Folkesundhedsplan for etniske minoriteter
Folkesundhedsplan for etniske minoriteter
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. juni 2003
2. Folkesundhedsplan for etniske minoriteter
SOU 140/2003 J.nr. 79/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter "Handleplan for etniske minoriteter",
at Sundheds- og Omsorgsudvalget sender handleplanen til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.
RESUME
Som et led i implementeringen af de overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet 2002-2005, som Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtog den 6. august 2001 (SOU 228/2001), og som Borgerrepræsentationen tilsluttede sig på mødet den 4. oktober 2001, fremlægges forslag til handleplan for etniske minoriteter.
Handleplanens overordnede mål lyder:
Folkesundhedsarbejdet i forhold til etniske minoriteter skal udvikles. Det skal ske med udgangspunkt i de forskellige etniske minoriteters behov og med hensyntagen til den kulturelle og religiøse baggrund
Med henblik på at opfylde dette foreslås det i handleplanen, at nedenstående målsætninger skal være styrende for arbejdet i de kommende år:
- Vidensniveauet i forhold til de etniske minoriteter og deres sundhed skal øges.
- Der skal udvikles målrettede forebyggende tilbud til etniske minoriteter på livsstilsområdet – det skal ske i samarbejde med de etniske minoriteter.
- Etniske minoriteters behov og ønsker skal integreres i folkesundhedsarbejdet.
Der er udarbejdet forslag til indsatser under de enkelte mål. Der er tale om følgende indsatser:
Ad. 1 Vidensniveauet i forhold til de etniske minoriteter og deres sundhed skal øges:
- Udarbejdelse af etnisk sundhedsprofil
- Kortlægning af viden
- Etablering af netværksprojekt
Ad. 2 Der skal udvikles målrettede forebyggende tilbud til etniske minoriteter på livsstilsområdet – det skal ske i samarbejde med de etniske minoriteter:
- Udvikling af koncept for kostoplysning.
- Motionstilbud i nærområdet.
- Modelprojekt "Naturlige hjælpere".
- Rygestopmateriale til rygere med anden etnisk baggrund end dansk.
Ad. 3 Etniske minoriteters behov og ønsker skal integreres i folkesundhedsarbejdet
- Udarbejdelse af status sidst i planperioden med henblik på vurdering af, hvordan etniske minoriteters behov og ønsker skal integreres i folkesundhedsarbejdet.
Der er udarbejdet en tidsplan for implementeringen af handleplanen.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Borgerrepræsentationen tilsluttede sig på mødet den 4. oktober 2001 de overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet for 2002-2005, samt at der skal udarbejdes handleplaner for hvert indsatsområde (BR 397/01). Dette skete på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets vedtagelse af de overordnede mål og indsatsmål den 6. august 2001 (SOU 228/2001).
Da etniske minoriteter er en prioriteret målgruppe, som der er opstillet et indsatsmål for, er der derfor udarbejdet dette forslag til handleplan for etniske minoriteter.
Handleplanen er udarbejdet af Sundhedsforvaltningen i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt H:S.
2. Mål
Det vedtagne, overordnede indsatsmål i forhold til etniske minoriteter og folkesundhed lyder:
Folkesundhedsarbejdet i forhold til etniske minoriteter skal udvikles. Det skal ske med udgangspunkt i de forskellige etniske minoriteters behov og med hensyntagen til den kulturelle og religiøse baggrund
At arbejdet skal udvikles indikerer, at arbejdet med folkesundheden i forhold til etniske minoriteter stadig er i en begyndelsesfase. Dette afspejles også i Plandokument 2000, som danner grundlaget for arbejdet med folkesundheden i København indtil 2005. På den baggrund er der i handleplanen opstillet følgende målsætninger i forhold til etniske minoriteter:
- Vidensniveauet i forhold til de etniske minoriteter og deres sundhed skal øges
- Der skal udvikles målrettede forebyggende tilbud til etniske minoriteter på livsstilsområdet – det skal ske i samarbejde med de etniske minoriteter
- Etniske minoriteters behov og ønsker skal integreres i folkesundhedsarbejdet
Baggrunden for at opstille disse målsætninger er, at der i høj grad mangler viden – såvel i kommunen som på landsplan – når det gælder etniske minoriteters helbred og livsstil. Denne viden er nødvendig for at kunne udvikle og gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som er relevante for målgruppen. Den viden, der trods alt eksisterer, peger nemlig på, at etniske minoriteter i stigende grad rammes af livsstilsygdomme, og ikke benytter/får udbytte af de eksisterende forebyggelsestilbud.
