Temadrøftelse om moderniseringsplanen

Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om status for moderniseringsplanen og drøfter den videre udrulning af planen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller:

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen vedrørende status for moderniseringsplanen til efterretning og drøfter den videre udrulning af planen.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i 2004 en langsigtet strategi for moderniseringen af de utidssvarende plejehjem i Københavns Kommune - Moderniseringsplanen. Med moderniseringsplanen blev finansierings- og planlægningsgrundlaget tilvejebragt for:

• Tilpasning af plejeboligkapaciteten som følge af demografiudviklingen.

• Ombygningen af utidssvarende plejeboliger og nybygning af plejecentre, så alle boliger i Københavns Kommune bliver af moderne standard.

Moderniseringsplanen blev tiltrådt i forbindelse med Budget 2005 (Moderniseringsplan 1: 2005 - 2014), og videreført med budget 2011 (Moderniseringsplan 2: 2011 - 2022). 

Med udgangspunkt i Moderniseringsplanen er forvaltningen løbende i gang med større bygge- og renoveringsprojekter for at imødekomme københavnernes behov for tidssvarende plejeboliger.

En status på disse projekter vil blive fremlagt for udvalget på mødet. Der lægges derefter op til en drøftelse af fremtidens plejeboligbyggeri.

Løsning

Som led i moderniseringsplanen er der i perioden 2005 - 2016 bygget 1.032 nye moderne plejeboliger sideløbende med, at den samlede plejeboligkapacitet er reduceret med ca. 25 %. Dette er realiseret ved en kombination af ombygninger, nybyggeri, lukninger og overdragelser:

• 8 plejehjem er blevet lukket midlertidigt og bygget om, så de nu består af moderne 2-rumsplejeboliger.

• 4 nye plejecentre er bygget på adresser, hvor der ikke tidligere har været plejehjem

• 12 utidssvarende plejehjem er lukket permanent

• 7 plejehjem er lukket, hvorefter bygningerne er overdraget til Socialforvaltningen (6) eller Regionen (1).

• Kapaciteten på to af de store plejecentre er aktuelt reduceret, således at plejecentrene kan moderniseres i etaper.

• I planperioden er 360 plejeboliger desuden omdannet til midlertidige pladser.

Samlet set råder Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2016 over 43 plejehjem- og centre med i alt 3.382 permanente plejehjemsboliger, hvoraf 1.848 (55 %) er moderniserede og 1.534 (45 %) er utidssvarende.

Antallet af ældre Københavnere har i en lang årrække været faldende, men i 2018 vender udviklingen og antallet af ældre vil begynde at stige. Som følge af den demografiske udvikling skal der i perioden 2017 – 2030 etableres ca. 1.100 ekstra plejeboligpladser og ca. 100 midlertidige døgnpladser såfremt de nuværende dækningsgrader skal fastholdes. Herudover skal de ca. 1.500 utidssvarende plejeboliger – efter den nuværende plan - moderniseres eller alternativt nedlægges og der skal bygges erstatningsboliger.

Med henblik på at sikre ovenstående skal der i perioden 2017 – 2030 samlet set moderniseres eller nybygges i alt 2.734 plejeboliger. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har pt. følgende byggeprojekter under opførelse eller planlægning:

• Huset William på Vigerslevvej (56 plejeboliger)

• Plejecenter til blinde og svagtseende ved Ny Ellebjerg Station (93 plejeboliger)

• Plejecenter ved Enghave Station (ca. 70 plejeboliger)

• Ruten i Tingbjerg (ca. 125 plejeboliger)

• Bystævneparken i Brønshøj (ca. 250 plejeboliger)

• Sølund på Nørrebro (360 plejeboliger)

• Klosteret på Strandvejen (96 plejeboliger)

• Østre Gasværk på Østerbro (ca. 90 plejeboliger)

• Hørgården på Amager (189 plejeboliger, hvoraf 52 er åbnet i 2016)

• Femøren på Amager (ca. 125 plejeboliger)

• Højdevang Sogn på Amager (ca. 60-80 plejeboliger)

Der er således ca. 1.525 plejeboliger fordelt på 11 plejecentre under vejs. Herudover er det muligt at modernisere yderligere 3 eksisterende plejehjem med i alt 234 nye moderne plejeboliger. Der mangler herefter 975 plejeboliger, svarende til 7-10 nyopførte plejecentre som der pt. ikke er fundet ledige og egnede byggegrunde til.

Værdigrundlag for fremtidens plejeboliger

Byggeprojekterne disponeres med udgangspunkt i Københavns Kommunes ældrepolitik, hvori det fremgår, at der udvikles nye boligtyper, der matcher forskellige behov – fx bebyggelse, som både rummer ungdoms- og ældreboliger, bofællesskaber mv. Samtidig understreger ældrepolitikken også, at både indretning og samværsformer på plejecentrene skal understøtte muligheden for at leve det liv, man gerne vil efter devisen; Mere hjem, mindre institution.

