Konsekvenser af arbejdsmiljøreformen

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 19. august 2004

10. Konsekvenser af arbejdsmiljøreformen

SOU 104/2004 J.nr. 20/2004

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager beskrivelsen af arbejdsmiljøreformen og mulige konsekvenserne til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget får sagen til drøftelse og godkendelse igen, når der foreligger en indstilling fra Økonomiforvaltningen om fremtidig arbejdsmiljørådgivning.

Lov om arbejdsmiljø er ændret ved lov nr. 425 af 9. juni 2004. Denne lovændring for stor betydning for Sundhedsforvaltningen og de øvrige forvaltninger.

Lovreformen medfører, at alle arbejdspladser i Danmark screenes af Arbejdstilsynet(AT) over en 7 årig og periode og herefter ca. hvert 3. år. Screeningerne skal afdække, hvilke arbejdspladser der har behov for et egentligt tilsynsbesøg fra AT.

Der indføres en Smileyordning, hvor arbejdspladserne tildeles Smileys på baggrund af screeningen eller tilsynsbesøg. Smileyordningen bliver offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside, så det bliver tydeligt hvilke virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet eller ej. De fleste af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser screenes i 2005.

Arbejdstilsynet kan give virksomhederne påbud om at udbedre problemer, men de kan også give påbud om at søge autoriseret arbejdsmiljørådgivning. Markedet for rådgivning liberaliseres og AT står for at autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

Samtidigt med screeningerne ophører BST-pligten, og med udgangen af 2005 vil BST-pligten være ophørt for størstedelen af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser.

BST's budget på ca. 14 mio. kr. reduceres, som følge af reduktioner i bloktilskuddet (DUT), og vil i 2007 være halveret. Sundhedsforvaltningen er driftsherre på BST'en og vil skulle udmønte besparelserne i budget 2005, 2006 og 2007. Besparelserne vil medføre personalereduktioner i BST'en.

Forvaltningen (HR-staben) og BST forbereder arbejdspladserne på screeningerne, med henblik på at undgå påbud og optimere arbejdsmiljøarbejdet.

Økonomiforvaltningen har taget initiativ til at afdække, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan reorganiseres i Københavns Kommune i fremtiden. Sundhedsforvaltningen ser fortsat et rådgivningsbehov og deltager analysen f mulighederne for en fælles rådgivning.

Økonomiforvaltningen udarbejder indstilling til Økonomiudvalget og BR, og afgørelsen forventes truffet ultimo oktober 2004. Sagen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget igen, når der foreligger en indstilling fra Økonomiforvaltningen om etablering af en form for arbejdsmiljørådgivning i Københavns Kommune, som følge af BST's nedlæggelse.

Organiseringen af en eventuel fælles arbejdsmiljørådgivning kan have betydning for hvordan Sundhedsforvaltningen organiserer egne tilbud (SYFO, Rygskolen og Hjemmeplejens Arbejdsmiljø) i fremtiden.

Borgerrepræsentationen behandlede høringssvar til Arbejdstilsynet på mødet den 25.3. 2004. Sundhedsforvaltningen afgav bidrag til høringssvaret den 12. marts.

Ved lov nr. 425 af 9. juni 2004 er lov om arbejdsmiljø ændret. Lovændringerne får betydning for alle Sundhedsforvaltningens institutioner. Lovændringerne gennemføres med virkning fra 1. januar 2005. Hovedformålet i lovændringen er at målrette arbejdsmiljøindsatsen og tilsynet mod de virksomheder, som har et dårligt arbejdsmiljø, og ikke "spilde" kræfter der, hvor arbejdsmiljøet er godt.

Lovændringen indeholder følgende hovedpunkter:

1. Arbejdstilsynet screener alle virksomheder
2. Offentliggørelse af arbejdsmiljøet - Smiley-ordning
3. Arbejdstilsynet kan give påbud om rådgivning
4. Bortfald af BST-pligten (BedriftsSundhedsTjeneste)
5. Arbejdsrelateret sygefravær en del af arbejdspladsvurderingen
6. Kortere arbejdsmiljøuddannelse for det administrative område

Fra den 1. januar 2005 vil Arbejdstilsynet (AT) gennemføre et kortvarigt screeningsbesøg på alle virksomheder. Arbejdstilsynet screener alle virksomheder branche for branche i de kommende 7 år, og herefter ca. hvert 3. år. Screeningen starter med de BST- pligtige virksomheder.

Arbejdstilsynet afgør efter screeningen, om arbejdspladsen skal have et egentligt tilsynsbesøg. Et sådant tilsynsbesøg, det såkaldte tilpassede tilsyn, kan give anledning til påbud, hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden.

