Partnerskab med Aftenskolerne
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indleder et partnerskab med Aftenskolerne.
Problemstilling
Løsning
Ifølge udkast til både Københavns kommunes nye sundhedspolitik og ældrepolitik, som behandles i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. marts 2015, er det et centralt princip, at Københavns Kommune vil samarbejde bredt og søge nye løsninger gennem partnerskaber med andre aktører. Det er således helt i tråd med to politikker at indlede et partnerskab med aftenskolerne for at løse ovenstående udfordringer vedrørende fastholdelse og mindskelse af ensomhed.
For at sikre det bedste grundlag for udviklingen af partnerskabet besluttede forvaltningen at inddrage alle fem lokalområder i overvejelserne med Aftenskolerne om partnerskabet og mulige aktiviteter. Der er derfor afholdt møder i alle lokalområder med repræsentanter for aftenskolerne og forvaltningen. Møderne blev afholdt henover efteråret og vinteren. Møderne har haft den positive betydning, at lokalområderne og Aftenskolerne har lært hinanden bedre at kende og etableret kontakt, så grundstenene til et eventuelt partnerskab allerede er lagt.
Vision for partnerskabet
I Danmark er der tradition for folkeoplysende aktiviteter der uddanner og danner borgeren til at tage styring i eget liv og eventuelt forandre sin egen livssituation. De mange tilbud og kurser Aftenskolerne udbyder i dag, når desværre kun ud til de mest ressourcestærke borgere. Med partnerskabet er det visionen, at få folkeoplysningen og folkesundheden til at spille sammen og skabe nye løsninger som fremmer livskvaliteten for nye målgrupper.
Indhold
Blandt de mange emner, som blev drøftet på møderne mellem lokalområderne og Aftenskolerne, herunder udvikling og afprøvning af sprog- og musikundervisning, madkurser og tilbud til småbørnsfamilier m.m. er det særligt fastholdelse af træningsvaner og bekæmpelse af ensomhed som der er størst fælles interesse i at samarbejde om.
1. Fastholde sundheds- og træningseffekter efter endt forløb i forebyggelsescenter og træningscenter.
Borgerne opnår målbare forbedringer umiddelbart efter et kommunalt forløb. En evaluering af langtidseffekten af forebyggelsescentrenes træningsforløb viser, at under halvdelen (46 %) af de borgere, der har været i et træningsforløb i et forebyggelsescenter har fastholdt en fysisk aktiv livsstil 12 måneder efter at forløbet er afsluttet.
Aktiviteter:
- For at skabe øget kendskab til Aftenskolerne herunder deres katalog af aktiviteter, inviteres repræsentanter for Aftenskolerne med på de faste lokale samarbejdsfora mellem hjemmeplejen, ældreklubber og foreninger m.fl.
- Udvikling og afprøvning af konkrete modeller for fleksible overgange fra forebyggelsescentre og træningscentre til træningshold i aftenskoleregi. Eksempelvis løbende optag på Aftenskolehold, tilskud til deltagerbetaling i en overgangsperiode, holdtræning i boligområder m.m.
2. Ensomme ældre, særlig med fokus på mænd
Mennesker med svage sociale relationer er mere syge og længere om at blive raske. Hver fjerde af de ældre, som forvaltningen er i kontakt med, oplever en form for ensomhed. Et aktivt medborgerskab øger livskvaliteten og virker forebyggende i forhold til ensomhed, fysisk og psykisk sygdom og giver dermed flere gode leveår til københavnerne.
Aktiviteter:
- Aftenskolerne inviteres med i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med at bekæmpe ensomhed.
- At der i partnerskab med aftenskolerne igangsættes et udviklingsarbejde med fokus på tilbud til de ældre, som ikke almindeligvis tager del i de eksisterende tilbud.
Varighed og effektmåling
Det anbefales, at partnerskabet etableres for en 4-årig periode (2015-2018). Det giver tid til at udvikle nye aktiviteter og metoder målrettet nye borgergrupper, afprøve dem og efterfølgende evaluere effekten af dem. I tæt samarbejde med repræsentanter for aftenskolerne og lokalområderne formulerer forvaltningen en partnerskabsaftale for alle fire år. De konkrete indsatser i partnerskabet kan opstartes i løbet af 2015.
Partnerskabets aktiviteter og holdforløb vil løbende blive talt op, og der vil være en systematisk registrering, af antal af borgere, som rekrutteres til aktiviteterne.
Organisering af partnerskabet
Partnerskabet organiseres med en central styregruppe bestående af repræsentanter fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og med repræsentanter fra Aftenskolerne. Styregruppens opgave er at sikre, at målene for partnerskabet bliver fulgt og løsningerne bliver forankret lokalt i tæt dialog med de involverede aktører og borgere.
Økonomi
Videre proces
Katja Kayser
/Katrine Schjønning.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om at sikre en bred inddragelse af andre aktører – herunder Aftenskolernes Samråd.