Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Sager til beslutning
3. Mødeplan for Sundheds- og Omsorgsudvalget 2006
SOU 20/2006 J.nr. 103/1998
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til mødeplan,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger sundhedsborgmesteren til at aflyse et ordinært møde, såfremt der ikke foreligger tilstrækkeligt mange sager til dagsordenen
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nogle af udvalgsmøderne afholdes på Sundheds- og Omsorgsudvalgets institutioner.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006
Indstillingen blev godkendt med bemærkninger om, at intro- og budgetseminar er den 24/25. februar og ikke den 24/25. marts.
Møder hvor der efterfølgende er BR møder rykkes til 30 minutter senere. Mødeplanen skal evalueres i maj måned med henblik på at fastsætte mødetidspunkter for resten af året, dog fastholdes torsdag eftermiddag som mødedag.
RESUME
Forslaget indebærer, at Sundheds- og Omsorgsudvalget mødes ca. hver 14 dag og at der i alt afholdes 20 møder i løbet af 2006.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at mødetidspunktet for ordinære møder bliver torsdage fra kl. 14 – 16.30. Afholdes der samtidigt temamøde foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at mødet holdes fra kl. 13.00 – 16.00 og at møderne holdes fra kl. 13.00 - 16.30, når der er møde med ældrerådene. Endelig foreslås, at de afsluttende møder inden sommerferien og juleferien afholdes fra hhv. kl. 15 – 18.30 og 16 – 18.30.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at der afholdes intro- og budgetseminar fra fredag d. 24. marts kl. 9:00 til lørdag d. 25. marts kl. 14:00. Seminaret afholdes disse dage for at sikre sammenhængen til den generelle budgetproces, og for at sikre Sundheds- og Omsorgsudvalgsmedlemmernes deltagelse, da datoerne ikke overlapper andre forvaltningers udvalgsmøder.