Screeningerne starter på Sundhedsforvaltningens område med plejehjem og hjemmeplejeenheder, som vil være screenet med udgangen af juli 2005. Det forventes at AT ved screeningerne har fokus på de formelle lovkrav til organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, og på om der foreligger en ajourført arbejdspladsvurdering. Endvidere vil AT have fokus på typiske arbejdsmiljøproblemer og ulykker for branchen f.eks. forflytninger.

Intentionen i lovændringen er, at arbejdsmiljø skal være en konkurrencefaktor, derfor offentliggøres Smileyordningen på AT's hjemmeside.

Hvis virksomheden ved screening gør sig "fortjent" til et tilsyn, gennemfører AT dette. Virksomheden tildeles efter tilsynet en smiley:

• J - grøn Smiley tildeles de arbejdspladser, som er arbejdsmiljøcertificeret,
• K - gul Smiley, hvis den får et almindeligt påbud af AT,
• L - rød Smiley, hvis den får et rådgivningstilbud,
• ingen Smiley, men en hvid mærkat med dato for screeningen, såfremt virksomheden hverken er arbejdsmiljøcertificeret og ikke har fået påbud,
  

I dag har en række brancher tilslutningspligt til en BST. Det gælder f.eks. hjemmeplejen og plejehjemmene. Der er dog ingen pligt til at bruge BST. Det er en af de markante ændringer i arbejdsmiljøloven, at virksomhederne nu kan pålægges en rådgivningspligt. De pålægges da at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bringe påbudet i orden. AT kan med den ny lov give 3 typer af påbud:

• Almindeligt påbud, som nu. Her skal arbejdspladsen bringe et konkret problem i orden. Hvis AT vurderer, at virksomheden selv kan klare det, gives der ingen påbud om brug af autoriseret rådgiver.
  
• Problempåbud, med påbud om brug af autoriseret rådgiver. AT giver påbud om løsning af konkrete problemer, men vurderer, at virksomheden skal have autoriseret rådgivning for at løse det.
  
• Periodepåbud, med påbud om brug af autoriseret rådgiver. AT vurderer, at virksomheden generelt er dårlig til at håndtere arbejdsmiljøarbejdet. Der er fundamentale problemer, f.eks. ingen APV, ingen sikkerhedsorganisation, mange problemer. AT vurderer da, at virksomheden ikke kan bringe dette i orden uden at få rådgivning over en periode. Der udstedes påbud om at benytte autoriseret rådgivning over en periode, typisk 2 år, m.h.b. at gøre virksomheden i stand til at løse arbejdsmiljøproblemer og arbejde forebyggende.

Virksomhederne vælger selv rådgiver, som skal være autoriseret af Arbejdstilsynet.

Samtidigt med screeningen udfases BST-pligten i perioden 2005-2007.

Det betyder, at når alle Sundhedsforvaltningens hjemmeplejeenheder og plejehjem er screenet, så ophører BST-pligten for disse enheder. AT screener plejehjem og hjemmepleje i første halvår 2005.

Den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) skal indeholde sygefravær. Det betyder, at virksomheden skal vurdere om, arbejdsmiljøet kan medvirke til sygefraværet, og vurdere hvordan dette i givet fald kan undgås. Der pålægges ikke arbejdsgiveren en pligt til at nedbringe sygefraværet. Pligten er alene procesrelateret på den måde, at sygefraværet inddrages i arbejdsmiljøarbejdet via arbejdspladsvurderingen.

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppen er på 37 timer. Den nedsættes for det administrative område til 30 timer.

Arbejdsmiljøreformen får stor betydning for Sundhedsforvaltningens arbejdspladser. Den rejser en række spørgsmål:

1. Hvordan håndteres screeningerne og med hvilket resultat?
2. Hvilken betydning får Smileyordningen ?
3. Hvad er de økonomiske konsekvenser af arbejdsmiljøreformen ?
4. Hvad betyder bortfaldet af BST-pligten ?

Hvor "godt eller skidt" det går, når arbejdspladserne screenes, kan AT's nuværende tilpassede tilsyn give et fingerpeg om, selvom det kun er få arbejdspladser, der haft tilsynsbesøg.

I dag gennemfører AT det tilpassede tilsyn, hvor arbejdspladserne kategoriseres i tre:

I dag er det er alene de virksomheder, der får tilsynsbesøg, som kategoriseres.

På baggrund af de nuværende tilsyn, forventes det, at nogle af Sundhedsforvaltningens arbejdspladser efter screening vil få tilsyn. Det må også forventes, at disse tilsyn kan medføre både problem- og periodepåbud.

I foråret 2004 har Sundhedsforvaltningen, som konsekvens af den nye organisationsstruktur, etableret en ny samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen. Organiseringen af sikkerhedsarbejdet er på plads nu med den nye arbejdsmiljøorganisation, et forhold som AT fokuserer på.