Det skyldes dels, at levevilkårene for etniske minoriteter som helhed er ringere end gennemsnitskøbenhavnerens, idet en stor del af de etniske minoriteter i København har manglende eller kort uddannelse, og er dobbelt så ofte ramt af arbejdsløshed som danskere. Og dels, at der for en række etniske minoriteter er forhold, såsom sprogvanskeligheder, forskelle i kulturelle opfattelser af sundhed og sygdom og manglende kendskab til eller forståelse for det danske sundhedssystem, som vanskeliggør kontakten. Disse faktorer fører sammen til, at der skal en særlig indsats til, hvis etniske minoriteter skal sikres forebyggelse på lige fod med de øvrige københavnske borgere. Konkret betyder det, at der er behov for at udvikle målrettede forebyggende tilbud baseret på metoder som formidler de traditionelle forebyggelsestilbud på en måde, som er relevant for etniske minoriteter.
Mod slutningen af planperioden (2005) skal der tages stilling til, hvordan det sikres, at etniske minoriteters behov og ønsker integreres i folkesundhedsarbejdet fremover.
3. Indsatser
Vidensniveauet i forhold til de etniske minoriteter og deres sundhed skal øges
Generelt eksisterer der meget lidt viden om, hvordan de etniske minoriteters sundhedstilstand i virkeligheden ser ud - fx dødelighed, sygdomshyppighed og selvvurderet helbred. Det gælder både på landsplan og i Københavns Kommune. Vi ved heller ikke meget om de etniske minoriteters livsstil – altså om gruppens egen adfærd i forhold til fx kost, motion, rygning og alkohol.
Ses der isoleret på livsstilsområdet, er der undersøgelser der viser, at forekomsten af diabetes og hjerte-karsygdomme er stigende blandt etniske minoriteter. Faktisk tyder nogle undersøgelser på, at risikoen for at få konstateret hjerte-karsygdom er højere for etniske minoriteter end for danskere. Andre undersøgelser viser, at især kvinder med anden etnisk baggrund end dansk motionerer langt mindre end danske kvinder. Der er også undersøgelser der viser, at københavnske børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk oftere er fysisk inaktive sammenlignet med danske børn (for overblik over de nævnte undersøgelser henvises til handleplanens bilag 4).
Status for den eksisterende viden på området er, at den er mangelfuld, og samtidig mangler der overblik over den eksisterende viden. Dette overblik er nødvendigt for at kunne udpege de områder, hvor der mangler viden/undersøgelser, for at kunne udpege områder, hvor der er behov for målrettede indsatser og for at kunne udvikle og implementere effektive forebyggelsesindsatser.
Det vil sige, at der skal fokuseres på at indsamle viden, som kan danne grundlag for at forbedre forebyggelsen af konkrete, betydende folkesundhedsproblemer hos etniske minoriteter. På den baggrund foreslås de følgende indsatser.
