Opsamling på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens samarbejde med patient- og idrætsforeninger om bedre udslusning af borgere fra forløb i kommunens forebyggelsescentre til aktiviteter i lokale foreninger.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,  

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om samarbejdet med idræts- og patientforeninger (bilag 1) til efterretning.   

 

Kommunens forebyggelsescentre har tilbud om hjælp til en sundere livsstil til borgere i risiko for at blive syge og til borgere, der allerede har udviklet en kronisk sygdom. Borgerne opnår målbare forbedringer umiddelbart efter et kommunalt forløb, men de har svært ved på egen hånd at fastholde livsstilsændringerne over tid. 

I maj 2012 blev der på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet bevilliget 4 mio. kr. til at indgå samarbejde med idræts- og patientforeninger om at forbedre borgernes overgang fra forebyggelsescentre til foreninger. I foreningerne kan borgerne få længerevarende støtte til at fastholde de livsstilsændringer, de påbegynder i forebyggelsescentrene. 

Som opfølgning forelægges udvalget en opsamling på samarbejdet med patient- og idrætsforeningerne, der har fundet sted i projektperioden september 2012 til december 2013 (bilag 1).

Forvaltningen har samarbejdet med fire patientforeninger (Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Lungeforeningen og Kræftens Bekæmpelse) og tre idrætsforbund (Danmarks Idrætsforbund, DGI Storkøbenhavn og Dansk Firmaidrætsforbund) om at skabe bæredygtige foreningstilbud specifikt målrettet borgere, der har været i et forløb i et forebyggelsescenter. Samarbejdet har haft fokus på at hjælpe flere borgere over i foreningslivet ved at lette overgangen fra kommunens forebyggelsescentre til foreningerne.

Bæredygtige foreningstilbud
I et tæt samarbejde er der etableret en pallet af nye aktiviteter i lokale patient- og idrætsforeninger, som er målrettet borgere, der har været i et kommunalt forløb i et forebyggelsescenter. Der er etableret lokale netværk for borgere med KOL og diabetes samt hjertecaféer for borgere med hjertekarsygdomme. Netværkene mødes om både sociale og faglige aktiviteter, hvorigennem borgerne kan støtte hinanden i at mestre et liv med sygdom. I alle lokalområder er der også blevet etableret motionsaktiviteter i lokale idrætsforeninger, specifikt målrettet borgere, der har været i et kommunalt træningsforløb og som ikke har været vant til at dyrke motion. Motionsaktiviteterne indeholder blandt andet alt fra boldspil til gymnastik til svømning, så borgerne har forskellige muligheder for at forblive fysisk aktive, afhængigt af den enkeltes færdigheder og interesser.

De nye lokale tilbud har gjort det muligt at hjælpe 600 borgere over i en frivillig forening. I foreningerne kan borgerne få støtte, hos såvel frivillige instruktører og borgere i samme situation som dem selv, til at fastholde de nye vaner, de påbegyndte i forebyggelsescentret. Langt de fleste af borgerne vil kunne fortsætte i foreningstilbuddene efter projektperiodens ophør. Dels fordi der er uddannet knap 70 frivillige instruktører, som er blevet kvalificeret til at drive tilbuddene fremadrettet, dels fordi det er lykkedes at hjælpe et tilstrækkeligt stort antal borgere over i foreningerne til, at der også er en gevinst for foreningerne i at opretholde de nye tilbud.

Sammenhængende borgerforløb
For at lette borgernes overgang fra forebyggelsescentre til foreninger er der i projektperioden afprøvet en række forskellige udslusningsmodeller. Modellerne har til formål at skabe større sammenhæng mellem det kommunale forløb og det frivillige foreningsliv. Det betyder, at det at blive foreningsaktiv i langt højere grad tænkes ind, som en naturlig forlængelse af et forløb i et forebyggelsescenter. Der er i projektperioden afprøvet syv forskellige udslusningsmodeller. Eksempelvis er afprøvet en model, der gør det muligt for borgerne at træne gratis i en lokal idrætsforening sideløbende med det kommunale træningsforløb samt en model, hvor diabetikere kan blive en del af et netværk i Diabetesforeningen umiddelbart efter forløbet i centret. I netværket mødes borgerne om faglige og sociale aktiviteter, der kan understøtte fastholdelsen af nye vaner.

Der er endnu kun gjort spæde erfaringer med udslusningsmodellerne, men det tyder på, at jo tidligere borgerne præsenteres for mulighederne for at fortsætte i en forening efter det kommunale forløb, des mere positive er borgerne for at fortsætte i en forening. Det skyldes formentlig, at barrierne forbundet med foreningsopstarten bliver mindre. Således har en model, hvor det kommunale træningsforløb skiftevis foregår i centret og i foreningen umiddelbart en positiv effekt i forhold til at hjælpe borgerne over i foreningslivet. Derudover har en model, hvor foreningsaktiviteterne foregår i forebyggelsescentret i umiddelbar forlængelse af det kommunale forløb, vist tegn på, at det bliver lettere for borgerne at overgå fra det kommunale til det frivillige.

Da modellerne kun har været afprøvet i en kortere tidsperiode er der med det nuværende erfaringsgrundlag ikke muligt at pege på én udslusningsmodel, som bør implementeres i alle forebyggelsescentre. Samtidig synes det fortsat vanskeligt at lette overgangen fra forebyggelsescentre til foreninger for udsatte borgere, som har behov for mere støtte. Fremadrettet giver det derfor mening at afprøve modellerne i større skala og udvikle løsninger, der i endnu højere grad imødekommer udsatte borgeres behov.

Videre samarbejde om vellykket udslusning af borgere
Projektet har vist nye veje for samarbejdet mellem kommunens forebyggelsescentre og frivillige foreninger. Det er blevet endnu mere tydeligt, at et tæt samarbejde mellem partnerne er afgørende for et sammenhængende borgerforløb. Både forvaltningen og foreningerne ønsker at fortsætte samarbejdet med særligt fokus på at arbejde videre med udviklingen af udslusningsmodellerne og finde løsninger, der i videst muligt omfang støtter de mest sårbare borgere i at blive foreningsaktive.

På budget 2013 og frem blev afsat 0,3 mio. kr. i drift til aktiv udslusning fra sundhedshusene i samarbejde med lokale idrætsforeninger og frivillige organisationer.

Der er udarbejdet et budgetønske til forhandlingerne for budget 2015 ”SU9 – Mere lighed i sundhed for udsatte borgere med kroniske sygdomme”, hvor en af delindsatserne er målrettet samarbejdet med foreningslivet. Der ansøges om i alt 3 mio. kr. fordelt over en periode på 3 år, som skal være med til at understøtte at få flere udsatte borgere fra forløb i kommunens forebyggelsescentre til varige tilbud i frivillige foreninger. Budgetønsket forlægges udvalget på mødet den 19. juni 2014 under dagsordenspunkt 3, Budget 2015, Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetønsker.

Indstillingen blev godkendt.