Regnskab 2006
Regnskab 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget mandag den 19. marts 2007
2. Regnskab 2006
SOU 65/2007 J.nr. 70/2006
Sundheds-
og Omsorgsudvalget skal godkende regnskab 2006 og videresende det til Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen
Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender regnskab 2006 og videresender det til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen |
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal orienteres om regnskab 2006 og beslutte, om udvalget ønsker at godkende regnskabet. Regnskabet er udarbejdet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af regnskabs- og budgettal fra KØR samt tilbagemeldinger fra de budgetansvarlige enheder.
Løsning
Det samlede, endelige regnskab 2006 for Sundheds- og Omsorgsudvalget områder fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 1. Regnskab 2006. Beløb i 1.000 kr.
Hovedområde/bevilling –
1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Regnskab 2006 |
Afvigelse |
|
|
|
|
Rammebelagte
områder |
631.258 |
563.057 |
-68.201 |
Efterspørgselsstyrede
serviceområder |
3.183.294 |
3.291.128 |
107.834 |
Anlæg |
56.090 |
43.827 |
-12.263 |
Styrbare områder |
3.870.641 |
3.898.012 |
27.370 |
Efterspørgselsstyrede
overførsler |
1.864.082 |
1.930.755 |
66.673 |
Finansposter |
34.560 |
65.165 |
30.605 |
Likvider
og købsmoms (forklares af Økonomiforv.) |
0 |
-1.215.681 |
-1.215.681 |
Bidrag
til H:S |
5.727.609 |
5.727.609 |
0 |
I områder under SOU |
11.496.892 |
10.405.859 |
-1.091.033 |
Som det fremgår, viser regnskabsresultatet på de styrbare områder (dvs. rammebelagte områder og efterspørgselsstyrede serviceområder) et merforbrug på 27,4 mio. kr. Blandt de vigtigste afvigelser kan nævnes merforbrug på hjemmeplejeområdet på 40,6 mio. kr., merforbrug på plejehjemsområdet på 16,1 mio. kr., merforbrug på køb og salg af pladser på 20,3 mio. kr. og mindreforbrug som følge af ubrugte budgetreserver på 30,6 mio. kr. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende på at forbedre økonomistyringen på især hjemmeplejeområdet og plejehjemsområde med henblik på at opnå budgetoverholdelse.
Afvigelsen på bevillingen praksissektoren skyldes primært, at der er afregnet for 53 uger mod normalt kun 52 uger. Det giver et merforbrug på ca. 33 mio. kr. Desuden er budgettet til medicin reduceret med ca. 25 mio. kr. som følge af en DUT-korrektion, men udgifterne er ikke faldet tilsvarende. Endelig mangler der i regnskabet nettoindtægter på ca. 8,5 mio. kr. Det reelle regnskabsresultat for bevillingen udgør derfor et merforbrug på ca. 53 mill. kr.
Afvigelsen på finansposter kan henføres til forskydninger i kortfristet gæld og tilgodehavender, kurstab ved omlægning af prioritetslån på selvejende institutioner og indskud i Landbyggefonden. Forbruget vedrørende likvider og købsmoms skal regnskabsforklares af Økonomiforvaltningen.
For yderligere beskrivelse af de væsentligste afvigelser mellem budget og regnskab henvises til vedlagte bilag 1.
Overførsel til 2007
Som udgangspunkt skal merforbruget på styrbare områder på 27,3 mio. kr. overføres til budget 2007, men Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at de dele af merforbruget, som kan henføres til vaccinationer, patientforsikring og lønoprydningen efter Accenture ikke overføres til budget 2007. Den foreslåede overførsel til 2007 udgør herefter 11,1 mio. kr. jf. tabel 2.
