Bidrag til ny Integrations- og Medborgerskabspolitik 2023-2026

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forslag til bidrag til Integrations- og Medborgerskabspolitikken (bilag 1).

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2007 haft 4-årige integrationspolitikker. Den nuværende Integrationspolitik 2019-2022 ’Lad os investere i Integration’ blev godkendt i Borgerrepræsentationen i 2018 og indeholder fem pejlemærker og 12 mål med 21 indikatorer, som går på tværs af udvalgene i Københavns Kommune.

Data viser, at københavnere med minoritetsbaggrund oftere er uden for beskæftigelse, klarer sig dårligere i skolen og har dårligere sundhed og trivsel end københavnere med majoritetsbaggrund. De oplever bl.a. en hyppigere forekomst af flere risikofaktorer og kroniske sygdomme. Blandt de 65+ årige minoritetskøbenhavnere er der ligeledes en højere grad af udsathed kombineret med en lavere grad af deltagelse i kommunale sundhedstilbud. Selv om det generelt går godt med integration og medborgerskab i Københavns Kommune, er der fortsat behov for at sætte ind med ulighedsbekæmpende tiltag på en række områder. Det er på den baggrund, at Integrations- og Medborgerskabspolitikken er skabt.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har besluttet, at Københavns Kommunes nye Integrations- og Medborgerskabspolitik (bilag 2) i højere grad end tidligere, skal baseres på pejlemærker og principper frem for konkrete effektmål. Hensigten er, at det skal være lettere at tænke politikken sammen med andre politikker, strategier og øvrige kommunale indsatser.

Målgruppen for politikken er ikke alle københavnere med etnisk minoritetsbaggrund, men derimod dem, som på forskellige områder har helt konkrete behov bl.a. i forhold til beskæftigelse, sundhed eller sprogindsatser.

Til det formål har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen bedt de øvrige forvaltninger om at beskrive udfordringer og fokusområder med relevans for integration og medborgerskab set fra egne fagperspektiver.

Løsning

Udkastet til Integrations- og Medborgerskabspolitikken 2023-2026 indeholder fem pejlemærker og principper, som skal ligge til grund for Københavns Kommunens arbejde med integration og medborgerskab i de kommende fire år. Af pejlemærkerne fremgår det bl.a., at københavnere med integrationsbehov skal sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige, sociale, sundhedsmæssige, religiøse og kulturelle liv. Der lægges samtidig op til at politikkens principper har fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs, inddragelse af civilsamfund og at kommende tiltag skal have afsæt i data om målgruppen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bidrag til Integrations- og Medborgerskabspolitikken 2023-2026

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens bidrag (bilag 1) følger Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens opdrag om at beskrive udfordringer og fokusområder med afsæt i tre overskrifter:

• Situationen i København
• Det gør vi allerede
• Det vil vi arbejde for fremadrettet

Der er i forvaltningens bidrag lagt vægt på at sikre sammenhæng med Københavns Kommunes Sundhedspolitik ’Lev livet, københavner’, herunder ambitionen om at reducere den sociale ulighed i sundhed, samt Ældrepolitikken ’Vær med – hele livet’.

Situationen i København

Forvaltningen tager afsæt i data om borgere med ikke-vestlig baggrund, da denne gruppe oftere har dårlig trivsel og helbred end voksne borgere med dansk eller anden vestlig baggrund. Eksempelvis er der en hyppigere forekomst af risikofaktorer som daglig rygning, overvægt og mental mistrivsel blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Det samme gælder for visse kroniske sygdomme såsom diabetes. Der er desuden en voksende andel af brøkpensionister blandt ældre københavnere med minoritetsbaggrund, som er i øget risiko for dårligt helbred. Samtidig viser data, at denne gruppe er underrepræsenteret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens tilbud.

Det gør vi allerede

Forvaltningen beskriver eksisterende indsatser på sundheds- og omsorgsområdet, som er særligt målrettet borgere med minoritetsbaggrund, samt indsatser, hvor borgere med minoritetsbaggrund indgår som en del af den samlede målgruppe. Der er medtaget eksempler fra forebyggelsesområdet, ældreområdet, HR-området og fra forvaltningens bydækkende enheder. Data og samarbejde med relevante aktører og de andre forvaltninger er en grundsten i forvaltningens arbejde på tværs af de forskellige områder.

Det vil vi arbejde for fremadrettet

Forvaltningen foreslår følgende fokusområder for det fremadrettede arbejde med relevans for integration og medborgerskab:

• At fremme lige adgang til kommunale sundhedsindsatser, bl.a. ved at mindske eventuelle kulturelle, sociale og sproglige barrierer i tilrettelæggelsen og formidlingen heraf
• At tage højde for det stigende antal seniorer og ældre med etnisk minoritetsbaggrund gennem en mere strategiske udvikling af tilbud i samspil med borgere og civilsamfund
• At arbejde for mangfoldighed i rekrutteringen af personale i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, bl.a. ved at sikre at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads for københavnerne uanset baggrund.

Økonomi

Såfremt der iværksættes nye konkrete initiativer på baggrund af ovenstående fokusområder, vil det kunne forudsætte tilførsel af nye budgetmidler.

Videre proces

Hvis indstillingen tiltrædes, oversender Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på vegne af Sundheds- og Omsorgsudvalget forvaltningens bidrag (bilag 1).