Udbudsaftale vedrørende offentlige begravelser
Udbudsaftale vedrørende offentlige begravelser
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 19. juni 2000
6. Udbudsaftale vedrørende offentlige begravelser
SOU 241/2000 J.nr. 82/99
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der foretages offentligt udbud.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte udbudsmateriale vedrørende begravelse/bisættelse af afdøde borgere i Københavns Kommune, hvor afdøde ikke efterlader sig pårørende til at varetage bisættelse/begravelse.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget har på møde den 13. december 1999 besluttet, at man ønskede udbudsmaterialet vedrørende begravelse/bisættelse af afdøde borgere i Københavns Kommune, hvor afdøde ikke efterlader sig pårørende til at varetage bisættelse/begravelse, til godkendelse før udbud foretages.
Der er ca. 300 offentlige bisættelser/begravelser om året i København.
Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udkastet til udbudsmateriale vil sundhedsforvaltningen sætte udbudsproceduren i gang. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil efterfølgende blive orienteret om forløbet og valg af leverandør.