske ældre ønsker også mere skriftligt materiale på eget sprog. Det skriftlige informationsmateriale, som nu er udarbejdet, blev delt ud til de ældre på dialogmøderne, hvormed en del af ønsket om skriftligt materiale må vurderes at være imødekommet
2. bedre økonomi – der er et massivt ønske blandt de ældre om forbedret økonomi. Flere nævner dårlig økonomi som barriere for at deltage i fx motionsaktiviteter eller benytte offentlige transportmidler
3. at deltage i aktiviteter for ældre – de ældre vil gerne deltage i aktiviteter med danskere, men mener at deres manglende sprogkundskaber er en stor barriere. De efterspørger fx udflugter med tolk og forskellige motionsaktiviteter
4. at der oprettes væresteder for etniske ældre – flere af de ældre vil gerne komme i væresteder med danskere, men der bør være et lokale, hvor ældre med samme sprogbaggrund kan mødes. Flere foreslår at der tilknyttes en person, der kan hjælpe med hverdagens problemer – fx med kontakt til kommunen
5. at der tages hensyn til deres kulturelle/religiøse behov i relation til kommunens tilbud – alle fem sproggrupper giver klart indtryk af, at de vil benytte sig af kommunens tilbud om hjemmepleje og plejehjem; de forventer generelt ikke at deres børn kan tage sig af dem. De ældre efterspørger dog personale med samme sprogbaggrund som dem selv, og at der tages hensyn til deres kostvaner og religiøse behov.

På den baggrund anbefaler rapporten (Bilag 2) en informations- og uddannelsesindsats på P&O-kontorer, at der tages hensyn til de ældres sproglige, kulturelle og religiøse baggrund i hjemmeplejen og på plejehjem, at der tages initiativ til at inddrage de ældre med anden etnisk baggrund end dansk i eksisterende ældretilbud og/eller oprette særlige væresteder og aktiviteter for gruppen, samt at fortsætte den opsøgende informationsindsats. Endvidere at afdelinger på Københavns Kommunes plejehjem specialiserer sig i forhold til konkrete etniske målgrupper.

Resultaterne af dialogmøderne indgår i prioriteringen i det videre arbejde med iværksættelsen af en strategisk indsats for ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk i kommunen.

Det er en grundlæggende præmis i den strategiske indsats, at ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk skal tilbydes samme ydelser som andre ældre, men på en sådan måde at deres ønsker og behov dækkes så vidt muligt.

Den strategiske indsats skal – jvf. SOUs beslutning (SOU 27/2003) – omfatte følgende områder: indsats på pensions- og omsorgskontorer, indsats i hjemmeplejen (herunder kompetenceudvikling af etnisk danske hjemmeplejere samt uddannelse, rekruttering og anvendelse af to-sprogede medarbejdere), stillingtagen til hvad kommunen gør i forhold til etniske plejehjemsbeboere, boliger til etniske ældre, forebyggelsesstrategi med henblik på at sikre at de ældre kan klare sig selv længst muligt, indsats i forhold til aktivitetstilbud og information.

På dialogmøderne er det desuden kommet frem, at manglende danskkundskaber er en meget stor barriere, og de etniske ældre efterlyser steder at mødes/væresteder.

For at understøtte udviklingen af den strategiske indsats skal der desuden foretages en kortlægning af kommunens etniske ældre.

Det er mest hensigtsmæssigt, at ovenstående indsatser prioriteres efter deres vigtighed på kort og længere sigt, og ud fra den viden der er indsamlet på dialogmøderne. Derfor anbefales det at prioritere de indsatsområder, som umiddelbart vedrører selvhjulpne borgere i eget hjem, da størstedelen af de etniske ældre endnu ikke er plejekrævende. Nedenfor er indsatsområderne opstillet:

Kortlægning

For at understøtte arbejdet skal Sundhedsforvaltningen i efteråret 2004 foretage en kortlægning af de etniske ældre i kommunen (fordeling i lokalområder, forsørgelsesgrundlag, antal hjemmehjælpsmodtagere, plejehjemsbeboere, antal etniske ældreklubber, mv.). Desuden skal relevante erfaringer fra andre kommuner og evt. udenlandske erfaringer i forhold til arbejdet med etniske ældre beskrives.

Udarbejdelsen af en tolkepolitik igangsættes i efteråret 2004 og forventes afsluttet inden årets udgang. Erfaringerne fra bl.a. dialogmøderne viser, at hovedparten af de ældre taler meget lidt dansk, og har behov for tolk ved kontakt til kommunen. Bedre anvendelse af tolk vil kunne øge de ældres forståelse af egen situation, og forhåbentlig give de ældre et bedre indtryk af kommunens sagsbehandling. I dag er der ingen fælles regler i Sundhedsforvaltningen for anvendelsen af tolk, og ofte benyttes familiemedlemmer som tolk. Det kan ikke anbefales, da der meget let kan opstå misforståelser, og tolkningen kan være subjektiv. Det foreslås derfor, at Sundhedsforvaltningen gennemfører en afdækning af området i forhold til at formulere regler for tolkeanvendelse, procedurer på P&O-kontorer, i hjemmeplejen, på dagcentre, plejehjem, mv. Udarbejdelse af en tolkepolitik for Sundhedsforvaltningen kan ses som en meget grundlæggende del af strategien i forhold til ældre med anden etnisk baggrund end dansk.