Endvidere tages udgangspunkt i de af Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte 10 principper for fremtidens plejeboliger fra 2014 (se bilag 1):

1. Beboernes privatliv og behov for hjemlighed værnes

2. Beboernes forskellighed afspejles

3. Den enkelte støttes i at holde sig fysisk, mentalt og socialt aktiv

4. Sanseoplevelser og nydelse integreres i hverdagslivet

5. Fællesskab og sociale relationer understøttes

6. Livet leves i integration med naboer og lokalsamfund

7. Almene ældrehensyn holdes for øje i forbindelse med indretningen

8. Boligens indretning tilpasses ændringer i behovet hos den enkelte beboer

9. Særlige målgruppers behov indtænkes

10. Medarbejdernes arbejdsvilkår prioriteres højt

Plejecentrene planlægges og opføres så rum og arealer kan anvendes til forskellige funktioner og så det er enkelt og økonomisk realistisk at tilpasse bygningerne ved ændrede behov. Kontorer og mødelokaler etableres endvidere med visuel kontakt til de omgivende arealer, så beboerne har en oplevelse af medarbejdernes nærvær, også når de varetager administrative opgaver, mens øvrige servicearealer, som fx produktionskøkken og rengøringsrum, placeres så de understøtter en hensigtsmæssig drift. Plejecentrene etableres med nagelfast velfærdsteknologi og forberedes bygningsmæssigt til yderligere løsninger som fx velfærdstoiletter, faldteknologi og trådløse vindues- og døråbninger.

Fremtidens udfordringer

I forbindelse med den videre implementering af moderniseringsplanen er der en række udfordringer:

• Nye plejecenterbyggerier er hidtil så vidt muligt blevet fordelt imellem de forskellige bydele. Taget byens udvikling i betragtning – herunder specielt stigningen i grundpriserne – vil forvaltningen kunne komme i den situation, at behovet for plejeboliger i specifikke lokalområder vil overstige mulighederne for at tilvejebringe egnede byggegrunde i netop disse lokalområder. Konsekvensen vil være, at nye plejecentre opføres i de lokalområder, hvor de ledige og egnede grundarealer forefindes.

• Dimensioneringen af nye plejecentre er indtil videre blevet defineret i forhold til de fysiske muligheder (og bestemmelserne i lokalplanerne) og den fulde byggeret er blevet udnyttet. Det betyder typisk, at plejecentrene i forhold til antallet af plejeboliger bliver relativt store. Dette sikre en hensigtsmæssig bygge- og plejedriftsøkonomi og mulighed for flere aktivitetsmuligheder for borgerne, men kan også potentielt udfordre hjemligheden og intimiteten i de nye centre.

• Det kan overvejes om der skal placeres yderligere kommunale funktioner på plejecentrene, herunder eksempelvis ældreklubber, kulturfunktioner m.v. Det vil forudsætte en udvidelse af de planlagte servicearealer.

• Det kan overvejes, om et antal ikke-moderniserede plejehjemsboliger skal bibeholdes som ikke-moderniserede boliger. Disse eksisterende boliger har et lavere huslejeniveau end moderniserede almene plejeboliger og det kan herved sikres, at borgere med en begrænset betalingsevne fortsat kan have økonomisk mulighed for at bo i en plejebolig. Fastholdelsen af en række ikke-moderniserede boliger vil desuden sikre en vis fleksibilitet i anvendelse af døgnboliger ved omdannelse af plejeboliger til midlertidige pladser og visa versa.

• Det kan overvejes, om der skal etableres alternative boformer med henblik på eventuelt at reducere behovet for etablering af nye plejeboliger og samtidigt sikre større valgfrihed for borgerne. Dette kunne ske ved eksempelvis

• At omdanne eksisterende ældreboliger til ”sociale ældreboliger” målrettet borgere, der har vanskeligt ved at overskue hverdagen og/eller er ensomme, men som kun har et begrænset behov for fysisk pleje

• At etablere nye moderne ældreboliger fx målrettet borgere med væsentlige fysiske funktionsnedsættelser, men som i en hensigtsmæssig bolig, og ved brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler, kan klare sig med begrænset hjælp.  

• Nye plejecentre etableres som almene boliger, mens den plejefaglige drift kan organiseres kommunalt eller via en selvejende organisation med driftsoverenskomst med kommunen. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har pt. 19 kommunale plejecentre og 25 selvejende plejecentre. Ved etablering af nye plejecentre er det en politisk beslutning, om de skal være kommunale eller selvejende. Det er således en politisk prioritering, hvordan fremtidens plejeboligmasse skal være sammensat. Det er endvidere muligt for private at etablere friplejehjem, hvor kommunen kan købe pladser. Det er staten der godkender leverandører til friplejebolig, og kommunen kan ikke tage initiativet til oprettelse.    

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2017 blev det besluttet, at Økonomiforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal udarbejde forslag til en udbygningsplan på plejeboligområdet med henblik på at håndtere kapacitetsbehovet på plejeboligområdet frem mod 2030. Forslaget vil indgå i budgetprocessen vedrørende budgetforslag 2018.

Hanne Baastrup                 

                                                 /Lars Matthiesen     

Indstillingen blev drøftet

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Udvalget finder det altafgørende, at kommunens plejeboligmasse er tilrettelagt på en sådan måde, at man som borger har fleksibilitet og selvbestemmelse, når man skal flytte på plejebolig, hvad enten man ønsker at blive i sit nærområde eller har andre ønsker til beliggenhed mv.”