Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 31. maj 2000)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 19. juni 2000

3. Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 31. maj 2000)

SOU 193/2000 J.nr. 3/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager redegørelsen for den økonomiske og aktivitetsmæssige status til efterretning.

Nærværende redegørelse for den økonomiske regnskabsprognose og status for de igangsatte aktiviteter i budget 2000 skal ses i forlængelse af regnskab 1999 sagen, jf. indstilling vedrørende "Regnskab 1999", og regnskabsprognosen for marts måned, jf. indstilling vedrørende "Regnskabsprognose for 2000 pr. 19. april 2000".

Der forventes et merforbrug på 99 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er fordelt med 89 mill. kr. på det rammebelagte område, heraf 2 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et merforbrug på 10 mill. kr. på området, Lovbundne og finansposter.

I Borgerrepræsentationens beslutning om Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 indgik, at udvalgets skal lånefinansiere det forventede merforbrug i 2000. I indstillingen om regnskabssagen var merforbruget i 2000 skønnet til 67 mill. kr.

I nærværende regnskabsprognose er der således tale om en forværring på 22 mill. kr., som primært kan henføres til et yderligere nettomerkøb af boliger og pleje i andre kommuner og et mindresalg af plejeboliger til forsøgsbydelene.

På sygesikringsområdet forventes der et samlet merforbrug på 35 mill. kr. som primært kan henføres til ny overenskomster på de forskellige ydelsesområder, samt øget aktivitet og forbrug af bl.a. medicin.

Det er Sundhedsforvaltningens overordnede vurdering, at der er behov for at se Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske situation i et samlet og mere langsigtet perspektiv.

Forvaltningen foreslår derfor, at de økonomiske budgetproblemer vedrørende 2000 generelt inddrages i det oplæg om finansiering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets ubalance i 2001, som forvaltningen skal udarbejde til brug for budgetforhandlinger i efteråret.

I relation til sygesikringsområdet er der på baggrund af den udarbejdede rapport "Udgiftsudviklingen inden for sygesikringsområdet – analyse af perioden 1992-1998" iværksat forskellige arbejder omkring laboratorieydelser, ligesom der er iværksat et arbejde omkring implementering af benchmarking af de alment praktiserende lægers ydelsesmønstre.

Nærværende redegørelse for den økonomiske regnskabsprognose og status for de igangsatte aktiviteter i budget 2000 skal ses i forlængelse af regnskab 1999 sagen, jf. indstilling vedrørende "Regnskab 1999", og regnskabsprognosen for marts måned, jf. indstilling vedrørende "Regnskabsprognose for 2000 pr. 19. april 2000".

Regnskabsprognosen omfatter aktivitets- og økonomital, herunder forventet forbrug for perioden januar – maj, på udvalgte områder. Sagsbeskrivelsen er derfor disponeret således, at der i første afsnit bliver givet en beskrivelse af den økonomiske situation, herefter beskrives aktivitetstallene. Til sidst gives en samlet vurdering af den økonomiske situation, samt de overvejelser det giver forvaltningen anledning til at gøre.

Månedsregnskabet for perioden januar – maj 2000, og status over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000 er vedlagt som bilag.

Regnskabsprognosen er udarbejdet på baggrund af de afledte konsekvenser i 2000 af regnskab 1999, jf. indstilling herom, og regnskabsprognosen for marts måned, jf. indstilling vedrørende "Regnskabsprognose for 2000 pr. 19. april 2000".

Nedenstående tabel viser det forventede forbrug for indeværende år.

Efter særlige tiltag og pr. dags dato tiltrådte tillægsbevillinger forventes et merforbrug på 99 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er fordelt med 89 mill. kr. på det rammebelagte område, heraf 2 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et merforbrug på 10 mill. kr. på området, Lovbundne og finansposter.

I forhold til regnskabsprognosen fra første kvartal 2000 forventes et yderligere merforbrug på 24,7 mill. kr. Hovedparten heraf, dvs. ca. 14 mill. kr. vedrører de lovbundne udgifter.

Det forventede merforbrug i regnskabsprognosen for 1. kvartal vedr. Børne- og Ungdomstandplejen var på 1,3 mill. kr. Merudgiften er begrundet i mangel på specialtandlæger, som har medført udgifter til fastholdelse af specialtandlæger, samt køb af bistand fra privatpraktiserende specialtandlæger.