Tabel 1. Oversigt over forslag til forøgelse af vidensniveauet
Indsats | Beskrivelse | Budget |
Udarbejdelse af etnisk sundhedsprofil | Med henblik på at give kommunen viden om sundhed og livsstil specifikt blandt københavnere med anden etnisk baggrund end dansk, skal der udarbejdes en interviewundersøgelse. Undersøgelsen skal være sammenlignelig med Sundhedsforvaltningens eksisterende sundhedsprofilundersøgelser, men skal suppleres med data som er særligt relevante i relation til etniske minoriteter. | Ca. 300.000 – 500.000 kr. Der søges samarbejede med og medfinan-siering fra Århus Amt og Sundhedsstyrel-sen. |
Kortlægning af viden | Med henblik på at skaffe overblik over den samlede viden om væsentlige sundhedsmæssige forhold blandt etniske minoriteter udføres en kortlægning. Der skal indsamles og afrapporteres i relation til sundhedsproblemer og deres udbredelse, udbredelse af risikofaktorer i relation til livsstilsygdomme, sundhedsvaner samt dokumenteret effekt af forebyggelsesindsatser. | Ca. 100.000 kr. Der samarbejdes med Embedslægeinstitutonen og søges samarbjede med og medfinansiering fra Århus Amt og Sundhedsstyrelsen. |
Etablering af netværksprojekt | Med henblik på at opbygge og udveksle viden om etniske minoriteters sundhedsproblemer, samt relevante forebyggelsesmetoder og sundhedsformidling rettet mod etniske minoriteter, afholdes et seminar med deltagelse af nordiske forskere, administratorer/praktikere samt etniske minoriteter. På baggrund heraf etableres netværk indenfor fx forskellige målgrupper. Seminaret skal resultere i afholdelse af en række dialogmøder i Københavns Kommune. Dialogmøderne skal føre til beslutning om iværksættelse af nye initiativer i kommunen. | Ca. 100.000 kr. |
Der skal udvikles målrettede forebyggende tilbud til etniske minoriteter på livsstilsområdet – det skal ske i samarbejde med de etniske minoriteter
I relation til livsstilssygdomme er det især relevant at udvikle indsatser rettet mod kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Kvinder er i højere grad end mænd uden kontakt til arbejdsmarkedet, og en del har begrænsede danskkundskaber, hvilket isolerer dem fra oplysninger om fx sundhed og livsstil. Det er også typisk kvinderne, som har ansvaret for børnenes sundhed, og kan påvirke familien til en sund livsstil.
Lokale medarbejdere fra såvel Sundhedsforvaltningen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (f.eks. ansatte i Sund By og sundhedsplejen) peger desuden på, at mange kvinder med anden etnisk baggrund er overvægtige, og ville have gavn af at bevæge sig mere. Ligeledes kontakter praktiserende læger, rehabiliteringscentre, m.m. Sund By og efterspørger henvisningsmuligheder af overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til kostvejledning. Samtidig har fx Sund By på Indre og Ydre Nørrebro en del henvendelser fra kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som ønsker at få kostvejledning.
Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk har en begrænset viden om sammenhængen mellem sundhed og henholdsvis kost og motion. Der findes desuden meget få veletablerede gymnastik- og motionstilbud, som tager de kulturelle hensyn, som er væsentlige for nogle kvinder med anden etnisk baggrund, hvilket kan besværliggøre at kvinderne kommer i gang.
Det tyder derfor på, at der er et behov for målrettede indsatser, der kan øge kvindernes viden om sammenhængen mellem kost, motion og sundhed.
I forhold til rygning viser en undersøgelse foretaget af Sundhedsforvaltningen, at der er flere rygere blandt de etniske minoriteter end blandt københavnerne generelt. Det er især mænd, der ryger. Over halvdelen af dem ønsker at holde op. Der er derfor også grundlag for at tilrettelægge en særlig indsats i forhold til oplysning om rygningens skadelige virkninger og hjælp til rygestop. Indsatsen retter sig både mod mænd og kvinder.
Hovedparten af de foreslåede indsatser kan karakteriseres som pilotprojekter i forhold til metodeafprøvning. Det skal derfor understreges, at alle indsatser – såfremt de er bæredygtige – som udgangspunkt skal søges videreført udover projektperioden eller bør overgå til drift.
