Mødedato: 19.06.2014, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Budget 2015 - Takster

Se alle bilag
Godkendelse af takster på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område vedrørende Budget 2015.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender takstbilag for 2015 (bilag 1).

Problemstilling

Til Budget 2015 har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen genberegnet taksterne for betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.

Genberegningen er sket med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 343 af 26. marts 2013 fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

De genberegnede takster kan opdeles i følgende kategorier:
  • Plejehjem, obligatoriske valgfrie ydelser: morgenmad, varm hovedret, biret, kold hovedret samt vask af beklædning og linned
  • Plejehjem, ikke obligatoriske ydelser, valgfrie: toiletarktikler, rengøringsartikler samt vinduespolering
  • Plejehjem, rehabiliteringsophold
  • Hjemmeboende borgere, madservice med udbringning
  • Hjemmeboende borgere, madservice uden udbringning
  • Hjemmeboende borgere, mad i aktivitetstilbud
  • Hjemmeboende borgere, tøjvaskordning
  • Hjemmeboende borgere, aktivitetstilbud
  • Tandpleje

På takster for madservice med og uden udbringning er et prisloft på 50 kr. for en hovedret og for mad til beboere på plejehjem gælder et prisloft på maksimalt 3.425 kr. pr. måned.

I henhold til bekendtgørelsen skal et eventuelt overskud (som følge af at borgeren har indbetalt for meget i takster i forhold til de reelle udgifter) indregnes som en reduktion af taksterne senest 2 år efter, at overskuddet er opnået. Et underskud (som følge af at borgeren har indbetalt for lidt i takster i forhold til de reelle udgifter) kan indregnes som en forøgelse af taksterne senest 2 år efter, at underskuddet er opstået. Dette omfatter ikke udgifter til Madservice, idet disse priser er omfattet af prisloft.

Løsning

Taksterne for 2015 er som hovedregel genberegnet på baggrund af de budgetterede omkostninger. Herefter er taksten fremskrevet til 2015. Eventuelle under- eller overskud er til slut indregnet i taksten. 

Der er flere forhold, der har betydning for taksterne:
  • Generelle prisstigninger har betydning for alle takster.
  • Ændringer i antallet af modtagere og mængder har betydning for taksten, såfremt faste omkostninger skal fordeles på flere/færre enheder.
  • Efterregulering af over- og underskud har betydning for alle takster og vil altid være tidsforskudte, idet over-/underskud i 2013 vil indgå i taksten for 2015.
  • Arealfordeling mellem bolig- og servicearealer har betydning for takster til husleje, el, varme, rengøringsartikler samt vinduespolering.

Taksterne viser generelt stigninger, der primært kan henføres til almindelige prisstigninger. 

Undtaget er dog takster for de ikke obligtoriske, valgfrie ydelser på plejehjem vedrørende henholdsvis toiletartikler og vinduespolering. Her reduceres taksten for toiletartikler fra 61 kr. i 2014 til 49 kr. i 2015, mens taksten for vinduespolering reduceres fra 54 kr. i 2014 til 29 kr. i 2015. Baggrunden for denne takstreduktion skyldes bl.a. indregning af overskud vedrørende 2013, idet der i takstberegningen for 2013 er konstateret fejl i takstberegningsgrundlaget.

Derudover er der en stigning i taksten for tøjvask, der primært skyldes, at det ikke er muligt at reducere omkostingerne forholdsmæssigt i takt med, at antallet af modtagere reduceres. Således stiger taksten for tøjvask hver anden uge for enlige fra 216 kr. i 2014 til 232,50 kr. i 2015. 

Økonomi

Ændringerne i taksterne forventes ikke at have nogen nettovirkning på budgettet, da stigninger og fald i taksterne følger af tilsvarende stigninger og fald i udgiftsniveauet.




Hanne Baastrup                        



                                                /Søren Winther Rasmussen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top