Sundhedsforvaltningen vurderer, at Børne- og Ungdomstandplejen ved en stram økonomistyring og tilbageholdenhed på udvalgte budgetposter vil være i stand til at overholde budgettet. Det forventes endvidere, at området vil være i en normal driftssituation i løbet af 2001.

Der forventes et samlet merforbrug vedrørende Pleje, service og boliger for ældre på ca. 87 mill. kr. efter korrektion af tillægsbevillinger og udmøntning af særlige tiltag. Nedenstående skema viser de forventede udgifter fordelt på forskellige aktiviteter efter korrektion af tillægsbevillinger og særlige tiltag.

(1) Budgettet vedr. plejehjemsbeboernes egenbetaling er korrigeret for en tillægsbevillinger på 13,2 mill. kr., ligesom budgetterne vedr. sivemodel 1999 og 2000 er korrigeret for tillægsbevillinger på henholdsvis 2 mill. kr. og 3,2 mill. kr.

(2) Forbruget vedr. øvrige aktiviteter er korrigeret med 44 mill. kr., heraf 25 mill. kr. fra den centrale pulje til uforudsete udgifter og 19 mill. kr. fra institutionernes vedligeholdelsesbudgetter.

Efter korrektioner for tillægsbevillinger og særlige tiltag andrager merforbruget således 87 mill. kr. Hertil kommer 2 mill. kr. vedrørende anlæg, hvorefter det samlede merforbrug på det rammebelagte område er 89 mill. kr.

I Borgerrepræsentationens beslutning om Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskab 1999 indgik, at udvalgets skal lånefinansiere det forventede merforbrug i 2000. I indstillingen om regnskabssagen var merforbruget i 2000 skønnet til 67 mill. kr.

I nærværende regnskabsprognose er der således tale om en forværring på 22 mill. kr.

Nedenfor gives der forklaringer rettet mod det samlede merforbrug på 89 mill. kr. og sidst i indstillingen fremkommer forvaltningen med overvejelser om håndteringen af det yderligere forventede merforbrug på de 22 mill. kr.

Merforbruget er sammensat af både mer- og mindreforbrug. Der forventes et mindreforbrug på 1 mill. kr. vedrørende betaling af hospice som følge af manglende udnyttelse af ordningen, ligesom der forventes et mindreforbrug på 1,1 mill. kr. vedrørende køb af særlige døgntilbud i andre amtskommuner.

Der forventes trods tillægsbevillinger på 5,2 mill. kr. et merforbrug vedrørende sivemodellerne for 1999 og 2000 på 23 mill. kr. Merudgiften for sivemodellerne relaterer sig bl.a. til takststigninger og mindre afgang af beboere end budgetforudsat, samt tilbagebetaling af lån ydet i 1999 på 10 mill. kr.

Der forventes et mindresalg til forsøgsbydelene og fremmede kommuner på henholdsvis 22,8 mill. kr. og 11,4 mill. kr. samt et merkøb i andre kommuner på 39,9 mill. kr.

Merkøbet er sammensat dels af en aktivitetsstigning og dels af takststigninger udover den almindelige pris- og lønfremskrivning. Idet borgerne har et retskrav på frit valg af bopælskommune er denne udgift ikke styrbar.

Sundhedsforvaltningen har drøftet mindresalget med bydelene og analyseret udviklingen i plejedageforbruget, jf. nedenfor under "Aktivitetsrapportering". Konklusionen af drøftelserne med forsøgsbydelene er, at de samlet set ikke forventer at øge deres forbrug af plejeboligpladser i forhold til det nuværende niveau.

På øvrige aktiviteter, omfattende bl.a. det resterende institutionsområde, forventes mindreudgifter på 22 mill. kr. Heri indgår udmøntning af besparelser på 44 mill. kr. – heraf 19 mill. kr. på de decentrale vedligeholdelsesbudgetter og 25 mill. kr. i den centrale pulje til uforudsete udgifter – samt merudgifter på 9 mill. kr. i 2000 som følge af manglende realisering af budgetforudsætningen vedrørende samdriftsbesparelsen. Endvidere indgår merforbrug vedrørende Peder Lykke Centret og Meyers Minde på henholdsvis 5 mill. kr. og 7 mill. kr. som følge af, at boliger ikke er lukket som oprindelig forudsat.

