Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)
Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde tirsdag den 19. juni 2001
4. Forventet regnskab for 2001 pr. 30. april (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)
SOU 205/2001 J.nr. 1/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
Sundhedsforvaltningen oplyste, at det forventede merforbrug ikke er 14 mill. kr. som angivet, men 10 mill. kr.
RESUME
Sundhedsforvaltningens regnskabsprognose tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001 korrigeret for de tillægsbevillinger, som Borgerrepræsentationen har vedtaget – herunder tillægsbevilling i relation til hjemmeplejeforliget. Sundhedsforvaltningen har foretaget budgetomplaceringer mellem bevillingerne svarende til udmøntning af aktivitetsbudgetteringen for 2001, sagen vedr. merforbruget i hjemmeplejen samt mindreindtægten vedr. Stiftelserne.
Regnskabsprognosen på de rammebelagte områder viser, at der på området køb og salg af pladser forventes et merforbrug på i alt 28 mill. kr. Sundhedsforvaltningen forventer dog at kunne imødegå dette merforbrug ved at vise tilbageholdenhed med hensyn til brug af puljemidler afsat til vedligehold og anskaffelser samt ved at undersøge visitationsforholdene for borgere fra forsøgsbydelene sammenholdt med BR-kommunen.
På hjemmmeplejeområdet har arbejdet med handleplanerne ført til en fornyet vurdering af den økonomiske situation. Således har de seneste analyser vist et forventet merforbrug på 14 mill. kr. I vurderingen af dette merforbrug er der taget højde for, at området den 6. april fik tilført i alt 35 mill. kr. til finansiering af forventet merforbrug. Merforbruget kan bla. henføres til mindre effekter af forskellige tiltag end forudsat. Sundhedsforvaltningen vil fortsætte arbejdet i de enkelte bydele med at få gennemført effektiviseringstiltag, og målet er så hurtigt som muligt at få ressourceforbruget bragt ned på det niveau som er forudsat i budget 2001.