Handleplaner til sundhedspolitikken 2006-2010
Handleplaner til sundhedspolitikken 2006-2010
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget mandag den 19. marts 2007
9. Handleplaner til sundhedspolitikken 2006-2010
SOU 72/2007 J.nr. 17/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende at handleplaner til Københavns
Kommunes Sundhedspolitik 2006 – 2010 sendes i høring i de politiske udvalg,
Ældrerådene og Integrationsudvalget.
Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at handleplaner til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006 - 2010 sendes i høring i de politiske udvalg, Ældrerådene og Integrationsudvalget. Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. marts 2007: Udvalget godkendte indstillingen med en bemærkning om, at en prioriteringsliste sendes med ud til høring. |
Problemstilling
Det fastslås i indstillingen vedrørende Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006 – 2010 (BR 575/06), at "Der udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå sundhedspolitikkens mål" og ligeledes skrives at "udmøntningen af sundhedspolitikken som udgangspunkt finansieres inden for udvalgenes budgetrammer".
I februar 2007 afleverede arbejdsgrupperne deres handleplaner. Handleplanerne kan læses i forkortet form i "Resumé af handleplaner"(jf. bilag 1).
For at forbedre mulighederne for at få handleplanerne godkendt og prioriteret, med henblik på de kommende budgetdrøftelser for 2008 i de respektive fagudvalg, har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen et forslag til den videre proces.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at handleplaner til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2006 - 10 sendes i høring hos de politiske udvalg, Ældrerådene og Integrationsudvalget.
De respektive fagudvalg bliver bedt om at vurdere følgende, med udgangspunkt i eget ressortområde:
· Om de kan tiltræde handleplanerne?
· Hvordan de vil implementere handleplanerne? Samtidig bedes de vurdere hvad der kan finansieres inden for nuværende driftsbudget og hvad der kræver yderligere driftsfinansiering via budgetønskelisten for 2008?
Hensigten er, at Sundheds- og Omsorgsudvalget på baggrund af høringssvarerne fremsender et endeligt forslag til handleplaner til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på at indgå i budgetdrøftelserne for 2008.
Økonomi
Arbejdsgrupperne har i deres handleplaner taget stilling til, hvor stor en andel af indsatserne, der kan gennemføres indenfor det nuværende driftsbudget, og hvor stor en andel, der kræver ekstra finansiering - herunder budgetønskelisten 2008. Samlet vurderer arbejdsgrupperne at - udover driftsbudgettet - kræves ekstra finansiering på i alt 243.228.000 kr. i perioden 2008 – 2010 (jf. bilag 2).
Videre proces
Handleplanerne sendes i høring i de øvrige politiske udvalg, Ældrerådene og Integrationsudvalget der anmodes om tilbagemelding snarest muligt - dog senest den 30. april.
Relevante bemærkninger indarbejdes før sagen atter forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i maj måned.
Ved næste fremlæggelse vil der være foretaget en miljøvurdering af sagen.
På baggrund af tilbagemeldingerne fra de enkelte udvalg fremsendes et endeligt forslag til handleplaner til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Bilag
Bilag 1: "Resumé af handlepl aner". (Alle handleplaner og Resumé af handleplaner kan
læses på KK- net under Politikker/Sundhedspolitik).
Bilag 2: Økonomisk oversigtsskema over foreslåede indsatser uden for driftsbudgettet.
Bilag 3. Prioriteringsliste
Lene Sillasen
/