Udmøntning af partnerskabspuljen for 2003

4. Udmøntning af partnerskabspuljen for 2003

SOU 66/2003 J.nr. 9/2003

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at partnerskabspuljen for 2003 udmøntes ved

at støtte et projekt om livskvalitet på Ydre Østerbro, et projekt om partnerskaber på ældreområdet og 6 ventende ansøgere til § 65-midler.

Et af Sundheds- og Omsorgsudvalgets politiske temaer for 2003 er partnerskaber. I budgetaftalen for 2003 fremgår det, at der afsættes 1,5 mio. kr. til fremme af partnerskaber og netværk på ældreområdet.

Grundlaget for Sundhedsforvaltningens arbejde med partnerskaber er kommunens Politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver (ØU 202/2000). Formålet med politikken er at styrke samarbejdet mellem kommunen og de frivillige og almennyttige organisationer.

Formålet med at indgå partnerskaber og samarbejde med frivillige foreninger, borgere, virksomheder og andre parter er, at skabe et godt, sundt og langt liv for københavnerne, sådan som det er formuleret i Sundhedsforvaltningens mission.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at partnerskabspuljens 1,5 mio. kr. i 2003 udmøntes på følgende 3 områder:

Projektet på Ydre Nørrebro skal højne livskvaliteten for borgerne i området. I projektet indgår en række lokale aktører, og midlerne fra partnerskabspuljen går til at støtte projektets mål om at starte en kampagne med fokus på livskvalitet, skabe et netværk af frivillige og lokale kræfter samt udvikle tilbud til borgerne på Nørrebro, som kan være med til at fremme borgernes livskvalitet.

Projektet, der handler om partnerskaber på ældreområdet, starter med et pilotprojekt i Bispebjerg i efteråret 2003. Pilotprojektet skal skabe partnerskaber på ældreområdet og erfaringerne herfra skal bruges til udviklingen af partnerskaber på ældreområdet i kommunen som helhed. Desuden er Bispebjerg udvalgt, da der i forvejen er et udbygget netværk på ældreområdet. Midlerne fra partnerskabspuljen går til at støtte projektets mål om, at der formuleres værdier for det frivillige kommunale samarbejde, at der indgås partnerskaber mellem de lokale frivillige og kommunale aktører, at de lokale institutioner på ældreområdet udarbejder en frivillighedspolitik, at der skabes nye projekter med inddragelsen af flere frivillige samt, at medarbejderne i Sundhedsforvaltningen indtænker det frivillige arbejde i opgaveløsningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede, at de 6 ventende ansøgere blev finansieret med 195.708 via partnerskabspuljen i perioden 1. januar til 1. juni 2003 (SOU 254/2002 J.nr. 9/2000). I juni måned 2003 er de 6 ventende projekter blevet støttet via restmidler fra 65§-puljen. Støtten i juni udgør 39.141 kr.

Budgetrammen for §65-midlerne rummer ikke plads til nye enheder. De 6 ventende ansøgere kan derfor ikke finansieres via §65-midler fra juli til og med december 2003.

Sundhedsforvaltningen indstiller, at de 6 ventende ansøgere finansieres via partnerskabspuljen med et engangsbeløb på 234.850 kr. for perioden fra 1. juli til 31. december 2003.

De 6 ventende ansøgere vil således få tildelt ca. 430.000 kr. i alt i 2003 fra partnerskabspuljen.

I budgetaftalen for 2003 fremgår det, at der afsættes 1,5 mio. kr. til fremme af partnerskaber og netværk på ældreområdet. Dette skal ses i forlængelse af, at et af Sundheds- og Omsorgsudvalgets politiske temaer for 2003 er partnerskaber.

Partnerskaber kan defineres som et samarbejde mellem ligestillede parter om løsning af fælles opgaver ("Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10", Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2002, s. 8). I dette tilfælde mellem kommunen og frivillige aktører.

Grundlaget for Sundhedsforvaltningens arbejde med partnerskaber er kommunens Politik for Københavns Kommunes samarbejde med frivillige og almennyttige organisationer om løsning af sociale opgaver (ØU 202/2000). Formålet med politikken er at styrke samarbejdet mellem kommunen og de frivillige og almennyttige organisationer. Politikken slår bl.a. fast, at målet er, at sikre dialogen mellem den frivillige og offentlige indsats, at tilbudene til borgerne styrkes, at der skabes helhed i opgaveløsningen og, at borgerne inddrages.

Sundhedsforvaltningens formål med at indgå partnerskaber og bruge partnerskaber som et redskab i opgaveløsningen er begrundet i tre forhold:

1) Sundhedsforvaltningen kan inddrage og understøtte frivillige kræfter i civilsamfundet.

