Temadrøftelse om ny ældrepolitik 2019-22

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at tage orientering om Ældrepolitikken 2015-18 til efterretning

2. at drøfte temaer og værdier på ældreområdet med henblik på at udvælge tre til fire pejlemærker for en ny ældrepolitik

3. at tage orientering om det videre arbejde med en ny ældrepolitik til efterretning

Problemstilling

Københavns Kommunes nuværende ældrepolitik ”Lev stærkt – hele livet” udløber i 2018. Udvalget orienteres om, hvordan politikken er blevet implementeret og forankret i forvaltningen siden 2015 samt om hvordan den københavnske ældrebefolkning forventes at se ud og udvikle sig de kommende år. 

På den baggrund lægges op til en temadrøftelse om udviklingen af en ny ældrepolitik for Københavns Kommune for perioden 2019-2022.

Løsning

Københavns Kommunes nuværende ældrepolitik ”Lev stærkt – hele livet” (bilag 1) indeholder tre overordnede visioner om ’Frihed til at leve livet’, ’Tryghed i hverdagen’ og ’Medborgerskab hele livet’. Politikken er en værdibaseret politik, som udstikker en overordnet ramme og retning for arbejdet med at skabe forbedringer for borgerne i tråd med politikkens mål.

Politikken udløber med 2018. Med denne temadrøftelse indstilles det, at udvalget peger på temaer og værdier på ældreområdet, som kan være pejlemærker i udviklingen af en ny ældrepolitik. Der kan dels peges på overordnede visioner/værdier, men også underliggende og mere konkrete temaer, som samlet set skal danne grundlag for udviklingen indsatserne på ældreområdet fremadrettet. 

Den nuværende ældrepolitik: ”Lev stærkt – hele livet 2015-18”
Sundheds- og Omsorgsudvalget lagde ved udviklingen af den gældende ældrepolitik vægt på, at den skal være et meningsfuldt dokument, som kan danne rammer for både medarbejdernes opgaveløsning i driften og for den politiske udvikling på ældreområdet. I praksis har ældrepolitikken derfor udgjort rammen og værdigrundlaget for de nye større udviklingsprojekter og udmøntning af midler, som udvalget har igangsat i perioden og som dermed har bidraget til implementeringen af politikkens visioner.

Lokalt er politikken forankret ved, at enhederne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har skullet identificere små eller store konkrete mål eller indsatser, hvor de ville skabe forandringer for borgerne i tråd med politikkens visioner.

Ældrepolitikkens visioner
I det følgende orienteres om de tre visioner i den nuværende ældrepolitik. Politikken i sin helhed – herunder de ni spor, den er implementeret igennem – er vedlagt i bilag 1. 

• Visionen ’Frihed til at leve livet’ handler om, at ældre i København skal kunne fortsætte med at leve det liv, de ønsker. Der har i den nuværende politiks løbetid været fokus på at tilrettelægge og levere indsatserne, så borgerens ønsker og ressourcer bringes i spil, og så hjælpen bidrager til et liv, hvor den enkelte kan mest muligt selv. Der er også arbejdet med at give ældre flere valgmuligheder og øget fleksibilitet, så kommunens tilbud i højere grad tilrettelægges ud fra borgernes ønsker og hverdag. Den rehabiliterende tankegang er blevet en fast del af tilrettelæggelsen og indholdet i mange indsatser, og har bidraget til at realisere visionen om mere frihed gennem en øget grad af fysisk, psykisk og sociale mestring. Borgerne bliver nu i højere grad inddraget i egne forløb og opstiller selv mål for, hvad de gerne vil have ud af indsatsen.

• Visionen om ’Tryghed i Hverdagen’ handler om, at ældre københavnere trygt skal kunne regne med at få den hjælp og støtte, de har brug for, når de oplever tab og begrænsninger. Der er fokus på, at borgerne bliver mødt af medarbejdere med de rette kompetencer, som skaber tryghed gennem gode relationer. Forvaltningen har også arbejdet med at sikre, at medarbejderne har tilstrækkelig viden om den enkelte borgers forløb gennem nye elektroniske omsorgsjournaler, og at der sker en koordinering i de forskellige overgange både mellem enheder i kommunen og mellem forskellige sektorer.  Tryghed er også at få de rette informationer, også som pårørende, hvorfor der har været fokus på en styrket pårørendeindsats.

• Visionen om ’Medborgerskab Hele Livet’ handler om at øge livskvaliteten og forebygge ensomhed og fysisk og psykisk sygdom. Det handler om at skabe endnu bedre rammer for, at ældre kan indgå i fællesskaber, bruge byen og nærmiljøets tilbud, og at alder ikke er en hindring for at bringe egne ressourcer i spil. Borgere med svage sociale relationer har en højere sygelighed og dødelighed. I regi af den nuværende ældrepolitiks vision om medborgerskab har der derfor været fokus på samarbejde med og inddragelse af ældre, pårørende, frivillige og lokalsamfund i tilrettelæggelse og udførelse af indsatser og tilbud til ældre. De mange samarbejder og projekter har resulteret i nye måder at understøtte fællesskaber og relationer på.