Tabel 2. Oversigt over forslag vedrørende målrettede forebyggende tilbud på livsstilsområdet
Indsats | Beskrivelse | Budget |
Udvikling af koncept for kostoplysning | Der udvikles et forløb med kostoplysning, som giver kvinder i aktivering mulighed for at vælge og tilberede sund mad til dem selv og deres familier. Det sker i samarbejde med undervisere fra aktiveringssteder for etniske kvinder. Underviserne modtager grundlæggende information om ernæringsrelaterede emner. Indhold og metoder i undervisningen af kvinderne udvikles i samarbejde med ernæringssagkyndig fra SUF og underviserne, og gennemføres efterfølgende med kvinder på to aktiveringssteder på Nørrebro. Konceptet skal kunne benyttes på øvrige aktiveringssteder, i nærmiljøet, mv. | 70.000 kr. |
Motionstilbud i nærområdet | Der oprettes motionstilbud for kvinder i deres nærområde, som tager kulturelle hensyn. Der indgåes partnerskab m. eksisterende forening med henblik på at afprøve denne model. Der er taget kontakt til Taekwondoklubben på Nørrebro, som i forvejen har kontakt til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Til opstart af tilbud tilføres foreningen midler, som kan dække evt. et års udgifter til tovholder, administration og instruktør. | Ca. 40.000 – 55.000 kr. årligt afhængig af antal hold. Der søges om finansiering af en del af udgiften fra KFFs puljer. |
Modelprojekt "Naturlige hjælpere" | Der uddannes etniske minoriteter til formidling af forebyggelsesinitiativer i nogle af de bydele med flest etniske minoriteter. Der rekrutteres 10-15 personer til et 2-årigt modelprojekt. De gennemgår et uddannelsesforløb i samarbejde med fx SoSu-skole eller daghøjskole. Undervisningen indeholder basal viden om sundhed og sygdom, det danske sundhedssystem, viden om kost, motion og rygning, samt børnesundhed. De naturlige hjælpere ansættes free-lance og én gruppe afvikler forebyggelsesaktiviteter indenfor kost, motion, rygning og børnesundhed, og på baggrund heraf udvikles kulturspecifikke materialer og metoder. En anden gruppe arbejder ud fra en "bottom-up"- tilgang, og afdækker hvilke sundhedsspørgsmål, der er behov for og interesse for at tage op blandt etniske grupper, og tilrettelægger aktiviteter på den baggrund. | Ca. 300.000-500.000, idet det forudsættes, at der skal ansættes en projektleder i 2 år. Der vil desuden blive udgifter til aflønning af de naturlige hjælpere efterfølgende. Der søges ekstern finansiering. |
Rygestopmateriale til rygere med anden etnisk baggrund end dansk | Der udvikles en rygestopfolder og en rygestopguide på 8 sprog, og hvor formidlingen sker indenfor den pågældende kulturs ramme. Materialet skal oplyse om rygningens skadelige virkninger og give handlingsanvisninger til etniske rygere, der ønsker at holde op. Materialet distribueres til almen praksis, relevante hospitalsafdelinger, apoteker, sprogcentre, etniske foreninger, mv. | 500.000 kr. Søges finansieret af Sundhedsstyrelsen. |
Etniske minoriteters behov og ønsker skal integreres i folkesundhedsarbejdet
Det indgår som en af præmisserne for folkesundhedsarbejdet, at alle københavnere har ret til forebyggelse, og at der i arbejdet bør benyttes forskellige metoder til forskellige mennesker. Dette gælder ikke mindst i forhold til etniske minoriteter. Her består udfordringen i at formidle viden og skabe dialog om sundhedsforhold på en måde som tager hensyn til begrænsede danskkundskaber, og til forskellige opfattelser af sundhed, sygdom og af forventningerne til sundhedvæsenet. Det gælder naturligvis primært voksengruppen. Der lægges i handleplanen op til, at der i slutningen af planperioden (2005) foretages en status over implementeringen af indsatserne vedrørende såvel forøgelse af vidensniveauet som de målrettede forebyggende tilbud. På baggrund af bl.a. disse erfaringer skal det vurderes, hvordan det kan sikres, at etniske minoriteter modtager forebyggende tilbud på lige fod med de øvrige københavnere. Det må overvejes, hvorvidt dette skal ske ved formulering af en politik eller om der er behov for at gå andre veje. Under alle omstændigheder skal de etniske minoriteter inddrages i arbejdet. Målsætningen er, at etniske minoriteters behov og ønsker på folkesundhedsområdet på længere sigt vil indgå som en naturlig del af planlægningen i kommunens forvaltninger.
