Drøftelse af udkast til den politiske sundhedsaftale 2015-18

Drøftelse af udkast til sundhedsaftalen i forbindelse med, at Københavns Kommune afgiver høringssvar om "Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-18".

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter perspektiverne i visioner og målsætninger i den politiske sundhedsaftale 2015-18.

Den politiske sundhedsaftale er bygget op omkring fire visioner. For hver vision har Sundhedskoordinationsudvalget valgt to til tre målsætninger, der sætter flere ord på arbejdet med visionen. Målsætningerne er udvalgt ud fra et hensyn om at dække visionerne og begrænse antallet af målsætninger for at holde aftalen enkel og fokuseret (bilag 1). 

Som led i arbejdet har Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet et bilag, der indeholder 12 andre målsætninger end de valgte. Bilaget viser bredden i drøftelserne i udvalget. Bilaget er tænkt som inspirationsmateriale i forbindelse med drøftelsen af perspektiverne i sundhedsaftalen (bilag 2).

Sundhedsaftalen er bygget op omkring følgende fire visioner:

1. At borgeren selv oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatsen.
2. At borgeren oplever at være samarbejdspart i eget forløb og medvirker i udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen.
3. At sundhedsvæsenet bidrager til at skabe mere lighed i sundhed.
4. At udvikle og udbrede nye samarbejdsformer.

1. Kvalitet og Sammenhæng
I disse år overtager kommuner og almen praksis en række opgaver, som tidligere blev løst på hospitalerne. Hospitalsforløbene er generelt blevet accelerede med hurtigere udskrivning. Det betyder konkret, at kommuner og almen praksis behandler og plejer borgere med mere komplekse behov. For mange borgere vil det opleves som en kvalitetsforbedring, at opgaverne løses i nærmiljøet - i kommune eller almen praksis. Men udviklingen rummer også en række dilemmaer:

Hvordan kan vi i København sikre, at borgeren tilbydes behandling af høj faglig kvalitet, samtidig med at borgeren oplever sammenhæng og mindst mulig indgriben i hverdagslivet?

2. Aktiv inddragelse af borgerne
Kommuner og almen praksis har ofte et tættere og en længerevarende relation til borgeren end hospitalet, hvor indlæggelserne bliver stadigt kortere. Det medfører, at kommune og almen praksis har et særligt godt udgangspunkt til aktivt at inddrage borgerne i eget forløb. Der er fortsat behov for fokus på, at nogle grupper af sårbare og udsatte borgere skal klædes på for at kunne agere samarbejdspart i eget forløb.

I hvilket omfang er det en kommunal opgave at klæde borgerne på til at være en aktiv samarbejdspart i eget forløb?

3. Lighed i sundhed
I drøftelserne af målsætninger for lighed i sundhed har Sundhedskoordinationsudvalget overvejet målsætninger, der omhandler specifikke målgrupper som sårbare gravide og hjemløse, men er endt på bredere målsætninger omhandlende "borgere med psykisk sygdom", "borgere med psykisk sygdom og misbrug" og "sårbare borgere".

Hvornår betyder flere ressourcer til svage og sårbare borgere færre ressourcer til andre borgergrupper?

4. Nye og bedre samarbejdsformer
Hvis borgerne skal opleve helhed i deres samlede sygdoms- og rehabiliteringsforløb, skal vi i højere grad udvikle nye og integrerede samarbejdsformer. Visionen om at udvikle og implementere nye organisatoriske samarbejdsmodeller på tværs af sektorer medvirker til at sætte borgerens samlede behov i centrum, og særligt de udsatte borgere forventes at opnå større sammenhæng og kvalitet i indsatsen.

I drøftelserne i Sundhedskoordinationsudvalget har der været overvejelser om, at målsætningerne skulle omhandle nye organisatoriske modeller for specifikke målgrupper; borgere med psykisk sygdom og ældre medicinske patienter. Der kan samtidig være behov for at etablere integrerede samarbejdsmodeller på andre områder - fx i forhold til øvrige udsatte grupper og borgere med samtidig somatisk og psykisk sygdom. 

Nye og mere integrerede samarbejdsformer vil udfordre den eksisterende opgave- og ansvarsfordeling, fordi elementer som fælles mål, fælles ledelse, fælles organisation og samfinansiering kan indgå i modellerne.

Hvordan deler man et politisk ansvar mellem kommune og region, når opgaver løses i integrerede samarbejdsformer?

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved indstillingen.

-


Katja Kayser 

                                                / Jens Egsgaard

Indstillingen blev godkendt.