Partnerskaber er et redskab, som giver kommunen mulighed for at inddrage og understøtte de frivillige kræfter i civilsamfundet i løsningen af borgerrettede opgaver. Det er opgaver, som oftest er kendetegnet ved at være komplekse og kræve samarbejde mellem flere parter. Partnerskaber på ældreområdet giver Sundhedsforvaltningen mulighed for, at udvikle nye samarbejder og styrke eksisterende med frivillige organisationer, lokale foreninger og borgere, der gerne vil gøre en indsats på ældreområdet.

2) Sundhedsforvaltningen kan lære nye metoder og udbygge dialogen med de frivillige kræfter.

Partnerskaber understøtter processen med at aktivere civilsamfundets kræfter, hvilket forvaltningen kan drage nytte af i form af nye arbejdsmetoder til at imødekomme borgernes behov, problemer og ønsker. Partnerskaber styrker også dialogen med de frivillige kræfter og borgerne og bidrager til udviklingen af nye samarbejdsflader og nye samarbejder med nye aktører.

3) Sundhedsforvaltningen kan bruge partnerskaber til at indfri sin mission og udvikle nye projekter.

Partnerskaber med frivillige kræfter kan bidrage til at skabe et godt, sundt og langt liv for københavnerne, sådan som det er formuleret i Sundhedsforvaltningens mission. Borgerne efterspørger ydelser og tilbud, hvor det ikke er defineret som en kommunal opgave, men hvor tilbuddet har en forebyggende og livskvalitetsforbedrende effekt. Partnerskaber er et redskab, som Sundhedsforvaltningen kan bruge til at iværksætte en række projekter i samarbejde med andre parter. Det er projekter, der rækker ud over kerneydelserne. Det kan f.eks. være i forhold til ældres ensomhed, besøgsvenner, sociale aktiviteter, øget livskvalitet, kvalitetsudvikling på plejehjem, dialog med borgere af anden etnisk oprindelse m.m.

Der er i kommunen flere eksempler på samarbejde mellem frivillige og forvaltningerne. På sundhedsområdet er det især i forhold til det forebyggende arbejde, f.eks. Walk and Talk, hvor kommunen understøtter, at frivillige mødes med andre ældre på gåture. På ældreområdet er der på nogle plejehjem og dagcentre tilkoblet besøgsvenner eller venneforeninger, som på frivillig basis laver tilbud til de ældre. Enkelte plejehjem samarbejder med frivillige organisationer, f.eks. Ældre hjælper Ældre under Ældremobiliseringen. Omfanget og karakteren af de forskellige samarbejder er ikke dokumenteret på nuværende tidspunkt. Metoder til at udvikle partnerskaber er heller ikke systematiseret, f.eks. hvordan ledelserne lokalt kan arbejde med udvikling af partnerskaber, eller hvordan samarbejdet skal være mellem professionelle og frivillige. Der er derfor behov for at kortlægge området og udvikle tiltag og projekter, der fokuserer på metoderne i arbejdet.

I Rådgivende Ældreforums arbejde med ældrepolitikken er samarbejdet mellem kommunen og frivillige organisationer også et centralt tema. Rådgivende Ældreforum er således fremkommet med en række forslag, der understøtter behovet og interessen for samarbejde mellem kommunen og de frivillige organisationer. Rådgivende Ældreforum er kommet med sit bud på de målsætninger i ældrepolitikken, som handler om dialog og partnerskaber i deres rapport "Dialog og partnerskaber" (maj 2003) (se bilag 1). Rapporten giver ikke entydige løsninger på skabelsen af partnerskaber, men fremhæver nogle aspekter, som Rådgivende Ældreforum mener er vigtige at have med i det videre arbejde med partnerskaber.

I rapporten definerer Rådgivende Ældreforum formålet med partnerskaber på følgende måde:

Ifølge Rådgivende Ældreforum er partnerskaber ikke et mål i sig selv men et middel eller en metode til at få løst nogle opgaver i et samarbejde til gavn for de ældre borgere.

Rapporten påpeger, at samarbejdet mellem forskellige parter kan foregå på mange måder, f.eks. som et dialogforum, udmøntning af konkrete projekter, erfaringsudveksling, koordinering eller fælles kampagner.

Forudsætningen for et godt partnerskab er ifølge Rådgivende Ældreforum, at kommunen fortsat løser sin kerneopgaver og ikke skubber ansvaret for opgaveløsningen over på de frivillige organisationer. I et godt partnerskab skal der være respekt for forskellighederne mellem de kommunale og de frivillige, fleksibilitet parterne imellem samt tillid og åbenhed omkring, at man både hver for sig og sammen vil arbejde for det fælles bedste. Undervejs er det vigtigt med gensidig information, og at der løbende evalueres på samarbejdet. Derfor skal der også opstilles klare succeskriterier i de enkelte partnerskabsprojekter, som parterne er enige om.

