Temadrøftelse om demens

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status på demensområdet til efterretning (bilag 1)
   
   
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter fokusområder i en kommende ny demensstrategi
   
   
3. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der forud for en videre drøftelse af strategien udarbejdes en analyse af demensområdet, som kan danne baggrund for en drøftelse og prioritering af øvrige retningsgivende områder i demensstrategien.

Problemstilling

Demens er en kronisk fremadskridende hjernesygdom, der påvirker borgerens hukommelse, adfærd og personlighed og medfører et tiltagende behov for støtte, pleje og omsorg. I Københavns Kommune lever mindst 5500 borgere over 60 år med demens. I 2030 forventes antallet at stige til ca. 7000 borgere – en stigning på 30 % på blot 12 år.

Københavns Kommune har arbejdet systematisk med at udvikle demensområdet siden den første demensstrategi blev vedtaget i 2003 og står derfor i dag på et solidt fundament. Med et stigende antal borgere med demens og ny viden om blandt andet forebyggelse og tidlig indsats indenfor demensområdet står vi imidlertid både med et behov – og bedre muligheder for at finde nye veje til at give borgere med demens et bedre sygdomsforløb.

En status og drøftelse på demensområdet forelægges her til udvalget for at forberede og kvalificere udarbejdelsen af en ny demensstrategi. På temadrøftelsen vil forvaltningen redegøre for kommunens demensindsats og fremtidige behov. Endvidere vil overlæge fra Rigshospitalets Hukommelsesklinik, Steen Hasselbalch fortælle om demens og den tidlige indsats.

Løsning

Siden 2003 har Københavns Kommune arbejdet målrettet med at skabe et godt liv for borgere med demens og deres pårørende gennem to hovedspor;

• Specialisering via etablering af syv demenscentre målrettet borgere med svære demenssymptomer

• Bred kompetenceudvikling af over 3500 medarbejdere mhp. at udvikle den faglige indsats for borgere med demens i forvaltningens øvrige tilbud – herunder i hjemmeplejen og på de almindelige plejecentre

Over årene er der udviklet en vifte af tilbud til borgere med demens og pårørende primært på demenscentrene, som foruden almindelige demensboliger omfatter specialiserede boliger til borgere med Huntingtons Sygdommen, frontotemporal demens og alkoholrelaterede demens samt aktivitets- og aflastningstilbud. Kommunens indsats er beskrevet nærmere i bilag 1 og kan overordnet illustreres i nedenstående figur:

Figur 1 Målgrupper og tilbud på demensområdet i Københavns Kommune

Københavns Kommune er kommet langt på demensområdet, men den demografiske udvikling og ny viden på området giver andre udfordringer og nye muligheder i forhold til den fremadrettede demensindsats i kommunen. Muligheder, som bør være retningsgivende for en kommende strategi på demensområdet, så fremtidige udfordringer imødekommes og ny viden medvirker til at sikre, at borgere med demens og deres pårørende får det bedst mulige liv længst muligt.
Fokusområder i en ny strategi kunne være:

Forebyggelse
Øget viden om demens handler både om handlemuligheder, når demensdiagnosen stilles, men også om viden i forhold til at forebygge demens. De senere år er der kommet et stigende fokus på forebyggelse og hvilke faktorer, som øger risikoen for at udvikle en demenssygdom. Foruden alder, som er den væsentligste risikofaktor, udgør andre kroniske sygdomme, fysisk inaktivitet, højt forbrug af alkohol, ubehandlet høretab og kort uddannelse også en stor risiko. Ny forskning viser, at ca. 35 procent af alle tilfælde af demens kan forebygges, hvorfor betydningen af livslang forebyggelse i forhold til demens også skal tænkes målrettet ind i kommunens indsatser og det forebyggende arbejde generelt.

Tidlig opsporing
Kun ca. 40 procent af borgere med demens i Københavns Kommune (og resten af landet) har fået stillet en demensdiagnose, selvom symptomerne oftest vil være synlige for eksempel pårørende og venner, da sygdommen i stigende grad påvirker borgerens personlighed og adfærd. Viden omkring demens, tidlige tegn, udredning og handlemuligheder før og efter diagnose er ofte mangelfuld. Samtidig er sygdommen kendetegnet ved manglende sygdomsindsigt hos borgeren og kan påvirke de pårørendes muligheder for eksempel at motivere til udredning.

Tidlig indsats
På grund af den demografiske udvikling vil antallet af borgere med demens stige, hvilket vil medføre et øget pres i forhold til at finde nye veje til at fastholde borgernes funktioner og støtte dem i at leve et selvstændigt liv længere.

