Orientering om Beretning 2017 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Beretning 2017 om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse (bilag 1) til efterretning.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges hvert år en beretning om magtanvendelser og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse, som beskriver status på området baseret på de modtagne indberetninger samt beskriver tiltag på magtanvendelsesområdet.

Beretningen forelægges til udvalgets orientering, så udvalget kan følge udviklingen i magtanvendelser og vurdere om der er behov for opfølgning på området inden for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ressort.

Løsning

Ifølge serviceloven har kommunen en særlig omsorgspligt overfor borgere med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne (ofte demenssygdom, men andre varige hjernelidelser er også omfattet). Dette betyder, at personalet som sidste løsning kan have pligt til at gribe ind, om fornødent med magt, overfor disse borgere, såfremt borgeren pga. af sin varige nedsatte psykiske funktionsnedsættelse ikke kan overskue konsekvensen af sine handlinger og derved bringer sit eget eller andres helbred i fare. En sådan indgriben i selvbestemmelsen må kun ske, hvis og når personalet via socialpædagogisk metode ikke kan opnå borgerens frivillige medvirken. Hvis personalet på dette tidspunkt ikke greb ind i borgerens selvbestemmelse og gennem magtanvendelsesregelsættet og derigennem fik stoppet faren/risikoen for helbredsskade ville borgeren lide overlast og kommunen ville være skyldige i omsorgsvigt.

Alle tilfælde af magtanvendelse skal indrapporteres til forvaltningen, som fører kontrol med at foretagne indgreb opfylder servicelovens regler samt giver tilladelser til magtanvendelse inden for magtanvendelsesbestemmelserne. Det vil sige, at medarbejderne skal godtgøre overfor forvaltningen, at man forud for anvendelsen af magt har udtømt de muligheder, der gennem en socialpædagogisk indsats var for at få borgeren til at handle frivilligt.

Hvad er magtanvendelse?
Magtanvendelse efter serviceloven omfatter seks meget forskellige former for indgreb, når borgeren grundet psykisk funktionsnedsættelse ikke selv kan udøve forsvarlig egenomsorg. Den særlige omsorgspligt kan udøves i form af personalets anvendelse af personlig alarm- og pejlesystem, akut fastholdelse, udførelse af personlig hygiejne, tilbageførelse - og tilbageholdelse i boligen, fastspænding med blød stofsele for at forebygge fald samt flytning i plejebolig uden samtykke. I beretningen beskrives de seks indgreb nærmere gennem konkrete eksempler.

Indberetningen i 2017
Forvaltningen modtog i 2017 i alt 830 indberetninger om magtanvendelse og andre indgreb i voksnes selvbestemmelse efter servicelovens særlige omsorgspligt. Heraf vurderede forvaltningen, at 818 af de 830 indberettede indgreb opfyldte servicelovens betingelser for lovlig magtanvendelse, hvilket er ensbetydende med, at såfremt personalet ikke havde grebet ind ville borgeren lide omsorgssvigt. 

I 12 tilfælde (ud af 830) vurderede forvaltningen, at den indberettede magtanvendelse ikke opfyldte servicelovens krav om lovlig magtanvendelse. I disse tilfælde blev regelsættet og borgerens  retssikkerhedsgarantier indskærpet overfor de lokale ledelser og der blev iværksat særlig støtte og undervisning af de berørte enheder.  

Majoriteten af indberetningerne i 2017 omhandler nødvendig og påkrævet personlig hygiejne. Dvs. indgreb overfor borgere med varig nedsat psykisk funktionsevne, som personalet ikke via socialpædagogisk metode kan få til at medvirke til absolut nødvendig og påkrævet personlig hygiejne, og borgeren som følge heraf vil lide helbredsskade såfremt personalet ikke udførte personlig hygiejne med magt. Det næstmest indberettede magtanvendelsesindgreb er personalets akutte indgriben i form f.eks. fastholdelse pga. umiddelbar pågående fare/helbredsrisiko.

Af de 818 lovlige magtanvendelser, har det været påkrævet at anvende magt mere end én gang overfor i alt 70 borgere. 62 borgere fik indgreb i selvbestemmelsen under 10 gange og 8 borgere fik indgreb i selvbestemmelsen mere end 10 gange.

Hvert indgreb i borgerens selvbestemmelse sker ud fra personalets sundhedsfaglige skøn omkring borgerens nødvendige behovsdækning. Borgerens behov kan være omskiftelige ligesom motivation til frivillig medvirken kan skifte fra time til time. Nogle få borgere kan et år have massivt behov for gentagen intervention i selvbestemmelsen, hvorfor nogle lokalområder et år kan have et større antal magtanvendelse end andre lokalområder det pågældende år, og dermed fylde mere i den årlige opgørelse. Det næste år kan det være et andet lokalområde, som har borgere med problemstillinger, som kræver magtanvendelse.

I 2017 ses eksempelvis, at Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro har et relativt stort antal indberetninger vedr. personlig hygiejne (se oversigt i bilag 1, side 10). Dette skyldes blandt andet, at otte borgere i lokalområdet periodevis havde massivt behov for indgreb på dette område, mens det i andre perioder er lykkes at løse de samme problemstillinger ad frivillighedens vej. Der blev arbejdet målrettet og intensivt med at varetage borgerens tarv, men det er kun de tilfælde, hvor der er anvendt magt, som er registreret og fremgår af tallene.

Tallene i beretningens opgørelse kan ikke stå alene som målestok for, hvordan magtanvendelsesregelsættet kendes og forvaltes i enhederne. Det er ikke muligt på forhånd at fastsætte et samlet måltal for, hvor mange magtanvendelsesindgreb, der bør være på et år, som indikation for, om der det pågældende år har været for få, tilpas eller for mange magtanvendelser.

Når forvaltningen gennem de sidste fire år har registreret et kontinuerligt stigende antal indberetninger og ansøgninger om magtanvendelse, kan det også tolkes som udtryk for, at den intensiverede indsats overfor personalet med at udbrede viden om regelsættet samt de lovmæssige procedurekrav og retssikkerhedsgarantier, som er forbundet med indgreb i voksnes selvbestemmelse er medvirkende årsag til stigningen i indberetninger og, at personalet grundet kendskabet til omsorgspligten ikke er tilbageholdende med at registrere, ansøge og indberette om magtanvendelse.

Forvaltningen fortsætter derfor med en løbende undervisning lokalt i magtanvendelsesregelsættet samt retssikkerhedsgarantier forbundet hermed, så nytilkommet personale får viden om regelsættet og der kontinuerligt sker genopfriskning af viden på området hos erfarent personale.

Høring
Beretning 2017 har været til høring i Københavns Ældreråd (bilag 2), hvori Ældrerådet giver udtryk for, at forvaltningen arbejder kompetent og målrettet med det særdeles vigtige magtanvendelsesområde og at Ældrerådet støtter op om den løbende undervisning i magtanvendelsesregelsættet.

Ældrerådet rejser tre konkrete spørgsmål i deres høringssvar, som forvaltningen adresserer i bilag 3. Forvaltningen deltog desuden i Ældrerådets møde i ultimo maj 2018, for at svare på Ældrerådets spørgsmål om beretningen.

Klager
Der er ikke modtaget klager fra borgere, pårørende eller værger over udførte magtanvendelser i 2017, ligesom forvaltningen har fået medhold i samtlige indstillinger til Statsforvaltningen og Ankestyrelsen omkring flytning uden samtykke  2017.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Beretning 2018 forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2 kvartal 2019.