Mødedato: 19.06.2000, kl. 16:00

I/S KOROVA

I/S KOROVA

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 19. juni 2000

 

4. I/S KOROVA

SOU 242/2000 J.nr. 73/98

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at nærværende redegørelse om I/S KOROVA drøftes i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. juni 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune og Økonomiudvalget i Roskilde Amt har på deres møder henholdsvis den 11. maj og den 6. marts 2000 taget beslutning om gennemførelse af en salgsproces for det fælleskommunale vaskeri I/S Korova.

På den baggrund skal processen ledes af en styregruppe med repræsentanter på embedsmandsniveau fra Roskilde Amtskommune og Københavns Kommune. Formandskabet for gruppen varetages af en repræsentant fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune med erfaring fra lignende processer .

Herudover er selskabets daglige ledelse tilknyttet styregruppen.

Processen ledes af embedsmænd fra Københavns Kommune og Roskilde Amtskommune, men væsentlige beslutninger i processen forelægges det politiske niveau. En endelig beslutning om et salg og vilkår herfor forudsætter for Københavns Kommunes vedkommende en beslutning i Sundheds- og Omsorgsudvalget med efterfølgende godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Derudover vil der være inddragelse af medarbejdere.

Det forventes, at en aftale med en køber/partner vil kunne forelægges det politiske niveau i ejerkredsen omkring medio oktober 2000.

 

 

 

Til top