Eksempel projekt i Valby - høring

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 19. februar 2001

13. Eksempel projekt i Valby - høring

SOU 22/2001 J.nr. 3/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om Eksempelprojektet i Valby til efterretning

Med henblik på en samlet byudvikling af de centrale dele af Valby mellem Valby Station og Valby Langgade er der i et samarbejde mellem Miljø- og Energiministeriet, Københavns Kommune, Valby Bydelsråd og private investorer udarbejdet et planlægningsgrundlag for det videre arbejde " Valby bymidte udvides og fornys ".

I planen, som er offentliggjort i september 2000, stilles bl.a. forslag om, at der søges opført plejeboliger, et aktivitets- og træningscenter for ældre og et sundhedshus i området.

I tilslutning hertil har Sundhedsforvaltningen i et høringssvar den 8. december 2000 til Bygge- og Teknikforvaltningen udtrykt ønske om, at den kommende lokalplanlægning for området åbner mulighed for opførelse af en plejeboligbebyggelse med tilhørende servicearealer, aktivitetscenter, dagcenter/daghjem og træningscenter beregnet for bydelens ældre samt et sundhedshus med f.eks. lægepraksis, fysioterapeut, diætist og Sund By m.m.

En projektgruppe med deltagelse fra Miljø- og Energiministeriet, Københavns Kommune, Valby Bydelsråd og private investorer har i september 2000 offentliggjort en plan for fornyelse af området mellem Valby Station og Valby Langgade, jf. den som bilag vedlagte " Valby bymidte udvides og fornyes "

I planlægningsgrundlaget indgår forslag, der vedrører ældreområdet.

Sundhedsforvaltningen har i et høringssvar den 8. december 2000 til Bygge- og Teknikforvaltningen udtrykt ønske om, at den kommende lokalplanlægning for området åbner mulighed for opførelse af en plejeboligbebyggelse med tilhørende servicearealer, aktivitetscenter, dagcenter/daghjem og træningscenter beregnet for bydelens ældre samt et sundhedshus med f.eks. lægepraksis, tandlæge, fysioterapeut og Sund By m.m.

I nærværende udvalgsindstilling orienteres om de ældreorienterede/sundhedsorienterede forslag, der indgår i planlægningsgrundlaget.

Realisering af projekterne forudsætter, at der afsættes de nødvendige midler inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets samlede budgetramme.

Formålet med sundhedshuset er først og fremmest at styrke den patientoplevede kvalitet i primærsektoren. Sundhedshuset skal ses som en metode til at modernisere almen praksis og styrke de praktiserende lægers samarbejde med andre faggrupper.

Med etableringen af sundhedshuset fremmes udviklingen af praksisfællesskaber med flere forskellige behandlergrupper i Københavns Kommune. Denne udvikling er i overensstemmelse med Amtsrådsforeningens seneste udspil om reformering af sygesikringsområdet. I oplægget peges på en bevægelse væk fra solopraksis og hen imod flere større sundhedshuse med flere faggrupper samlet ét sted.

Med sundhedshuset er det forventningen, at der kan skabes en sundhedsfaglig funktion, hvor forskellige faggrupper inden for primærsektoren kan samarbejde og dermed skabe en synergieffekt, som kan løfte den sundhedsfaglige kvalitet i opgaveløsningen i forhold til både diagnosticering, behandling og forebyggelse.

Der kan indtænkes mange forskellige sundhedsmæssige funktioner i et sundhedshus.

Det kunne bl.a. være: Praktiserende læger, øjen, øre-næse og halslæger, fysioterapeuter, Sund By inkl. diætist og sygeplejeklinik.

Disse funktioner er bl.a. valgt ud fra, at den praktiserende læge er borgerens første indgang til det øvrige sundhedsvæsen, og det første sted borgeren henvender sig med helbredsproblemer. Derudover anvendes de øvrige funktioner hyppigt af borgerne.

De her nævnte funktioner udelukker dog ikke, at der også kan ses på andre faggrupper f.eks. andre speciallæger, kiropraktorer, sundhedsplejersker og fodterapeuter.

Sundhedsplejerskerne kan eksempelvis tilbydes at holde temaarrangementer og evt. mødregrupper i sundhedshuset. Tilbud om lokaler til kiropraktorer vil også kunne åbne mulighed for et øget samarbejde mellem læger, fysioterapeuter og kiropraktorer omkring patienter, der har ondt i ryggen.

Patientforeninger og handicaporganisationer i nærmiljøet kan ligeledes indgå i Sundhedshuset.

Sundhedsforvaltningen og Valby Bydel ser også gerne, at nuværende funktioner i bydelen - eksempelvis Sygeplejeklinikken på Toftegårds Plads - indtænkes i de fremtidige overvejelser om funktioner for sundhedshuset.

Med sygeplejeklinikken i sundhedshuset kan der også skabes grundlag for et bedre samarbejde mellem de praktiserende læger og hjemmeplejen/hjemmesygeplejen.

En række af de funktioner, der tænkes indeholdt i sundhedshuset varetages af sundpersoner, der har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring. Disse personer driver deres praksis som selvstændigt erhvervsdrivende og modtager honorar for deres ydelser fra Sygesikringen.

Spørgsmålet om disse sundhedspersoners engagement i et sundhedshus vil bero på en forhandling med de interesserede parter. Sundhedsforvaltningen vil derfor tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde videre med en konkretisering af funktionerne i sundhedshuset og på den baggrund tage kontakt til interesserede faggrupper i Valby.