4. Tidsplan
Indsatserne i handlingsplanen dækker tidsperioden 1. juni 2003 til 31. december 2005, idet planperioden for kommunens folkesundhedsarbejde udløber pr. 31. december 2005.
For så vidt angår indsatserne i forhold til forøgelse af vidensniveauet, så tænkes såvel sundhedsprofil og kortlægning af eksisterende viden igangsat fra efteråret 2003. Udviklingen af netværksprojektet i form af indledende overvejelser og udarbejdelse af projektbeskrivelse er sket i løbet af foråret 2003, men den videre udvikling vil ske i anden halvdel af 2003.
I forhold til indsatserne på livsstilsområdet er der for udvikling af kostkonceptet planlagt et pilotforløb i 2003. Efter dette skal der søges etableret et samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen med henblik på at tilbyde lignende forløb fra foråret 2004 og foreløbig resten af planperioden. Indsatsen i forhold til motionstilbud i nærområdet tænkes afprøvet indtil medio 2004, hvorefter det skal vurderes om projektets koncept kan spredes til andre relevante bydele. Modelprojekt "Naturlige hjælpere" er meget afhængigt af, at der bliver etableret et samarbejde med et relevant uddannelsessted og med aftagere af de naturlige hjælpere. Derfor skal 2003 bruges på at etablere disse kontakter og udvikle uddannelsesforløb, som så skal gennemføres fra første halvår af 2004.
Sundhedsforvaltningen indstiller på ovenstående baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter folkesundhedsplanen for etniske minoriteter, og Sundheds- og Omsorgsudvalget sender forslaget i høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet. På baggrund af høringssvarene vil Sundhedsforvaltningen fremkomme med en fornyet indstilling.
MILJØVURDERING
Det vurderes, at der ikke er miljømæssige konsekvenser af handleplanen.
ØKONOMI
Udgifterne til handleplanen kan foreløbigt opgøres til følgende:
I alt (kr. ) Ekstern finansiering (kr.) Sundhedsforvaltningen (kr.)
2003 150.000 50.000 100.000
2004 1.220.000-1.620.000 875.000-1.275.000 345.000
2005 420.000-620.000 225.000-425.000 195.000
Fordelingen mellem ekstern finansiering og Sundhedsforvaltningen er anslået. Sundhedsforvaltningens udgifter afholdes indenfor forvaltningens budgetramme. Viser det sig, at forventningerne til ekstern finansiering afviger væsentligt fra det skitserede, vil Sundhedsforvaltningen vende tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget.
HØRING
Det anbefales, at "Handleplan for etniske minoriteter" sendes til høring hos Integrationsudvalget, idet udvalget er høringsberettiget i kommunale spørgsmål, der særligt vedrører integration af flygtninge og indvandrere. Desuden anbefales det, at Integrationsrådet høres, idet Integrationsrådet repræsenterer de etniske minoriteter i Københavns Kommune.
BILAG
Bilag 1. Handleplan for etniske minoriteter
Ib Haurum /Jens Egsgaard