Mødedato: 19.04.2018, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende reperiodisering af forvaltningens anlægsprojekter med henblik på at overholde det af Økonomiudvalget fastsatte måltal for bruttoanlæg i 2018.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forvaltningens forslag til reperiodisering af bruttoanlæg i 2018 med henblik på at overholde forvaltningens måltal.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 5. december 2017 en model for styring af bruttoanlæg i 2018, der skal sikre, at regnskabet for bruttoanlæg i 2018 vil ligge på niveau med, eller omkring, vedtaget budget for 2018. Modellen giver et måltal til hver forvaltning, som skal overholdes ved reperiodisering af forvaltningernes vedtagne anlægsprojekter.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018 er 135 mio. kr. ved 2. anlægsoversigt. Det aktuelle bruttoanlæg i 2018 udgør 182 mio. kr., hvorfor der er behov for at foretage en tidsmæssig justering af udgiftsprofilerne for forvaltningens anlægsprojekter (reperiodisering), så det udmeldte måltal for bruttoanlæg overholdes.

Løsning

Vedtaget budget for bruttoanlæg i Københavns Kommune i 2018 er 2.900 mio. kr. Det ligger væsentligt under niveauet for 2016 og 2017. Forvaltningerne har i december 2017 indmeldt deres forventede forbrug ind i 2018. Korrigeret budget i 2018 lå på 3,9 mia. kr., hvilket er 1 mia. kr. over vedtaget budget for 2018.

Økonomiudvalget har derfor givet hver forvaltning et måltal for bruttoanlæg i 2018, som skal overholdes for at sikre, at det samlede regnskab for bruttoanlæg i 2018 vil ligge på niveau med eller omkring vedtaget budget for 2018.

Nedenstående oversigt viser Sundheds- og Omsorgsforvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018. Det fremgår, at der i forbindelse med 2. anlægsoversigt skal foretages reperiodisering af bruttoanlæg for 47 mio. kr. for at efterleve Økonomiudvalgets beslutning. En reperiodisering indebærer flytning af det forventede tidspunkt for anvendelse af midlerne/budgettet for et anlægsprojekt til et nyt tidspunkt eller periode. 

Anlægsoversigt

1. 2018

2. 2018

3. 2018

4. 2018

SUF måltal for bruttoanlæg

182

135

123

117

Korrektion

 

-47

-12

-6

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har på den baggrund foretaget en gennemgang af anlægsprojekterne under Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på at sikre, at budgetterne tidsmæssigt er placeret korrekt i det år, hvor udgiften forventes at falde, og at forvaltningens måltal for bruttoanlæg i 2018 overholdes.

For at overholde forvaltningens måltal for bruttoanlæg i forbindelse med 2. anlægsoversigt indstilles følgende anlægsprojekter reperiodiseret:

  • 15,3 mio. kr. i anlægsmidler til renovering af rehabiliteringspladser i tilknytning til Moderniseringsplanen samt etablering af bariatriboliger kan reperiodiseres til 2019 som følge af den igangværende afklaring af den fremtidige strategi for midleritidige døgnophold.
  • 12,0 mio. kr. i anlægsmidler til etablering af produktionskøkken på plejecentret Møllehuset kan reperiodiseres til 2019 som følge af tidsforskydning.
  • 10,0 mio. kr. i anlægsmidler til implementering af det nye omsorgssystem Cura kan reperiodiseres til 2019 som følge af tidsforskydning.
  • 6,0 mio. kr. i anlægsmidler til frikøb af ældreboliger i tilknytning til Moderniseringsplan 2 kan reperiodiseres til 2019 som følge af tidsforskydning.
  • 3,0 mio. kr. i anlægsmidler til afprøvning af velfærdsteknologi (Living Lab) kan reperiodiseres til 2019 som følge af tidsforskydning.
  • 2,4 mio. kr. i anlægsmidler til modernisering af Hørgården kan reperiodiseres til 2019 som følge af tidsforskydning.

Reperiodiseringen flytter 48,7 mio. kr. i bruttoanlægsudgifter fra 2018 til 2019, hvorved Sundheds- og Omsorgsfovaltningen overholder det udmeldte anlægsmåltal ved 2. anlægsoversigt.

Økonomi

Reperiodisering af bruttoanlægsudgifterne sikrer, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overholder det fastsatte måltal for bruttoanlæg ved 2. anlægsoversigt. Indstillingen har umiddelbart ikke konsekvenser for anlægsprojekternes samlede økonomi, men kan indebære tidsmæssige forskydninger.

Videre proces

Reperiodiseringen af bruttoanlæg under Sundheds- og Omsorgsudvalget for at overholde forvaltningens måltal i 2018 afleveres til Økonomiforvaltningen den 24. april som en del af 2. anlægsoversigt afleveres til ØKF d. 24/4. Økonomiudvalget på mødet d. 12. juni.
 

 

Katja Kayser

                                                 /Søren Winther Rasmussen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Til top