Tabel 2. Foreslået overførsel til budget 2007
Af
vigelser |
1.000 kr. |
Samlet merforbrug styrbare
områder |
27.370 |
Vaccinationer fratrækkes |
-3.065 |
Patientforsikring
fratrækkes |
-5.827 |
Lønoprydning fratrækkes |
-7.391 |
Foreslået overførsel til
2007 |
11.088 |
Begrundelsen for at fratrække merforbruget til vaccination er, at afvigelsen skyldes en fejlagtig DUT-korrektion, og at området er overgået til regionen pr. 1. januar 2007. Merforbruget til patientforsikring kan henføres til en særlig stor erstatningssag. Merforbruget foreslås fratrukket, da forvaltningen ikke har haft mulighed for at undgå udgiften, som kan henføres til en fejlbehandling på en privatklinik. Desuden er området overgået til regionen pr. 1. januar 2007. Merforbruget vedrørende lønoprydning foreslås fratrukket, da der er tale om ekstraordinære, ikke-budgetlagte udgifter, som først blev udkonteret til fagudvalgene ved afslutningen af regnskabet.
Regnskab for serviceudgifter
I 2006 har der været fokus på
serviceudgifter. Det skyldes lov om
regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007, som Folketinget vedtog den 30. maj. I loven er
det fastsat, at hvis kommunerne i 2006 overskrider de budgetterede
serviceudgifter i budgettet pr. 15. februar 2006, skal merforbruget
tilbagebetales. Serviceudgifter indeholder ikke amtsudgifter, sikringsydelser,
anlæg og finansposter.
Københavns Kommune overholdt den samlede ramme for serviceudgifter i
2006 og skal derfor ikke tilbagebetale midler til staten.
På Sundheds- og Omsorgsudvalgets områder viser regnskab 2006 et
merforbrug på 2 mio. kr. jf. tabel 1.
Tabel 1. Regnskab 2006. Serviceudgifter på Sundheds- og
Omsorgsudvalgets områder, mio. kr.
Mio. kr. |
Budget |
Regnskab 2006 |
Afvigelse |
Serviceudgifter
hos SOU |
3.340 |
3.342 |
2 |
Kilde: Økonomiforvaltningen
Økonomi
Overførsel af merforbruget vil ske i forbindelse med den ordinære overførselssag, som finder sted senere på foråret.
Årsregnskabet er forværret i forhold til den seneste prognose, som blev behandlet den 9. november 2006. På de styrbare området forventedes dengang et merforbrug på 5,9 mio. kr., mens årsregnskabet viser et merforbrug på 27,4 mio. kr. Den negative udvikling skyldes især forhold, som først er blevet oplyst overfor forvaltningen i december og januar. Således medfører oprydningen efter Accenture merudgifter på 7,4 mio. kr. På bevillingen praksissektoren forventedes i efteråret et merforbrug på 18,7 mio. kr., mens regnskabet viser et merforbrug på 61,7 mio. kr. Den væsentligste årsag til den negative udvikling er, at regionen i november besluttede, at der i 2006 skulle afregnes for 53 uger mod 52 uger i et normalår. Det medfører ekstraudgifter på ca. 33 mio. kr. Dette er yderligere beskrevet i bilag 1.
Videre proces
Når fagudvalgenes regnskaber har været behandlet i fagudvalgene skal kommunens samlede regnskab behandles i Økonomiudvalget den 24. april og i Borgerrepræsentationen den 10. maj. Herefter skal revisionsprotokollaterne behandles. Denne proces igangsættes, når Revisionsdirektoratet udsender revisionsprotokollater vedrørende regnskab 2006 til fagudvalgene ultimo maj.
Den videre politiske proces omfatter også behandlingen af den ordinære overførselssag, hvor mer- og mindreforbrug fra regnskab 2006 kan overføres til budget 2007. Datoen for behandling af den ordinære overførselssag er endnu ikke kendt, men behandlingen vil finde sted i løbet foråret 2007.
Bilag
Øvrige bilag:
1. Notat om Regnskab 2006 på SOUs områder
/