I bilag 3 fremgår tre cases, der illustrerer, hvordan der bl.a. er arbejdet med visionerne i driften til gavn for borgerne.

I forbindelse med politikkens udløb er der indsamlet erfaringer fra lederne af forvaltningens driftsenheder. Der udtrykkes bred opbakning til den værdibaserede politik frem for en række detailmål, der kræver megen dokumentation og ikke efterlader plads til det lokale ledelsesrum. De tre visioner om frihed, tryghed og medborgerskab opleves også fortsat i driften som vedkommende og relevante.

Det er forvaltningens vurdering, at en ældrepolitik baseret på visioner og værdier, som bliver ophæng for prioriteringen af midler, centrale udviklingsinitiativer og lokale mål på enhederne, har fungeret godt i forhold til at sætte en tydelig ramme og retning på forvaltningens arbejde med både drift og udvikling af indsatser for Københavns ældre.

En ny ældrepolitik fra 2019
Som baggrund for temadrøftelsen om en ny ældrepolitik, gives der på udvalgsmødet en introduktion til, hvordan den københavnske ældre ser ud i tal. Data fremgår også af bilag 2 og viser, at det er en sammensat og mangfoldig målgruppe af ældre, som skal favnes i en ny ældrepolitik i 2019.

Værdierne fra den nuværende ældrepolitik, som har været grundlag for de indsatser, der er igangsat på ældreområdet de sidste fire år, peger også fremad mod en ny politik for det gode ældreliv i København. Frihed til at kunne selv og særligt rehabilitering som vejen til større frihed og selvhjulpenhed vil stadig være vigtigt. Særligt set i lyset af, at antallet af +65 årige generelt er stigende, og at væksten de kommende år vil være endnu større for de +80 årige, der vil have flere funktionsnedsættelser og sygdomme og dermed behov for mere hjælp.

Der vil også fortsat være behov for at tryghed i hverdagen er et bærende element i det gode ældreliv, hvor både de ressourcestærke og de sårbare ældre mødes og hjælpes der, hvor de er. Ikke mindst i takt med udviklingen i sygehussektoren, hvor der vil være behov for, at ledere og medarbejdere bliver endnu bedre til at tænke ’før’, ’under’ og ’efter’ i de borgerforløb, hvor sammenhæng og kvalitet afhænger heraf.

De københavnske ældre vil også fremover efterspørge en levende by med nye alternative boligformer og arenaer, hvor der er plads til fællesskaber. Derfor kan det også stadig være relevant at udfolde tankerne om medborgerskab i samarbejde med civilsamfundet og sætte nye mål for, hvordan frivillige kræfter kan spille sammen med kommunens indsatser.

På denne baggrund indstilles det, at udvalget drøfter grundlaget for en ny ældrepolitik for 2019-2022.

Borgerinddragelse og det videre arbejde mod en ny ældrepolitik
Udvalgets temadrøftelse er den første politiske behandling frem mod en ny ældrepolitik i 2019.

I efteråret planlægges et borgerinddragelsesforløb, så de københavnske ældre for mulighed for at komme med input til, hvad en ny ældrepolitik bør sætte fokus på. Borgerinddragelsen tager afsæt i Borgerrepræsentationens principper om tydelig, tidlig og mangfoldig dialog mellem borgere og kommune. Inddragelsen vil derfor blive tilrettelagt i forskellige fora og på forskellige måder, for at favne forskellige målgrupper af ældre og ikke kun de ressourcestærke. Processen vil således omfatte forskellige aktiviteter fra åbne borgermøder til mindre lyttemøder med borgere på fx plejehjem eller i hjemmeplejen.

Udvalget vil blive inviteret til at deltage i de forskellige aktiviteter, med henblik på at gå i dialog med borgerne om deres ønsker til en ny ældrepolitik. Der vil være mulighed for at spille en aktiv rolle som facilitator eller en mere tilbagetrukket rolle som deltager ved fx lyttemøder alt efter udvalgsmedlemmernes ønsker.

Der er desuden planlagt en fælles drøftelse af den nye ældrepolitik for udvalget og Ældrerådet på fællesmødet den 25. oktober.

Forvaltningen inddrager desuden løbende både Ældrerådet, medarbejderrepræsentanter og ledere for at opsamle input til en ny politik.

Alle disse input samles af forvaltningen frem mod en forelæggelse til udvalget ved udgangen af 2018, hvor den nye ældrepolitik forventes at tage form.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces