Afrapportering af politiske mål i 2015

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges forslag til fremtidig afrapportering på politisk fastsatte mål.

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fra 2015 rapporterer på i alt 9 politiske mål, heraf 6 mål fra de nye politikker og 3 mål videreført fra tidligere. 
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender oplæg til revideret rapportering fra 2015, herunder at kvartalsrapporter fremover erstattes af halvårsrapporter.

I målsaneringsprocessen blev det besluttet at videreføre enkelte politiske mål fra tidligere. Det drejer sig om mål om ventetider (fastlagt i kommunens kvalitetsstandarder), mål om sygefravær (fastsat af Borgerrepræsentationen), mål om brugertilfredshed (fastlagt af SOU i 2012) og mål om hjemtagning af færdigbehandlede borgere (fastlagt i sundhedsaftale 2010-2014).

Forvaltningen foreslår, at målene om ventetider, sygefravær og brugertilfredshedsundersøgelser fastholdes. Målet om hjemtagning af færdigbehandlede patienter, som var en del af den tidligere sundhedsaftale, videreføres som en del af ældrepolitikkens mål om tryghed, således at der fortsat afrapporteres på hjemtagning af færdigbehandlede borgere.

De nye mere overordnede og langsigtede politiske mål afspejler tillidsdagsordenen, hvor politikerne sætter retning, og ledere og medarbejdere får frihed til at vælge de fagligt bedste metoder til at indfri målene.

Forvaltningen foreslår, at ledelsesinformation og afrapportering til udvalget fremover vil være bygget op omkring 9 politiske mål, jf. oversigten nedenfor:

Det foreslås, at ledelsesinformationen til Sundheds- og Omsorgsudvalget fremover baseres på flg. rapport-typer:

Halvårsrapport: status og fremdrift på vigtige nøgletal, fx ventetider, færdigbehandlingsdage, forebyggelige indlæggelser, faste hjælpere i hjemmeplejen mv. Indeholder kun data, som kan opgøres halvårligt.

Årsrapport: status og fremdrift på vigtige nøgletal (flere indikatorer end i halvårsrapporten) samt status på iværksatte aktiviteter og indsatser i implementeringen af politikkerne. Hvis der er godkendt en handleplan på området, vil årsrapporten give en status for gennemførte aktiviteter og en vurdering af de opnåede resultater. Årsrapporten vil give en vurdering af målopfyldelse på de politiske mål og, hvor det er muligt, sammenligne Københavns resultater med andre byer.

Faktaark: Årlige statusoplysninger om antal modtagere af sundheds- og omsorgsydelser, de ydelser som forvaltningen leverer samt data om personalet i forvaltningen. Faktaarket fremlægges for udvalget sammen med årsrapporten.

Resultater fra brugertilfredshedsundersøgelser: Forvaltningen fremlægger en gang om året resultaterne af de årlige brugerundersøgelser for udvalget. 

I forlængelse af tillidsdagsordenen foreslås det, at de hidtidige kvartalsrapporter fremover erstattes af halvårsrapporter.

De regionale sundhedsprofilundersøgelser, som gennemføres hvert fjerde år, er en central kilde til afrapportering på sundhedsområdet.

Sådan måler vi fremdrift
Tillidsdagsordenen og det generelle arbejde med afbureaukratisering tilsiger, at afrapporteringen på politiske mål ikke i sig selv skal medføre flere registreringer og dokumentation. Afrapporteringerne vil derfor baseres på eksisterende og tilgængelige data.   

I takt med at der udvikles nye indikatorer, vil rapporteringen løbende kunne forbedres. Dette gælder på sundhedsområdet, hvor effektdata på trænings- og forebyggelsesområderne vil forbedre muligheden for at måle de forandringer, som borgerne opnår, når de modtager tilbud i forvaltningen. På ældreområdet vil udmøntningen af ældrepolitikkens reformspor være med til at fastlægge, hvilke indikatorer, der skal afrapporteres.

De nye politiske mål angiver en ønsket retning eller tilstand, men har ikke indbyggede succeskriterier (fx andelen af ensomme skal reduceres til xx pct. i 2018). Det vil derfor være vanskeligere at vurdere, hvorvidt en øget målopfyldelse (fx en længere levealder) er tilfredsstillende. Derfor vil årsrapporterne fremover indeholde benchmarks, der gør det muligt at sammenligne med andre byer i Danmark eller sammenlignelige storbyer i udlandet på de områder, hvor det datamæssigt er muligt. På den måde vil det bedre kunne vurderes, om en faktisk udvikling er tilfredsstillende, eller om der evt. skal iværksættes nye/andre indsatser.

Bilag 1 indeholder en oversigt over de indikatorer, der på nuværende tidspunkt forventes afrapporteret i hhv. halvårsrapporter og årsrapporter. For at vise hvordan rapporteringen kan se ud fremover, er der udarbejdet et prototype-forslag på hhv. en halvårsrapport og en årsrapport. Prototyperne er vedlagt som bilag 2 og 3.

Om mål og indikatorer i ældrepolitikken
Da de nye politiske mål er mere overordnede og langsigtede, vil det ikke være meningsfuldt at rapportere på målopfyldelse og fremgang på målene hvert halvår. Derfor vil der, for ældrepolitikkens vedkommende, fremadrettet kun blive vurderet fremdrift på målene en gang om året.

Nøgletallene i årsrapporterne vil blive suppleret med indikatorer for brugeroplevet effekt (fra de årlige brugerundersøgelser) og mere beskrivende vurderinger af indsatser og fremdrift. De årlige brugerundersøgelser på hjemmepleje- og plejehjemsområderne vil i 2015 blive tilpasset, så de spørgsmål, der indgår i undersøgelserne, i højere grad afspejler ældrepolitikkens mål og reformspor.

Om mål og indikatorer i sundhedspolitikken
Da sundhedspolitikken omfatter alle københavnske borgere, skal målene i sundhedspolitikken opnås ved indsatser i mange af kommunens forvaltninger. Der er sat et arbejde i gang på tværs af kommunens forvaltninger, som skal udpege indikatorer på sundhedsområdet.

Målene i Sundhedspolitikken er endnu mere langsigtede og kræver langsigtede indsatser. Fremadrettet vil der kun hvert 4. år blive vurderet fremdrift på målene i sundhedspolitikken, bl.a. på baggrund af data fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse. Der vil dog årligt (i årsrapporten) blive foretaget en vurdering af københavnernes forudsætninger for at leve et sundt liv.

På børneområdet indføres fra skoleåret 2015-16 en national trivselsmåling, som forventes at erstatte københavnerbarometeret – en rapport om københavnske skoleelevers sundhed. Det præcise indhold i den nye nationale trivselsmåling kendes endnu ikke.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Indstillingen blev godkendt.

Udvalget bad forvaltningen udarbejde et notat om brugertilfredshedsundersøgelsernes antal, hyppighed samt kobling til halv- og helårsrapporten.