Screeningerne er et skub til at få bragt alle formalia, strukturer og alvorlige arbejdsmiljøproblemer på plads, og de kan på den måde have en gavnlig effekt på arbejdsmiljøet. Sundhedsforvaltningen skal forberede sig på dem og arbejde målrettet i efteråret 2004 i fh.t. at "bestå" screeningerne.

Arbejdspladserne forberedes på screeningerne ved at, ledere, arbejdsmiljøudvalg og sikkerhedsgrupper informeres om og undervises i håndtering af screeningsbesøg. Der udarbejdes en tjekliste til vejledning af arbejdspladserne i hvilke forhold, der skal bringes i orden. Det vurderes, at mange arbejdspladser får behov for at ajourføre arbejdspladsvurderingen, som ifølge loven skal ajourføres hvert 3. år.

De arbejdspladser, hvor alle formalia og strukturer er på plads og arbejdsmiljøarbejdet fungerer godt, skal blot fortsætte dette arbejde, og drøfte screeningsbesøget i arbejdsmiljøudvalget og sikkerhedsgruppen.

Arbejdspladserne hvor der er kendte problemer eller tidligere udstedte påbud skal arbejde målrettet på at få disse forhold bragt i orden. Arbejdspladser, som ud fra tjeklisten vurderes at være " i fare", kan få hjælp hos BST til at gennemføre en egentlig for-screening. Det kan dreje sig om nye arbejdspladser, eller enheder der er sammenlagt, hvor der f.eks. er flere forskellige APV'er, som skal koordineres. Der gennemføres alene for-screening, hvor der er begrundet behov for det.

Ad 2. Hvilken betydning får Smileyordningen ?
Arbejdsmiljø bliver i højere grad en konkurrencefaktor i kampen om arbejdskraften. Det bliver nu meget tydeligt og eksponeret, hvis virksomheden ikke har et godt arbejdsmiljø. Det kan få betydning for arbejdspladsernes image og evne til at rekruttere arbejdskraft.

Der er forskellige økonomiske konsekvenser af reformen:

• Reduktion af BST's budget,
• Udgifter til eventuelle rådgivningspåbud,
• Udgifter til udbedring af forhold, der gives påbud om

Dele af udgifterne til BST-pligten har været finansieret over bloktilskuddet. Denne finansiering bortfalder. Det betyder, det nuværende budget til BST på 13,9 mio. kr. reduceres med i alt 7,3 mio. kr. BST er normeret med 1 leder, 27 konsulenter og 3 sekretærer. Reduktionen i 2005 er 3,5 mio. kr., i 2006 7,0 mio. kr. og fuld virkning i 2007 er 7,33 mio. kr.

Der er nedenfor i afsnit redegjort detaljeret for konsekvenserne af BST-udfasningen og reduktionen af budgettet.

Når det "kun" er halvdelen af budgettet, der bortfalder som følge af BST-pligtens oph&osla sh;r, skyldes det dels, at BST også dækker en del af det ikke-skattefinasierede område f.eks. forsyningsområdet, dels at BST varetager nogle tværgående funktioner f.eks. på indkøbsområdet, dels at der er frivillige BST-tilslutninger.

Det er svært at skønne over, hvor store udgifter Sundhedsforvaltningen kan få som følge af påbud om rådgivningspligt. Det afhænger dels af, hvor mange påbud der gives, dels af prisen på autoriseret rådgiver. Endelig har arbejdspladserne stor mulighed for at påvirke dette ved at sikre at forholdene på arbejdspladsen er i orden.

Det forventes, at screeningerne medfører et antal tilsyn, som igen vil medføre flere påbud end før reformen. Udbedringen af disse påbud kan betyde merudgifter. Påbuddet kan handle om, at bringe fysiske rammer i orden, f.eks. hjemmeplejens lokaler. AT kan ikke kræve større investeringer gennemført uden hensyntagen til de budgetmæssige forhold, men synligheden omkring problematiske forhold, som f.eks. lokaler, vil med smiley-ordningen blive meget tydelige og give et pres for udbedring af disse forhold.

Sundhedsforvaltningen har to vinkler på ophævelsen af BST-pligten. For det første betyder det en forringet mulighed for forvaltningens arbejdspladser for at få arbejdsmiljørådgivningen. For det andet er Sundhedsforvaltningen arbejdsgiver for BST og har derfor ansvaret for at effektuere besparelsen og gennemføre de personalemæssige indskrænkninger, der måtte være nødvendige.

• Senest den 30 juni 2005 er BST-pligten i Sundhedsforvaltningen og store dele af Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen ophørt.

• Senest den 31. december 2005 er BST-pligten for el- og varmeforsyningen ophørt.

