Mødedato: 19.01.2006, kl. 14:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Renovering af Martin Siersted og hustru Johanne Siersteds Stiftelse med byfornyelsestilskud

 

SOU  19/2006  J.nr. 52/2000

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundheds- og Omsorgsforvaltningen til

 

at indgå aftale med beboerne om renovering af Martin Siersted og hustru Johanne Siersteds  Stiftelse, beliggende Stormgade 14, 1470 København K. i overensstemmelse med reglerne i byfornyelsesloven,

 

at indgive ansøgning om støtte til Teknik- og Miljøforvaltningen inden fristen for tildeling af midler i 2006 udløber den 31. januar 2006,

 

at indgå efterfølgende aftaler om totalrådgivning vedrørende projektets gennemførelse, samt midlertidig og endelig finansiering af ombygningsprojektet.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Stiftelsen indeholder 33 beboelseslejemål. Ifølge stiftelsen fundats kan alene enlige, trængende kvinder komme i betragtning til en bolig i ejendommen.

 

Stiftelsen er stærkt nedslidt i enhver henseende. Stiftelsen er utidssvarende, idet der kun findes interimistiske installationer i form af badekabiner kombineret med fælles bad i kælderen.

 

Der har været afholdt et orienterende møde med beboerne sidst i 2005, hvor det var indtrykket at holdningen overvejende var positiv til en istandsættelse, men at beboerne først ville forholde sig til en sådan, når man kendte såvel skitseprojekt som økonomiske konsekvenser.

 

Muligheden af at stille byfornyelsesmidler til rådighed har løbende været drøftet med Bygge- og Teknikforvaltningen, nu Teknik- og Miljøforvaltningen, og på baggrund af et af SBS Byfornyelse udarbejdet skitseprojekt og byggebudget, som er fremsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen, har denne tilkendegivet, at man vil se meget positivt på en egentlig ansøgning om tildeling af byfornyelsesmidler og at man forventer at kunne tildele midlerne i indeværende år.

 

Behovet for at renovere den Siertstedske stiftelse er aktualiseret som følge af, at en restaurering af nabostiftelsen Det Harboeske Enkefrukloster forventes igangsat i indeværende år. Sammenhængen skyldes, at den Sierstedske stiftelse ligger bag ved Det Harboeske Enkefrukloster, og at porten i Den Harboeske Enkefrukloster er eneste adgangsvej til den Sierstedske stiftelse. Der vil således være risiko for skader på et istandsat Harboesk Enkefrukloster, som følge af en efterfølgende istandsættelse af den Sierstedske stiftelse.

 

Som det fremgår af vedlagte byggebudget skønnes ombygningsudgiften at beløbe sig til ca. 20,9 mill. kr. Den samlede udgift fordeles på forbedringsarbejder på ca. 11 mill. kr. og ca. 9,2 mill. kr. til vedligeholdelsesarbejder.

 

Langt de fleste lejligheder i ejendommen har i dag et areal på 40 m² og vil efter ombygning være på ca. 43 m² som følge af påbygning. Lejestigningen vil udgøre 337,11 kr. pr. m² eller 14.495,70 kr. årligt i år 11. Første år vil den årlige stigning reelt være 112,40 kr. pr. m² eller 4.832,00 kr. i alt


 

Til top