Mange af de ældre har på dialogmøderne givet udtryk for at d e savner aktiviteter i hverdagen, og de efterlyser væresteder, hvor de kan møde andre ældre (herunder danske ældre), og foretage sig noget sammen. Væresteder – hvad enten de etableres i eller udenfor eksisterende ældretilbud – kan også danne udgangspunkt for forebyggende tilbud. Samtidig kan væresteder være et kommunikativt bindeled mellem de ældre og Sundhedsforvaltningen, hvis der tilknyttes en ressourceperson, der kan hjælpe de ældre med kontakten til kommunen. I efteråret 2004 vil Sundhedsforvaltningen påbegynde arbejdet med at søge at integrere de etniske ældre i eksisterende dagtilbud, oprettelse af væresteder og/eller ældreklubber for etniske ældre, samt afklaring af hvilke initiativer der yderligere er behov for.

Information- og uddannelsesindsats på P&O-kontorerne

Da de fleste ældre med anden etnisk baggrund end dansk endnu ikke er så gamle at de er plejekrævende, så er det i første omgang P&O-kontorerne, som møder de ældre. Det er her de ældre har deres primære kontakt til Sundhedsforvaltningen. Mange af de problemer og frustrationer, som de ældre har givet udtryk for på dialogmøderne, knytter sig til deres økonomiske situation og manglende forståelse af "systemet". Der er derfor behov for en særlig informationsindsats overfor de ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Medarbejderne på P&O-kontorerne skal naturligvis føle sig klædt på til informationsopgaven, og Sundhedsforvaltningen skal sørge for at de får den nødvendige opkvalificering.

Hovedparten af de ældre bor i eget hjem, men savner aktiviteter i dagligdagen. Desuden tyder flere undersøgelser på, at de etniske minoriteter – såvel som danskere - har sundhedsproblemer, som relaterer sig til usund livsstil, og som vil kunne afhjælpes ved fysisk aktivitet, rygeophør og sundere kost. Der er allerede igangsat motionshold i Folkesundhed Københavns regi, men tilbuddet skal udvides, og inkludere andre aktiviteter. Ovennævnte væresteder kan være en velegnet base for igangsættelse af fx motionsaktiviteter og undervisning om forebyggelse af forskellige livssstilssygdomme.

Det er indtrykket, at der i dag er relativt få brugere af hjemmeplejen og plejehjemspladser, som har anden etnisk baggrund end dansk. I takt med at de ældre med anden etnisk baggrund end dansk bliver endnu ældre, så vil behovet for hjemmepleje og plejehjemspladser stige. På dialogmøderne har de ældre generelt givet udtryk for at de ønsker at benytte Sundhedsforvaltningens tilbud, hvis/når de ikke længere kan klare sig selv. Det stiller krav til hjemmeplejen og plejehjemmene i forhold til de ældres manglende dansksproglige færdigheder, og deres eventuelle kulturelle/religiøse ønsker og behov – fx i forhold til maden. Der er derfor behov for en indsats, der ruster medarbejderne til at levere ydelser til ældre med anden etnisk baggrund end dansk – herunder kompetenceudvikling af etnisk danske medarbejdere samt uddannelse, rekruttering og anvendelse af to-sprogede medarbejdere.

Dele af ovennævnte problematikker er der taget fat på - fx i samarbejdet med SOSU-skolen og i boligpolitikken. I forbindelse med moderniseringen af plejehjemmene er det oplagt at overveje, hvorvidt der er behov for en eller flere etniske enheder i kommunen.

Sundhedsforvaltningen vil vende tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget primo 2005 med en status for arbejdet med kortlægning, tolkepolitik og aktiviteter/væresteder, samt forslag til arbejdet med de resterende indsatsområder i 2005.

Status for iværksættelsen af en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt plan for det videre arbejde sendes til efterfølgende høring i Ældrerådene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet. Sundhedsforvaltningen vil efterfølgende indarbejde relevante forslag/kommentarer i efterårets indsatser i muligt omfang.

På den baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status for iværksættelsen af en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk til efterretning, og godkender forslag til plan for det videre arbejde med en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund

Det forventes ikke, at indstillingen har miljømæssige konsekvenser.

Der er afsat 1 mio. kr. til udarbejdelse af en strategisk indsats for etniske ældre. Med udarbejdelse af informationsmateriale og afvikling af dialogmøder resterer der ca. 600.000 kr. Det forventes, at der skal anvendes ca. 250.000 kr. på kortlægning, tolkepolitik samt aktiviteter/væresteder i 2004. Dermed resterer der ca. 350.000 til anvendelse på indsatserne i 2005.

Status for iværksættelsen af en strategisk indsats overfor ældre med anden etnisk baggrund end dansk samt plan for det videre arbejde sendes til efterfølgende høring i Ældrerådene, Integrationsudvalget og Integrationsrådet. Sundhedsforvaltningen vil efterfølgende indarbejde relevante forslag/kommentarer i efterårets indsatser i muligt omfang.

Bilag 1: Eksempel på en af de oversatte servicepjecer - "Aktiviteter for ældre" – på engelsk

Bilag 2: Rapporten "En sund og værdig alderdom i København - Dialogmøder med ældre med anden etnisk baggrund end dansk", Sundhedsforvaltningen, Marts 2004

Lau Svendsen-Tune

/ Jens Egsgaard