Mødedato: 19.06.2001, kl. 08:00

Status for evaluering af København Sund By (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

Status for evaluering af København Sund By (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde tirsdag den 19. juni 2001

 

13. Status for evaluering af København Sund By (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 18. juni 2001)

SOU 214/2001 J.nr. 31/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Statusredegørelsen om evaluering af København Sund By til efterretning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.

 

RESUME

I forbindelse med drøftelse af regnskab 2001 har Sundheds- og Omsorgsudvalget anmodet om en nærmere redegørelse for evaluering af København Sund By.

Grundlaget for indsatsen i København Sund By er den eksisterende planlægning, som lægger rammerne for aktiviteterne. Udgangspunktet er fokus på vigtige sundhedsproblemer og dokumentation for, at indsatsen virker i forhold til erkendte sundhedsproblemer.

Sund Bys virksomhed bliver løbende registreret, vurderet og justeret. De lokale Sund By udarbejder årligt handlingsplaner, som danner baggrund for evaluering. I handlingsplanen opstilles succeskriterier for større aktiviteter, og registrering af alle aktiviteter beskrives særskilt på standardiserede evalueringsskemaer med kvantitative og kvalitative tilbagemeldinger.

Registrering af aktiviteterne suppleres af løbende effektevaluering og andre former for evaluering.

Udgangspunktet for evaluering er en årlig status for Sund By med oplysninger om samtlige aktiviteter.

Hovedformålet med Sund Bys indsats er at give københavnere nem adgang til sundhedsoplysning i dialog om forebyggelse. De anvendte metoder til sundhedsformidling kan groft inddeles i fem kategorier:

  • Direkte personlig rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsfremme og forebyggelse
  • Kurser for borgere og fagpersoner
  • Sundhedsprogrammer for borgere og fagpersoner
  • Temaarrangementer og andre lokale aktiviteter for borgere og fagpersoner
  • Kampagner

Indsatsen i København Sund By tager især udgangspunkt i borgerinddragelse og borgerdeltagelse, samarbejde og partnerskaber, lokalsamfundsanalyse og projektudvikling.

 

Til top