Budgetanalyse af plejehjemsområdet

3. Budgetanalyse af plejehjemsområdet

SOU 17/2003 J.nr. 66/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager rapporten "Budgetanalyse af plejehjemsområdet" til efterretning.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tog rapporten til efterretning.

Økonomiforvaltningen har i samarbejde med Sundhedsforvaltningen ønsket at få udarbejdet en budgetanalyse af plejehjemsområdet.

Af kommissoriet fremgår at,

"Analysen har som formål at få et validt udtryk for udgifts- og serviceniveau for plejehjemmene i Københavns Kommune, herunder i forhold til andre kommuner. Hertil kommer en forventning om at få afdækket eventuelle effektiviseringsmuligheder på plejehjemmene, uden der sker en unødig belastning af den direkte pleje.

Det er forventningen, at budgetanalysen kan indgå som en del af grundlaget for politikernes prioritering af indsatserne på ældreområdet. For Sundhedsforvaltningen og plejeinstitutionernes vedkommende kan budgetanalysen indgå og benyttes i relation til udgiftssiden i den økonomiske styring og som inspiration til indsatsområder."

Arbejdet i forbindelse med benchmarkanalysen blev startet i 2001 og på daværende tidspunkt var der ikke interesse fra andre store kommuners side for at indgå i et samarbejde om sammenligninger på tværs af kommunerne. Der blev udtrykt et ønske om at afvente Københavns Kommunes egen interne benchmarkanalyse.

Analysen er udelukkende udarbejdet og struktureret på baggrund af økonomiske data. Data vedrørende kvalitetsstandarder og andre kvalitetsparametre indgår således ikke i analysen.

Analysen omfatter 46 plejehjem og er baseret på data fra år 2000. Data er fortrinsvis indhentet via KØR og LBN systemerne (regnskab og løn data) samt oplysninger indhentet fra plejehjemmene.

Resultatet af analysen viser, at der er tale om meget spredte resultater på alle benchmarkindikatorer, herunder store variationer for de enkelte plejehjem på hvert område.

Der kan således ikke peges på et særskilt plejehjem som overordnet set kan betragtes som "best-practice" plejehjem indenfor alle undersøgte områder.

Det kan konstateres, at budgetfordelingsmodellen, som er blevet benyttet frem til 2002, er indviklet og svær at gennemskue.

Denne budgetmodel er blevet erstattet af en ny fra budgetår 2003.

Beregningerne i analysen indikerer et effektiviseringspotentiale i størrelsesorden ca. 28,6 – 35,9 mill. kr. på områder, som i altovervejende grad ikke er direkte brugerrettede. Opgørelserne af effektivitetspotentialet er udelukkende opgjort på baggrund af økonomidata og forholder sig således ikke til serviceniveau og kvalitetsstandarder.

I rapporten understreges det, at der er en vis usikkerhed i beregningerne, idet de tildels bygger på skønsmæssige vurderinger. Desuden kan der være individuelle og kvalitetsmæssige forskelle mellem plejehjemmene, som der ikke er taget højde for i beregningerne.

For de plejehjem, der er med i analysen, er der i årene 2001 og 2002 udmøntet besparelser for 37 mill. kr. For hele plejehjemsområdet er der i samme periode udmøntet besparelser for 43,7 mill. kr.

For budgetåret 2003 er det vedtaget at indhente yderligere besparelser svarende til 20,1 mill. kr. En række af de anbefalinger som nævnes i rapporten er således allerede iværksat i forbindelse med tilvejebringelsen af plejehjemmenes andel af omstillingsbidraget.

Rapporten har bidraget til at give et overblik over institutionernes virke, herunder et bedre informationsgrundlag for den daglige styring. På trods af eventuelt mindre fejl i det omfattende datamateriale og organisationsforskelle er det muligt, at finde pejlemærker og indikatorer i måleresultaterne der kan bidrage til en forbedret og fokuseret økonomistyring og kvalitetsudvikling.