Der forventes et merforbrug på 3 mill. kr. vedrørende fysiurgiske klinikker som følge af senere lukning end forudsat i budget 2000 samt afledte udgifter til montering m.v. En del af merforbruget vil modsvares af mindreforbrug på praksisområdet, hvor udgifterne til sygesikring til fysioterapeutisk behandling som følge af den senere lukning forventes at være mindre end forudsat.

Der forventes fortsat et merforbrug vedrørende hjemmeplejen på 15 mill. kr. I vurderingen indgår en forventet afregning med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende gråzone-klienter på 20 mill. kr.

Fra det decentrale niveau anføres det, at det forventede merforbrug bl.a. hænger sammen med H:S aftalen om færdigbehandlede patienter og H:S' ændrede udskrivningspolitik, hvor borgerne udskrives hurtigere end tidligere som følge af bl.a. dagkirurgi. Som indikation herfor viser tal for udviklingen i nødopkald, at der fra 1998 og til og med første kvartal i år 2000 er sket en stigning på 150%, ligesom antallet af planlagte natbesøg er steget med 250% i hele København.

Endelig anslås en merindtægt vedrørende plejehjemsbeboernes egenbetaling på 4,2 mill. kr. Merindtægten skyldes, at det ikke er alle de planlagte institutioner som er overgået til sivemodeller, hvorfor kommunen fortsat opkræver egenbetaling fra beboerne.

Merforbruget på 2 mill. kr. skyldes tidsforsinkelser i ældrebyggerier, herunder Absalonsgade-byggeriet, der har medført en forskydning af forbrug fra 1999 til 2000.

Mindreforbruget vedrørende Pleje, service og boliger for ældre skyldes færre udgifter til tomgangsleje af ældreboliger på 1 mill. kr., samt fald i terminsydelser (rente og afdrag) vedrørende indexlånene i ibrugtagne byggerier og forsinkelse i Absalonsgade-byggeriet på 8 mill. kr.

Mindreforbruget vedrørende Finansposter på 9 mill. kr. skyldes opgivelse af planen om ombygning af Meyers Minde, og beslutning om ikke at realisere planen om etablering af plejeboligbyggeri i Kgs. Enghave.

Mindreforbruget vedrørende Sikringsydelser til ældre er sammensat af et mindreforbrug vedrørende Personlige tillæg og Boligstøtte til ældre, samt indførelse af Lov om efterlevelseshjælp.

Baggrunden for mindreforbruget vedrørende personlige tillæg skyldes en opstramning af praksis i pensions- og omsorgskontorerne, samt indførelse af nye medicintilskudsregler i Sygesikringsloven.

Ved indførelse af lov om efterlevelseshjælp har borgerne opnået retskrav på bistand i forbindelse med ægtefældens død. Der er i budget 2000 ikke budgetteret med denne udgift. Da der er tale om en lovændring bliver kommunen kompenseret via Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Sundhedsforvaltningen har i forbindelse med den normale DUT-procedure i kommunen fået tilkendegivet af Økonomiforvaltningen, at der overføres 3,1 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget som DUT-kompensation.

I forhold til regnskabsprognosen for 1. kvartal forventes et yderligere merforbrug på 14 mill. kr., således at det totale merforbrug udgør 35 mill. kr.

Merforbruget er sammensat af henholdsvis mer- og mindreudgifter på forskellige ydelser. Nedenstående skema viser merforbrugets sammensætning fordelt på ydelser.

Der forventes et merforbrug vedrørende almen lægehjælp på 18 mill. kr. Merforbruget er sammensat af et merforbrug vedrørende alment praktiserende læger på 15 mill. kr. og et merforbrug vedrørende laboratorieydelser på 3 mill. kr.

Merforbruget til alment praktiserende læger kan tilskrives ny overenskomst med praktiserende læger, samt en øget aktivitet. Udgifterne til lægehonorarer er for de første 3 måneder således steget med 7,9 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af personer, der er behandlet af alment praktiserende læger er steget med 2,1 pct. og antallet af ydelser er steget med 2,6 pct.

