Høring af SOU om Københavns Kommunens indkøbspolitik for 2014-2018

Økonomiforvaltningen har besluttet at sende udkast til Køben­havns Kommunes Indkøbspolitik 2014 – 2018 i høring i de stående udvalg. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal derfor afgive høringssvar.  

Københavns Kommune købte i 2013 ind for 11,4 mia. kr. Heraf foretages der indkøb for 2,2 mia. kr. på områder, som – endnu – ikke er dækket af aftaler. Det indebærer, at der i kommunen er et endnu ikke indhøstet besparelsespotentiale, hvorfor det er relevant for forvaltningerne fortsat at have opmærksomhed på området. Et af de senere års vigtigste redskaber til at sikre effektiviseringer på indkøbsområdet er indfasning af Netbutikken. Efter visse indkøringsudfordringer er anvendelsen af Netbutikken nu i vækst.

I samarbejde med de øvrige forvaltninger har Økonomiforvaltningen udarbejdet udkast til ny Indkøbspolitik for kommunen (vedlagt som Bilag 1). Politikken tager afsæt i rege­ringens strategi for intelligent offentligt indkøb, som også har været udgangspunkt for de hensyn og fokuspunkter, der er fundamentet for Indkøbspolitikken.

Indkøbspolitikken bygger på fem hensyn, som kommunens udbudsfaglige medarbejdere skal tage højde for i forbindelse med indkøb. De fem hensyn er: 

1. Effektivitet: Københavns Kommune skal effektivisere sine indkøb gennem fokus på pris, driftsom­kostninger, kvalitet samt organisering og styring.
2. Brugervenlighed: Københavns Kommunes indkøbsaftaler skal være brugervenlige og understøtte kommunens opgaveløsning.
3. Samfundsansvar og miljø: Københavns Kommune vil bruge sin indkøbsvolumen til at fremme en udvikling af mere miljørigtige og samfundsansvarlige indkøbsaftaler.
4. Markedsdialog: Københavns Kommunes indkøb skal bidrage til vækst og lokal jobska­belse gennem markedsdialog.
5. Innovation og vækst: Københavns Kommune skal tænke innovativt og helhedsorienteret i sine udbudsforretninger med øje for totalomkostninger samt udvikling af nye og ef­fektive løsninger, der også kan give grundlag for vækst.

De to første hensyn udgør kernen og skal sikre drift og lave driftsudgifter. På den måde bliver der råd til bedre service på trods af serviceudgiftsloftet.

I Indkøbspolitikken er fastlagt i alt 16 mål inden for ovenstående fem hensyn. De kon­krete mål er gengivet på siderne 14 – 22 i Indkøbspolitikken.

Endelig er der i Indkøbspolitikken beskrevet et såkaldt Indkøbshieraki, som illustrerer prioriteringen mellem de seks forskellige måder indkøb i kommunen kan foretages på. Indkøbshierakiet har følgende indhold: 

1. Indkøbsaftaler via Netbutikken,
2. Indkøbsaftaler i øvrigt,
3. Kundekort til butikker i lokalområdet,
4. Firmadankort,
5. Udlæg, som refunderes til medarbejderens Nemkonto, og 
6. Eurocard.

Herved sikres det, at indkøb fortrinsvis foretages på en måde, der reducerer både varens pris og de transaktionsudgifter, der er knyttet til selve købshandlingen mest muligt.

KONKLUSION

Det er forvaltningens opfattelse, at politikken er en praktisk anvendelig guideline for både ledere og indkøbsfaglige medarbejdere. Politikken balancerer de mange forskellige hensyn man er nødt til at tage i forbindelse med planlægning og udførelse af udbuds- og indkøbsprocesser i forhold til hinanden. Sundheds- og Omsorgsudvalget bakker derfor op om udkastet til Indkøbspolitik.

Når Økonomiforvaltningen har modtaget høringssvarene, vil der blive udarbejdet en ny indstilling til forelæggelse for Økonomiudvalget.

         Hanne Baastrup                              

                                                                                          /Lars Matthiesen

Indstillingen blev godkendt.

Protokolbemærkning fra Enhedslisten (O): ”Enhedslisten beklager, at SOU ikke mener at kommunens generelle etiske retningslinjer, der blev vedtaget med et stort flertal i Københavns Borgerrepræsentation skal indgå i forvaltningens indkøbspolitik”

Protokolbemærkning fra Socialistisk Folkeparti (F) og Radikale Venstre (B): ”Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre finder det væsentligt, at der i indkøbspolitikken er en balance mellem sociale/etiske hensyn og behovet for ubureaukratiske arbejdsgange”