Årsrapport 2014
Indstilling og beslutning
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager årsrapport 2014 og faktanotat om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til efterretning (bilag 1 og 2).
Problemstilling
Forvaltningen har samlet en række oplysninger om udviklingen i antal borgere, brugere, ydelser, ansatte mv. i et faktanotat (bilag 2). Faktaarket beskriver udviklingen i perioden 2010-2014.
Årsrapporten 2014 er sidste gang der rapporteres på målene i 'Aktiv og Tryg Hele Livet' samt i 'Længe Leve København'. I 2015 afløses disse af den nye ældrepolitik og den nye sundhedspolitik.
Løsning
Den demografiske udvikling i København viser, at antallet af ældre københavnere (65+-årige) er stigende, men antallet af mest plejekrævende ældre (80+-årige) er faldende. Antallet af hjemmeplejemodtagere er faldet med 18 %, og antallet af beboere i plejebolig er faldet med 11 % i perioden 2010-2014. Det er dermed et rammevilkår for forvaltningens drift, at antallet af plejekrævende brugere er faldende, og at forvaltningens ydelser løbende skal tilpasses hertil. Udviklingen i de seneste 5 år er beskrevet i faktanotatet (bilag 2).
Årsrapporten viser, at udviklingen går i den ønskede retning på de fleste målområder. På trods heraf er det kun få af målene, der er opfyldt. En af årsagerne til den manglende målopfyldelse kan være, at målene er meget ambitiøse, men det kan også skyldes, at de igangsatte indsatser ikke har været tilstrækkelige eller ikke har haft den ønskede effekt.
1) Politiske mål, som er opfyldt
2) Politiske mål med fremdrift, men hvor målene ikke er opfyldt
3) Politiske mål med status quo eller tilbagegang, hvor målene ikke er opfyldt.
Fremdriften er primært vurderet ud fra udviklingen fra 2013 til 2014. For målene i sundhedspolitikken, som er baseret på resultater fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse, ses på udviklingen fra 2010 til 2014, da sundhedsprofilen kun gennemføres hvert fjerde år.
1) Politiske mål, som er opfyldt
Sagsbehandlingsfrister for ansøgninger om hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig
Tidsfristerne er fastsat efter at 80 % af sagerne skal behandles indenfor fristerne, jf. anbefaling i retssikkerhedsloven. På alle områder er mere end 80 % af sagerne behandlet inden for tidsfristerne i 2014. På alle andre områder end plejebolig er der sket en stigning i antallet af sager, der bliver behandlet rettidigt fra 2013 til 2014.
Ventetider på genoptræning
Forvaltningen har i 2014 overholdt ventetider på genoptræning i over 90 % af forløbene. Der ses dog et mindre fald i andelen af forløb, hvor ventetiden er overholdt for både forløb efter sundhedsloven og forløb efter serviceloven.
Flere københavnere har sunde alkoholvaner
Fra 2010 til 2014 er der blevet flere borgere med sunde alkoholvaner blandt både unge, voksne og kortuddannede. Størst er stigningen blandt unge, hvor der er sket en stigning på 8 %-point fra 69 % til 77 %. Målet om en fremgang for alle borgergrupper er således opnået.
2.000 patientrettede forebyggelsesforløb
I 2014 var der 2.084 patientrettede forebyggelsesforløb. Således er målet om 2.000 forløb årligt i 2014 opnået.
8.000 borgerrettede forebyggelsestilbud
I 2014 modtog 11.258 borgere et forebyggelsestilbud vedrørende kost, fysisk aktivitet, rygning eller alkohol. Målet om, at 8.000 borgere modtager et borgerrettet forebyggelsestilbud er således opnået.
2) Politiske mål med fremdrift men hvor målene ikke er opfyldt
Alle plejeboliger har aktiviteter for frivillige og pårørende
I 2014 havde 36 ud af 40 plejeboliger aktiviteter for frivillige og pårørende, hvilket er på niveau med 2013. Antallet af plejeboliger med aktiviteter for frivillige og pårørende har været højt og stabilt de senere år, og er steget markant siden 2010, hvor 10 plejecentre havde aktiviteter. Forvaltningen har dog ikke helt nået målet om, at alle plejeboliger skal have aktiviteter.
Hverdagsrehabilitering
I 2014 modtog 11 % af alle borgere med praktisk hjælp hverdagsrehabiliterende ydelser, hvilket er en stigning på 2 %-point siden 2013. Første januar 2015 trådte loven om 'Fremtidens Hjemmehjælp' i kraft. Alle borgere med rehabiliteringspotentiale tilbydes nu et tidsafgrænset og individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb. De fem lokalområder afprøver i 2015 forskellige modeller for organisering og indhold i de nye forløb med henblik på at udvælge de modeller, der giver de bedste effekter og sammensætte dem til en samlet model for hele Københavns Kommune. Der skal dermed ske et markant skift i tilgangen til rehabilitering, således at omfanget af rehabilitering løftes væsentligt fremover.