Der forventes et merforbrug vedr. speciallæger på 5 mill. kr. Merforbruget skyldes en markant stigning i antallet af behandlede personer, antal efterspurgte ydelser, samt vækst i udgifter til honorarer.

Der forventes et merforbrug på tilskud til medicin på 15 mill. kr. Merudgiften skyldes, at der ved budgetteringen blev fastsat, at det nye medicintilskudssystem skulle træde i kraft pr. 1. januar, hvorfor budgettet blev reduceret med den forventede helårseffekt. Da implementeringen af systemet blev udskudt til den 1. marts kan der på dette grundlag forventes en merudgift på ca. 4 mill. kr. Endvidere kan der, på baggrund af forbruget i henholdsvis 1998 og 1999, forventes en yderligere stigning, således at det samlede merforbrug beløber sig til ca. 15 mill. kr.

Der forventes et merforbrug vedrørende tandlægehjælp på 2 mill. kr. Merforbruget kan begrundes i ny overenskomst på tandlægeområdet.

På baggrund af prognose for udgiftsudviklingen vedr. psykologhjælp, fysioterapeutisk behandling, kiropraktorhjælp forventes et merforbrug på 4 mill. kr.

Der forventes et mindreforbrug vedrørende de særlige sikringsydelser, begravelseshjælp og befordringsgodtgørelse på 9 mill. kr. Heraf kan ca. 2 mill. kr. henføres til en mindreudgift som følge af de pr. 1. april ændrede regler for beregning af begravelseshjælp, mens resten kan henføres til et for højt budget.

Som følge af det konstaterede merforbrug på bevillingen pleje, service og boliger for ældre på det rammebelagte område, drift, har Sundhedsforvaltningen foretaget en aktivitetsanalyse på boligområdet for Københavns Kommune.

Nedenstående skema viser en aktivitetsoversigt over køb og salg af boliger

(1) Kilde: VI-systemet og egne sammentællinger.

(2) Det forventede forbrug i 2000 er for forsøgsbydelenes vedkommende foretaget ved en proportional fremskrivning af forbruget i april måned, tillagt forbruget de første tre måneder, mens forventningen vedr. andre kommuner er foretaget ved en proportional fremskrivning af forbruget pr. 30. april 2000.

Tabellen viser, at forsøgsbydelene med undtagelse af køb af aflastningspladser, har haft et faldende forbrug af køb af pladser, ligesom BR-kommunen har købt færre pladser i årene 1998-2000 i forsøgsbydelene.

Københavns Kommune inkl. forsøgsbydelene har der imod haft et støt voksende køb af pladser i andre kommuner. Det stigende køb skyldes køb af flere plejehjemspladser, og køb af flere ældreboliger.

Aktivitetstallene understøtter de ovenfor nævnte forventninger til mindresalg af plejeboligpladser til forsøgsbydelene og merkøbet i andre kommuner.

Den økonomiske kalkule viser, at der stadig er svære økonomiske problemer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Ud over konsekvenserne af merforbruget i regnskab 1999, som i indstillingen om regnskab 1999 blev opgjort til 67 mill. kr., er der tale om et yderligere forventet merforbrug på området for køb af boliger i andre kommuner på ca. 12 mill. kr. og mindresalg til forsøgsbydelene på 22 mill. kr. Hertil kommer et forventet merforbrug på hjemmeplejeområdet på 15 mill. kr., samt et væsentligt merforbrug på sygesikringsområdet.

I relation til merforbruget på hjemmeplejeområdet er forvaltningen i gang med at afdække mulighederne for at iværksætte tiltag i de konkrete bydele, som vil kunne sikre en budgetoverholdelse.

I forbindelse med behandlingen af regnskab 1999 blev det besluttet, at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde et oplæg til løsning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske balanceproblemer i 2001, hvor der stadig mangler 69 mill. kr. Oplægget skal kunne indgå i efterårets politiske drøftelser om budget 2001.

