Medlemsforslag om etiske overvejelser i ældreplejen
Medlemsforslag om etiske overvejelser i ældreplejen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for Ordinært møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget mandag den 19. marts 2007
15. Medlemsforslag om etiske overvejelser i ældreplejen
SOU 74/2007 J.nr. 23/2007
Sundheds-
og Omsorgsforvaltningen har modtaget følgende medlemsforslag fra Camilla
Burgwald (F) om etiske overvejelser i ældreplejen.
BESLUTNING
Det indstilles, 1. at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overvejer, hvordan de ti retningslinjer (se nedenfor), der er formuleret af Dansk sygeplejeråd og FOA kan være med til at skabe debat om de dilemmaer, de ansatte i hjemmeplejen møder, når regler og virkelighed skal kombineres. 2. at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ser på muligheden for at iværksætte et projekt "Etik i ældreplejen" skåret over den manual KL, Det Kommunale Kartel og Sundhedskartellet har udarbejdet om emnet (bilag 1). |
MOTIVERING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder i øjeblikket på, sammen med medarbejdere og ledere i ældresektoren, at forenkle reglerne og komme med nye ideer til udvikling af ældreplejen. For snart 6 år siden udarbejdede Dansk Sygeplejeråd og FOA ti etiske retningslinjer for ældreplejen. De er siden hen blevet anvendt af KL, Det Kommunale Kartel og Sundhedskartellet til at udvikle en manual for et projekt om "Etik i ældreplejen".
Retningslinjerne er jo for så vidt helt åbenlyse, og man kan ikke være uenig i dem. Det der kan være problemet, er, at regler eller kvalitetsstandarder virker som barrierer for at opfylde retningslinjerne.
Ved at sætte fokus på de dilemmaer der kan ligge i eksempelvis, at ældre mennesker skal have ret til, at spise den mad de kan lide – også når det er det samme hver dag, eller er for fedt eller for dyrt.
Det handler måske bare om at finde alternative løsninger, der giver mere fleksibilitet i ældreplejen.
I bilag 2 er vedlagt en pjece fra DSR og FOA om hverdagens dilemmaer i ældreplejen.
Det kunne kvalificere dialogen og opfølgningen på regelforenklingen at inddrage de ti etiske retningslinjer.
Ældre mennesker skal have ret til…
… at spise den mad de kan lide
… at føle sig velklædt
e og soignerede
… at bestemme egne tider og rutiner
… at komme ud når de har lyst
… at træffe andre mennesker
… at købe tøj og ting efter egen smag
… at komme i deres sædvanlige dagligvarebutik
… at udvikles hele livet igennem
… at holde deres minder levende
… at vælge hvor de vil bo.
BILAG
Bilag
1: Etik i ældreplejen - manual
Bilag
2: "For meget forlangt" - pjece