Demens kan ikke helbredes, og i mange år har man troet, at det ikke var muligt at sætte ind overfor funktionsfald. Ny forskning og erfaringer viser imidlertid, at en tidlig rehabiliterende indsats i form af forebyggende og understøttende tiltag som fysisk og kognitiv træning og vejledning kan medvirke til at udskyde demenssymptomer og fastholde et aktivt og selvstændigt hverdagsliv i længere tid - og dermed udskyde behovet for hjælp. En tidlig demensdiagnose giver ligeledes bedre muligheder for i god tid at planlægge og varetage borgerens (og de pårørendes) behov og ønsker senere i sygdommen og fx forebygge anvendelse af magt og/eller drastisk forværring af sygdommen i forbindelse med overgange mellem eget hjem og mellem sektorer.

Det er forvaltningens vurdering, at en tidlig indsats bør prioriteres i den fremtidige, da det er et af de mindst udviklede områder og helt afgørende for at imødegå den demografiske udfordring og sikre borgere og pårørendes livskvalitet og selvstændighed.

Demensvenlig indretning
I dag bor mange borgere med demens på kommunens plejecentre, som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for borgerens kognitive udfordringer med blandt andet rum- og retningsforstyrrelser. Både nationalt og kommunalt er viden om indretning vokset. Erfaringer viser, at demensvenlig indretning og byggeri kan være med til at øge trivsel for borgerne ved at skabe større tryghed og genkendelighed. Samtidig viser nyere forskning, hvordan lys og lyd kan være med til at påvirke borgerens døgnrytme og velbefindende, selvom de fleste plejecentre ikke i tilstrækkelig grad understøtter dette. Mens fokus primært har været og er på borgere i plejebolig, er der sandsynligvis også et potentiale for at forbedre de fysiske rammer hos borgere i eget hjem ved hjælp af mere demensvenlig indretning i form af for eksempelt lys, lyd, velfærdsteknologier og dermed skabe større tryghed og sikkerhed for borgeren og de pårørende. 

Pårørende
Demens kaldes også ”de pårørendes sygdom”, fordi demens ikke kun rammer borgeren med demens, men i lige så høj grad de pårørende, som både skal forholde sig til for eksempel deres ægtefælles eller forældres ændrede personlighed og adfærd, men ofte også løfter en stor del af den daglige støtte og omsorg langt ind i sygdomsforløbet. Sygdommen opleves også af for eksempel børn og børnebørn, som skal håndtere adfærdsændringer og hukommelsessvigt. I dag mangler der tilstrækkelig viden om pårørendegruppens forskelligartede behov, og om kommunen får givet den rette støtte og rådgivning på det rette tidspunkt i sygdomsforløbet. Det gælder både ægtefæller, men også når den nærmeste pårørende ikke er partneren, hvilket som oftest er tilfældet, da 60 % af + 65 årige københavnere bor alene. 

Analyse af målgruppens behov - har vi de rette tilbud?
Viften af demenstilbud er blevet udviklet over de seneste godt 10 år. Afsættet for udviklingen har været en politisk beslutning om, at borgere med demens i udgangspunktet skal inkluderes og rummes sammen med øvrige borgere i forvaltningens almene tilbud, mens kun borgere med svære demenssymptomer skulle gives et specialtilbud. Hensigtsmæssigheden i denne tilgang er aldrig blevet evalueret. Samtidig er der aldrig foretaget en systematisk afdækning af borgere med demens eller demenslignende symptomer, som modtager hjælp fra kommunen. Dermed er det uafklaret, hvor stor en andel borgere med demens udgør i den ’somatiske pleje’ og om deres, og øvrige borgeres behov i tilstrækkelig grad imødekommes. Det betyder, at der mangler bred viden om den samlede borgergruppe, og hvad de efterspørger og modtager og dermed en indsigt i, hvordan kommunens fremtidige tilbud kan udvikle sig på baggrund af det eksisterende grundlag.

For at sikre et bedre vidensgrundlag frem mod udarbejdelsen af en ny demensstrategi indstiller forvaltningen , at der forud for en videre drøftelse af retningen for en kommende strategi udarbejdes en større analyse af målgruppens behov, og om hvorvidt kommunens eksisterende tilbud i tilstrækkelig grad imødekommer nuværende og fremtidige borgeres behov. På baggrund af analysens resultater er ønsket, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter og prioriterer øvrige retningsgivende områder, som indarbejdes i strategien med henblik på godkendelse i vinteren 2018.

Økonomi

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende, at analysen på ca. 400.000 kr. finansieres via en omprioritering af forvaltningens egne midler. Midlerne tages bl.a. fra demenspuljen (til fx kurser), idet der i 2017-2019 er givet 4,3 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til kompetenceudvikling på demensområdet.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender indstillingen igangsættes analysen. Forvaltningen vil involvere relevante medarbejdere, ledere, borgere og pårørende, andre fagfolk samt interesseforeninger for at afdække og kvalitetssikre analysens resultater. Sideløbende vil forvaltningen afdække mulige tiltag i forhold til at styrke den tidlige indsats, som fremlægges på udvalgsmødet sammen med analysens resultater umiddelbart efter sommerferien 2018.