Generelt er partnerskabsbegrebet sat til diskussion. En af de diskussioner, som der især er fokus på er, hvordan samarbejde kan etableres mellem de offentlige og de frivillige organisationer. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har netop udgivet en rapport, der undersøger forskellige former for samarbejde mellem kommunerne og den frivillige verden. Der opstilles tre modeller, som karakteriserer samarbejdet:

1. Hierarkisk samarbejdsform, hvor der er tale om kommunal frivillighed, dvs. at de frivillige arbejder for kommunen og ledes af en kommunalt ansat
2. Markedsbaseret frivillighed, hvor samarbejdet baseres på, at kommunen lægger opgaver ud til frivillige organisationer via udbud og frit valg
3. Netværksbaseret samarbejde, hvor der er tale om et ligeværdigt samarbejde mellem kommunen og de frivillige med dialogen i centrum

Der er således forskellige former for modeller og ikke nødvendigvis én løsning på, hvad et partnerskab er, hvordan det tilrettelægges m.v. Der er derfor behov for at fokusere på, hvor samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer kan opbygges samt, hvilke værdier samarbejdet skal basere sig på. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at dette bedst lader sig gøre ved først at starte en dialog med de lokale aktører.

I Sundhedsforvaltningens omorganisering er der sat fokus på at imødekomme borgernes behov, og det er fastlagt, at et af de elementer, som de kommende Ældrekontorer skal arbejde med, er partnerskaber mellem lokale aktører.

For at implementere partnerskabersprojekter i de 7 lokalområder, som Ældrekontorerne dækker, samt indhente erfaringer om udviklingen af partnerskaber foreslår Sundhedsforvaltningen, at den beskrevne budgetramme for et projekt på Ydre Nørrebro samt et projekt på tværs af byen godkendes.

Der fokuseres derfor på to projekter:

1. Livskvalitet på Ydre Nørrebro
2. Partnerskaber på ældreområdet

Projektet om livskvalitet på Ydre Nørrebro blev igangsat i efteråret 2002 og har fået midler fra forebyggelsespuljen i foråret 2003.

Projektet om partnerskaber på ældreområdet igangsættes i efteråret 2003.

Projektet Livskvalitet på Ydre Nørrebro baserer sig på et samarbejde mellem Kvarterløft Nørrebro Park og Sund By Ydre Nørrebro. Sund By indgår i samarbejdet, og det er Sundhedsforvaltningens udgangspunkt, at samarbejdet med Kvarterløft Nørrebro Park skal løbe indtil projektets udgang i 2005.

Projektets fokus er at højne livskvaliteten for borgere i alle aldersgrupper på Ydre Nørrebro. Heraf har Sundhedsforvaltningen særligt fokus på projekter, der retter sig mod ældre borgere og etniske minoriteter.

I projektet indgår en række lokale aktører blandt andet Ældreklubben i Nord Vest Centret, Nørrebro Taekwondoklub, projektet Vilde Læreprocesser m.fl. Parterne er enige om, at:

• Starte en kampagne med fokus på livskvalitet, der bringer de lokale, aktive og frivillige kræfter på N& oslash;rrebro i kontakt med hinanden

• Skabe et netværk af frivillige og lokale kræfter, der arbejder for større livskvalitet på Nørrebro
• Præsentere ældre som unge på Nørrebro for tilbud, som kan være med til at fremme deres livskvalitet

Projektet har afholdt en temadag, "Forum for livskvalitet", den 15. marts 2003 i Nordvest Centret, hvor 46 frivillige foreninger og over 1000 borgere mødte op for at sætte fokus på livskvalitet. På dagen var der en række aktiviteter for både ældre, etniske grupper, børn og unge samt voksne.

Temadagen markerede startskuddet på en toårig kampagne, der sætter fokus på at øge livskvaliteten for borgerne på Ydre Nørrebro i et samarbejde mellem de lokale foreninger og organisationer. Samtidig blev dagen brugt til at knytte kontakter til det netværk, som efterfølgende er blevet etableret, og som skal arbejde videre med egne projekter og de projekter, der blev foreslået på temadagen. For at evaluere temadagen samt udbrede budskabet om projektet på Nørrebro og få flere aktive borgere og foreninger med i projektet blev der lavet en avis om "Forum for livskvalitet" (se bilag 2).

Der var op til temadagen mulighed for at deltage i en projektkonkurrence. Projektforslagene handlede om, hvordan man kan understøtte, at borgerne får en bedre livskvalitet. I alt indkom der 18 projektforslag. Til de tre vinderprojekter blev der givet 15.000 kr. hver til at iværksætte projektet. De øvrige 15 projekter, som deltog i konkurrencen, vil alle blive understøttet i at blive sat i værk (Se bilag 2, side 7 - her er de 18 projekter beskrevet kort).