Brug af velfærdsteknologi
Der bliver i stigende omfang gjort brug af velfærdsteknologiske løsninger, blandt andet tryksårsforebyggende madrasser, toiletstole med elektrisk hejs, spisehjælpemidler, vaske- og tørretoiletter og hæve-/sænkevaske. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere om København er landets førende by på området, som målet i reformprogrammet 'Aktiv og Tryg Hele Livet' tilsiger. Samlet set vurderes den velfærdsteknologiske udvikling at være på rette spor.
Tidligere flytning til plejebolig
Forvaltningen arbejder på at få ældre borgere til at flytte tidligere i plejebolig, bl.a. ved at indlede en dialog om plejebolig allerede når borgeren får 12 timers hjælp om ugen. Målopfyldelsen måles ved at se på udviklingen i antal hjemmeplejemodtagere med mere end 12 timers hjælp om ugen, som godkendes til plejebolig. Denne andel er steget en lille smule fra 2013 til 2014.
Hjemtagning af færdigbehandlede borgere
Antallet af færdigbehandlingsdage er nedbragt med 22 % fra 2013 til 2014. Der er endvidere sket et markant fald på 57 % i antallet af borgere, som har ventet mere end 14 dage på hjemtagning. Alt i alt går udviklingen i den rigtige retning, men hjemtagning af færdigbehandlede er fortsat et fokusområde.
Den overordnede tilfredshed på alle forvaltningens brugerundersøgelser skal være mindst 80
I 2014 er brugertilfredshedsmålet nået på områderne plejebolig, sygepleje, aktivitetstilbud, genoptræning, forebyggelse og Center for Kræft og Sundhed. Den samlede brugertilfredshed med hjemmepleje var i 2014 på 75, mens den var 79 for visitationen. På disse to områder er målet således ikke helt nået.
Sosu’ernes faglige niveau er løftet markant
Det er vanskeligt at opgøre, hvorvidt det faglige niveau er løftet markant. Som indikatorer på om udviklingen går den rigtige vej, er der set på omfanget af kompetenceudvikling samt tilsynsresultater for hjemmepleje og plejecentre. Kompetenceudvikling til sosu-assistenter og -hjælpere har i 2014 været målrettet større strategiske indsatser. Ca. 1.100 medarbejdere har eksempelvis deltaget på AMU-kurser, hvilket er en stigning fra 2013. Sosu'ernes faglige niveau måles i følge 'Aktiv og Tryg Hele Livet' også ved at se på resultaterne af de årlige tilsyn. Resultaterne af de kommunale tilsyn med hjemmepleje, sygepleje og plejehjem er nogenlunde uændret fra 2013 til 2014, mens resultaterne af embedslægetilsynene er lidt dårligere i 2014 end i 2013.Tilsynresultaterne har dog også sammenhæng med andre forhold end sosu'ernes faglige niveau.
20 % af de ansatte er mænd
Andelen af mandlige ansatte i forvaltningen er steget fra 2013 til 2014, men stigningen har været begrænset. Andelen af mænd i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udgjorde 16,9 % ved udgangen af 2014, og forvaltningen vurderer på den baggrund ikke, at det er muligt at nå målet om 20 % mandlige ansatte i 2015. Borgerrepræsentationen har besluttet, at der ikke skal fastsættes måltal for mænd i omsorgsfag, men at der i stedet skal arbejdes for at udvide rekrutteringsgrundlaget.
Sygefraværet skal reduceres fra 14,3 dagsværk i 2013 til 13,7 dagsværk i 2014
Sygefraværet blandt forvaltningens ansatte er faldet fra 14,3 dagsværk i 2013 til 13,9 dagsværk i 2014. Målet for 2014 er et sygefravær på 13,7 dagsværk. Faldet i sygefraværet har således ikke været tilstrækkeligt til at nå målet.
Flere københavnere lever et røgfrit liv i 2014
I 2014 levede 83 % københavnske borgere et røgfrit liv. Det er en fremgang fra 2010, men målet på 85 % er ikke helt opnået. Blandt kortuddannede københavnere er andelen af røgfri borgere steget fra 70 % til 74 % fra 2010-2014, men målet på 80 % er ikke opnået.
90 % af voksne københavnere vurderer deres eget helbred positivt
I 2014 vurderede 87% af de voksne københavnere, at de havde et godt helbred. Det er en stigning på 2 %-point siden 2010, men målet om 90 % er ikke nået.