Det er vigtigt, at ældre, uanset helbred og indkomst, sikres mulighed for at få en bolig, der er tilpasset den enkeltes behov, ønsker og muligheder i et attraktivt boligmiljø med en bred række af tilbud, der sikrer, at den ældre kan vælge at blive i det kendte lokalområde.

Det er i overensstemmelse med de ældres ønsker, og det er vigtigt i det plejehjemsforebyggende arbejde.

Området mellem Valby Station og Valby Langgade er særdeles velbeliggende for ældre. Der er gode indkøbsmuligheder – der yderligere forbedres i projektforslaget - der er let adgang til offentlige transportmidler, og der er planlagt en lang række faciliteter, som de ældre kan nyde godt af på kultur-, fritids- og sundhedsområdet m.v.

Området rummer således ret enestående muligheder for at udvikle et attraktivt boligmiljø, og det kan forventes, at mange ældre og yngre ældre vil have ønske om at flytte til området, såfremt det udvikles som skitseret i oplægget.

Boligerne bør være fleksible, så de løbende kan tilpasses beboernes behov samtidig med, at der er andre relevante boligtilbud i lokalområdet, hvis en flytning alligevel bliver nødvendig.

Med henblik på at sikre den største fleksibilitet over for udviklingen i et livsforløb vil det være hensigtsmæssigt, såfremt de kommende lejligheder i det centrale Valby bliver på minimum 3 værelser.

Baggrunden herfor er, at denne lejlighedsstørrelse formentlig vil være særlig eftertragtet af de yngre ældre, der forlader arbejdsmarkedet, og som i forbindelse med deres afgang ønsker at flytte fra den hidtidige bolig, f.eks. et parcelhus, for at komme tættere på de tilbud og muligheder, som byen rummer.

Lejlighederne skal indrettes, så det bliver muligt at anvende hjælpemidler, og så lejligheden løbende kan tilpasses beboernes behov. Det er ikke mindst vigtigt at sikre, at badeværelserne har en tilstrækkelig størrelse. Herved bliver det muligt for beboerne at blive boende trods eventuel nedsættelse af funktionsevnen.

I forbindelse med et kommende boligbyggeri i området vil det være en oplagt mulighed at inddrage ældre, der gerne vil etablere en eller anden form for bofællesskab.

Udformningen af et bofællesskab skal udvikles af de interesserede ældre selv, men i dette område nok mest naturligt som et opgangsfællesskab. Her kan f.eks. 2 opgange råde over fælleskøkken og opholdsarealer i stueetagen.

Et seniorbofællesskab bør bestå af mindst 15 boliger og højst 25 boliger. De fleste boliger bør være 65 – 85 m² med enkelte noget større.

Fælleslokalet, som bør være mindst 150 m², er den bærende idé i fællesskabet og etableres som en del af boligen, svarende til 10% af bruttoarealet.

Et opgangsfællesskab á 2 opgange i 6 etager vil derfor skønsmæssigt udgøre ca. 2.000 m².

Bofællesskaber kan eventuelt etableres som en integreret boform, dvs. med boliger for såvel yngre som ældre beboere.

Plejehjemmene i Valby er bygningsmæssigt utidssvarende – som det er tilfældet i den øvrige del af byen – og plejehjemmene bør derfor med tiden enten ombygges til moderne standard eller lukkes som plejehjem.

Sundhedsforvaltningen og Valby Bydel ser derfor gerne, at der i området søges opført en moderne plejeboligbebyggelse med tilhørende servicearealer og et daghjem for den svage gruppe af hjemmeboende ældre. En driftsøkonomisk forsvarlig størrelse vil være på 40 – 50 boliger á 70 m² plus 15 m² serviceareal pr. bolig, i alt 3.400 – 4.250 m².

Som et led i udviklingen af kultur- og fritidslivet vil det være oplagt at etablere et aktivitetscenter i det centrale Valby, både for at servicere de ældre, der kommer til at bo i området, men også for de aktive ældre, der qua Valby´s gode kollektive transportmuligheder vil have let ved at anvende tilbudene i et sådant aktivitetscenter.

Et fuldt udbygget aktivitetscenter til erstatning for det noget nedslidte aktivitetscenter på Gl. Jernbanevej 25 vil kræve i størrelsesordenen 1.500 – 2.000 m² og vil f.eks. kunne rumme værksteder, undervisningslokaler, festlokaler, edb-lokaler og café.

For den noget svagere gruppe af hjemmeboende ældre, der ikke med fuldt udbytte kan anvende et aktivitetscenter, vil det være hensigtsmæssigt med et alternativt tilbud, som giver de ældre mulighed for at bevare og udvikle netværk, sociale aktiviteter m.v., men som samtidig tager hensyn til, at brugerne har behov for mere personlig omsorg for at kunne fastholde et rigt ældreliv

Et nyt træningscenter i projektområdet vil ligge geografisk naturligt i forhold til det eksisterende center på Benediktehjemmet i den anden ende af Valby og vil væsentligt styrke muligheden for såvel det forebyggende arbejde som genoptræningsindsatsen i Valby.

Ingen

Planlægningsgrundlag fra projektgruppen " Valby bymidte udvides og fornyes ", september 2000

Ib Haurum

/Jens Egsgaard