Forvaltningen har herudover, som vedtaget i forbindelse med regnskabssagen vedrørende 1999, igangsat arbejder rettet mod at kunne gennemføre en række effektiviseringstiltag i 2001. Det drejer sig bl.a. om indførelse af indkøbsordninger, vaskeordninger, vikarkorps m.m., som løbende vil blive sat i værk.

Det er forvaltningens overordnede vurdering, at der er behov for at se Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske situation i et samlet og mere langsigtet perspektiv.

Forvaltningen vil derfor på baggrund af de igangsatte tiltag, den forventede regnskabsprognose for 2000 samt den manglende balance i budget 2001 foreslå, at de økonomiske budgetproblemer vedrørende 2000 generelt inddrages i det oplæg som forvaltningen skal udarbejde til brug for budgetforhandlinger i efteråret.

I relation til sygesikringsområdet er der på baggrund af den udarbejdede rapport "Udgiftsudviklingen inden for sygesikringsområdet – analyse af perioden 1992-1998" iværksat forskellige arbejder omkring laboratorieydelser, ligesom der er iværksat et arbejde omkring implementering af "benchmarking og forsøg med praksisbudgetter.

I relation til laboratorieydelser kan nævnes to tiltag.

For det første har Sundhedsforvaltningen sammen med Københavns praktiserende Lægers Laboratorium og Københavns Amt, nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af efteråret 2000 vil komme med forslag til hvordan, og i hvilket omfang, man overfor lægerne kan præsentere nøgletal for deres rekvisitioner af laboratorieanalyser. Det vil på baggrund af de fremkomne nøgletal kunne vurderes, hvorvidt der er belæg for at iværksætte specifikke kvalitetsinitiativer, der kan sikre, at lægerne anvender laboratorieydelserne korrekt.

For det andet er der igangsat et arbejde i relation til de klinisk mikrobiologiske analyser. Disse analyser udføres i dag på to forskellige laboratorier. Sundhedsforvaltningen har iværksat en undersøgelse af området med henblik på at vurdere muligheden for at samle størsteparten af disse analyser på det samme laboratorium, med heraf følgende økonomisk gevinst. Det forventes, at der i efteråret 2000 kan iværksættes forhandlinger om udvidelse af ydelsesudbuddet med det aktuelle laboratorium.

I analysen af sygesikringsudgifterne i perioden 1992-98 var en af anbefalingerne, at der skal indføres en model for benchmarking inden for den almene lægehjælp i kommunen. Det blev ligeledes foreslået, at der blev implementeret et forsøg med praksisbudgetter.

Sundhedsforvaltningen har som følge af anbefalingerne igangsat forskellige initiativer:

Der er indledt et samarbejde med en kompagniskabspraksis fra Indre By omkring etableringen af en modelpraksis. Etableringen af en modelpraksis var en af anbefalingerne i praksisplanen for almen praksis, der blev vedtaget i 1999. Samarbejdet med den nævnte praksis indeholder bl.a. en aftale om at implementere forsøg med praksisbudgetter.

Herudover har Sundhedsforvaltningen i øjeblikket et kvalitetsikringsprogram på prøve fra et privat firma. Systemet indeholder data vedrørende udgifterne til almen lægehjælp i Københavns Kommune. Ved hjælp af forskellige statistiske metoder gør systemet det muligt at finde læger, der har et atypisk forbrug på en række forskellige indikatorer. Systemet er således en avanceret form for benchmarking, idet det implicit foretager en sammenligning af de forskellige praktiserende læger i kommunens produktion.

Det er ligeledes hensigten, at forvaltningen i de næste par måneder vil arbejde med udvikling af en benchmarkingsmodel, der er baseret på data fra afregningssystemet. Modellen og fremgangsmåden skal drøftes med repræsentanter for de praktiserende læger i september. Modellen forventes at indeholde en statistik, der f.eks. inspireret af metoderne fra rationel farmakoterapi, viser den enkelte læge, hvorledes vedkommendes produktion er placeret i forhold til de øvrige læger i bydelen og hele kommunen, når der er korrigeret for forskelle i den enkelte læges patientsammensætning. De første benchmarkingsstatistikker forventes udsendt i løbet af efteråret 2000.

ingen

1. Månedsregnskab for perioden januar – maj 2000.
2. Status over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000.

Poul-Erik Daugaard Jensen

/Lau Svendsen-Tune