Dertil kommer projektforslag fra de foreninger og frivillige kræfter, som er med i netværket omkring livskvalitet på Ydre Nørrebro. Også projektforslag herfra vil blive støttet i at blive iværksat.

Målene med projekt Livskvalitet på Ydre Nørrebro er:

• At understøtte lokale projekter, herunder de projekter, der deltog i konkurrencen
• At styrke de lokale netværk
• At arbejde for at flere borgere i lokalområdet bliver frivillige

Succeskriterierne for projekt Livskvalitet på Ydre Nørrebro er:

• At der er etableret et stabilt netværk mellem de lokale aktører, som kan forankre de lokale initiativer i projektet
• At mindst 20 projekter er igangsat og videreudviklet for at øge livskvaliteten for borgerne på Ydre Nørrebro
• At 20 pct. af borgerne på Ydre Nørrebro er engageret i projektet Livskvalitet på Ydre Nørrebro
• At 50 pct. af borgerne på Ydre Nørrebro kender til projektet Livskvalitet på Ydre Nørrebro

Ud over at indgå i det samlede projekt på Ydre Nørrebro vil Sundhedsforvaltningen fokusere på projektaktiviteter, der retter sig mod ældres problemer og behov samt sundhed i forhold til etniske minoriteter. Det skyldes, at der i bydelen er en stor gruppe af etniske minoriteter, og at Nørrebro er et prioriteret område i folkesundhedsplanen. I forhold til ældreområdet bliver det lokale fokus at få opgaven forankret i forholdt i de lokale plejehjem, hjemmeplejen m.v.

Projektet løber frem til februar 2005 og skal evalueres i efteråret 2004.

1. At der er et fælles grundlag for samarbejdet mellem de frivillige aktører og kernetilbuddene på ældreområdet (plejehjem, hjemmepleje, træningscentre, dagcentre samt de forebyggende hjemmebesøg)
2. At give det frivillige arbejde en central plads i tilknytning til de visiterede ydelser, som borgerne kan modtage fra kommunen i de 7 lokalområder
3. At samarbejdet skaber en frivillig indsats, som forebygger og tager hånd om ældre borgeres problemer og generelle sundhedsproblemstillinger, så borgernes behov tilgodeses og livskvalitet øges
4. At begrebet frivillighed indarbejdes som et positivt begreb i opgaveløsningen på ældreområdet

Projektets mål er:

I budgetaftalen for 2003 er der afsat 1,5 mio. kr. årligt til partnerskaber. På baggrund heraf foreslås udmøntning af midlerne for 2003, som det fremgår af skemaet nedenfor. Skemaet angiver desuden de midler i partnerskabspuljen, som der er disponeret for i 2004:

Der er til projektet på Ydre Nørrebro afholdt 200.000 kr. via forebyggelsespuljen. I projektet på Ydre Nørrebro indgår en medarbejder fra Sund By Ydre Nørrebro.

Det forudsættes, at der i 2004 afsættes i alt 400.000 kr. fra partnerskabspuljen til projektet på Ydre Nørrebro og ca. 450.000 kr. til aflønning af projektlederen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 21. november 2002 (SOU 254/2002 J.nr. 9/2000), at 6 ventende ansøgere til §65-midler blev støttet med et engangsbeløb på 195.708 kr. frem til 1. juni 2003 via partnerskabspuljen.

For juni måned 2003 er de 6 ventende ansøgere blevet støttet via restmidler fra 65§-puljen. Støtten i juni udgør 39.141 kr.

I perioden fra 1. juli til 31. december 2003 foreslår Sundhedsforvaltningen, at de ventende ansøgere finansieres via partnerskabspuljen med et engangsbeløb på 234.850 kr., således at de kan fortsætte deres aktiviteter uden væsentlige forringelser, idet budgetrammen for §65-midlerne ikke rummer plads til nye enheder.

Budget for 2004 forelægges udvalget i efteråret 2003.

På baggrund af ovenstående sagsbeskrivelse indstiller Sundhedsforvaltningen, at den beskrevne budgetramme for partnerskabsprojektet og udmøntningen af rammen på 1,5 mio. kr. godkendes, samt at de seks ventende ansøgere til §65-midler finansieres via partnerskabspuljen for perioden 1 juli. til 31. december 2003.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Økonomien fremgår af sagsbeskrivelsen.

Indstillingen har ikke været i høring.

Bilag 1: Rådgivende Ældreforums rapport "Dialog og partnerskaber" (maj 2003)

Bilag 2: Avis om temadagen "Forum for livskvalitet" fra projektet Livskvalitet på Ydre Nørrebro

Ib Haurum

/ Jens Egsgaard