• Senest den 31. december 2006 er BST- pligten for kantiner og køkkener, der ikke er omfattet af ovenstående områder ophørt

• Senest den 31.december 2008 er BST pligten på kloak-området og værksteder ophørt

I Sundhedsforvaltningen er de fleste arbejdspladser tilsluttet BST. Disse er fordelt på 140 decentrale enheder omfattende ca. 13.000 ansatte. Undtaget er den centrale administration. BST har i alt 25.000 ansatte i kommunen tilsluttet. Derudover benytter de ikke tilsluttede arbejdspladser sig af BST ved at købe konsulentydelser.

Arbejdspladserne i Sundhedsforvaltningen er generelt flittige brugere af BST. Hvert år bruger ca. 75 % af arbejdspladserne BST. I gennemsnit levere BST disse arbejdspladser 2,2 opgave pr. arbejdsplads. Det skal bemærkes, at over de 3 år har alle enheder fået løst opgaver i BST.

BST er i dag en selvstændig enhed under Sundhedsforvaltningen, som styres af et paritetisk sammensat BST-Nævn. BST-chefen er medlem af Sundhedsforvaltningen koncernledergruppe og referer til vicedirektør Ib Haurum.

Dele af udgifterne til BST-pligten har været finansieret af Staten. Denne finansiering (bloktilskud) bortfalder. Det betyder, det nuværende nettobudget til BST på 13,9 mio. kr. reduceres med i alt 7,3 mio. kr.

Reduktionen i 2005 er på 3,5 mio. kr., i 2006 7,013 mio. kr. og fuld virkning i 2007 med 7,33 mio. kr. kr. Sundhedsforvaltningen skal effektuere disse besparelser, og allerede i 2005 vil der være behov for at nedskære medarbejderstaben med ca. en fjerdedel. I det omfang der skal ske afskedigelser, vil nogle skulle varsles ved årsskiftet 04/05.

Med udgangen af 2007 skal besparelserne være fuld ud implementeret, og det vil såfremt der ikke på anden vis tilføres ressourcer betyde mere end en halvering af medarbejderstaben.

Økonomiforvaltningen har i august 04 taget initiativ til at afdække, hvordan arbejdsmiljøarbejdet kan reorganiseres i Københavns Kommune. Kommunen skal afklare:

• hvordan BST skal styres og organiseres fra den 1.7. 2005.
• Brugen af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, skal der være en autoriseret arbejdsmiljørådgivning internt i kommunen,
• Hvilke rådgivningsopgaver på arbejdsmiljøområdet kan med fordel løses i fællesskab i kommunen.

Økonomiforvaltningen udarbejder indstilling til Økonomiudvalget og BR, og afgørelsen forventes truffet ultimo oktober 2004. Udkastet til indstillingen sendes i høring i forvaltningerne. Sagen forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget igen, når der foreligger en indstilling fra Økonomiforvaltningen.

Organiseringen af en eventuel fælles arbejdsmilj&os lash;rådgivning vil have betydning for hvordan Sundhedsforvaltningen organiserer egne tilbud på arbejdsmiljøområdet.

Sundhedsforvaltningen har aktiviteter i eget regi, som varetager attraktiv arbejdsplads og arbejdsmiljø. Det drejer sig om SYFO, Rygskolen og Hjemmeplejens arbejdsmiljø (4,5 mio. kr.)

Rygskolen er i dag integreret i BST, og vil være det minimum indtil hjemmeplejens BST-pligt er udfaset.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser af indstillingen.

Lovreformen har økonomiske konsekvenser for Sundhedsforvaltningen idet BST's budget reduceres med i alt 7,33 mio. kr. svarende til en halvering .

AT har i det lovforberedende arbejde gennemført skønsmæssige beregninger, på baggrund af det kendskab de har til virksomhederne, over hvor meget rådgivningspligten vil koste amter og kommuner under ét.

AT's skøn over udgifter som følge af rådgivningspåbud, mio. kr. 2004 niveau.

AT skønner, at de samlede rådgivningsudgifter i 2005 kan udgøre 53 mio. kr. for amter og kommuner tilsammen. En tommelfingerregel siger, at Københavns Kommune står for 10 % af disse udgifter, d.v.s. 5,3 mio. kr., heraf andrager H:S halvdelen. Det vil ud fra AT's skøn betyde en udgift i 2005 til rådgivningspåbud på 2,65 mio. kr. for Københavns kommune, hvor Sundhedsforvaltningen i 2005 må anslås at stå for stor del, fordi det primært er Sundhedsforvaltningens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arbejdspladser, der screenes i 2005.

Endelig kan der ventes udgifter til udbedring af de påbud, der måtte komme som følge af tilsynsbesøgene. Det kan være f.eks. være bygningsændringer, ventilationssystemer o.lign. Det foreligger ikke skøn over udgifter.

Indstillingen har ikke været i høring.

Ingen.

Ib Haurum

/Helene Runliden