3) Politiske mål med status quo eller tilbagegang, hvor målene ikke er opfyldt
50 % færre ældre er ensomme i København
Blandt borgere, der modtager hjemmepleje, har andelen af ensomme borgere været nogenlunde stabil i perioden 2013-2014. I 2014 var 27 % af hjemmeplejemodtagerne ensomme. For borgere, der bor i plejebolig, er andelen af ensomme borgere steget fra 20 % i 2013 til 23 % i 2014, men stigningen er ikke signifikant. Forvaltningen arbejder fortløbende med initiativer for at nedbringe ensomheden, og Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet at afsætte midler fra 2015 til at igangsætte en større ensomhedsindsats, som har til formål at forebygge, at borgere bliver ensomme.
Et gennemsnit over de sidste tre kvartaler af 2014 viser, at 61 % af besøgene i daghjemmeplejen bliver leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper. Det er et fald på 2 %-point i forhold til 2012, og målet på 66 %, er således ikke nået. For at sikre en øget brug af fast hjælper i hjemmeplejen foretager forvaltningen i 2015 en kortlægning og analyse, som afdækker barrierer for faste hjælpere og på den baggrund udarbejdes forskellige modeller for en øget andel faste hjælpere. Nogle af modellerne vil kunne rummes indenfor eksisterende rammer, mens andre modeller formentlig skal indgå i forhandlingerne om budget 2016.
Tilfredshed med hjælperne
I brugerundersøgelserne bliver borgerne spurgt til, hvorvidt de er tilfredse med antallet af hjælpere og den personlige kontakt med personalet. Siden 2013 er der sket et fald i andelen af borgere, der er tilfredse med antallet af hjælpere. Andelen af borgere, der er tilfredse med den personlige kontakt med hjælperne er stabil fra 2013 til 2014 og på et højt niveau. I hjemmeplejen er 83 % af borgerne tilfredse med den personlige kontakt, i plejeboliger er 87% af borgerne tilfredse med den personlige kontakt.
Ingen fejl i medicineringen til de ældre
Fremdriften måles ved, om der bliver registreret færre medicinfejl i tilsynene. I embedslægetilsynene blev der i 2013 identificeret fejl i medicinhåndteringen på 24 ud af 31 plejecentre. I 2014 var der medicinfejl på 26 ud af 31 plejecentre. I hjemmeplejen/sygeplejen blev der i 2013 registreret medicinfejl i 3 ud af 5 lokalområder, og i 2014 blev der registreret medicinfejl i 4 ud af 5 lokalområder. Antallet af enheder med medicinfejl er således steget fra 2013 til 2014. Forvaltningen arbejder fortsat med at minimere antallet af medicinfejl, bl.a. ved at gennemføre en medicinuddannelse for sygeplejersker i samarbejde med Metropol.
For elever i Københavns Kommune er sygefraværet uændret fra 2013 til 2014, og med et realiseret sygefravær på 17,7 sygefraværsdagsværk per elev i 2014 er der et stykke vej til målet om 15,8 sygefraværsdagsværk per elev. Sygefraværstallene omfatter alle elever i Københavns Kommune, men det er særligt sosuhjælper-elevernes fravær, der er steget. Forvaltningen har derfor fortsat fokus på elevfraværet.
4-ugersgarantien
I 2014 blev 4-ugersgarantien gennemsnitligt overholdt for 55 % af ansøgerne, hvilket er et markant fald i forhold til 2013. Udfordringerne med overholdelse af 4-ugers-garatien var størst i starten af 2014, og i løbet af 2014 er antallet af sager, som overholder 4-ugers-garantien, steget. I 4. kvartal 2014 blev 4-ugersgarantien overholdt i 75 % af sagerne. For ikke at skabe et yderligere pres på plejeboligkapaciteten i 2015 begrænses reduktionen af pladser som følge af den demografiske udvikling.
82 % af de voksne københavnere lever et fysisk aktivt liv
I 2014 dyrkede 72 % af de voksne københavnere så meget motion som Sundhedsstyrelsen anbefaler, et fald på 2 %-point siden 2010. Målet om at 82 % skal leve fysisk aktivt er således ikke nået.
Københavnernes livskvalitet skal løftes frem mod 2015
Borgere i plejebolig og borgere, der modtager hjemmepleje, har en nogenlunde stabil vurdering af egen livskvalitet fra 2013 til 2014.
Københavnernes helbred skal løftes frem mod 2015
For både hjemmeplejemodtagere og plejehjemsbeboere er andelen af borgere, der har et godt selvvurderet helbred uændret fra 2013 til 2014.
Økonomi
Videre proces
Lars Gregersen
/Mette Bergholdt
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.