Mødedato: 19.01.2006, kl. 14:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 19. januar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Lungeforening

 

SOU  16/2006  J.nr. 67/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

At Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at der ikke udpeges en ny repræsentant for Københavns Kommune til bestyrelsen i Danmarks Lungeforening.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 19. januar 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Københavns Kommune deltager i dag i bestyrelsen for Danmarks Lungeforening. Johannes Nymark har været Københavns Kommunes medlem i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005.

 

Med henvisning til Borgerrepræsentationens politik om aktiv ejerskab, skal det ved udpegning til poster vurderes:

§        om opgaven bedst løses i et mindre selskab mv.

§        om kommunen (fortsat) har den fornødne interesse i at deltage/være repræsenteret i det mindre selskab mv. og/eller dets ledelse

§        hvilke alternativer, der måtte være til deltagelsen/repræsentationen i det mindre selskab mv. (udtræden, kontraktforhold, insourcing etc.)

 

Med baggrund i kommunalreformen ændrer Københavns Kommune status fra at være amtskommune til at være en almindelig kommune. Det er derfor ikke afgørende, at Københavns Kommune er repræsenteret i bestyrelsen for Danmarks Lungeforening. Hertil kommer, at Danmarks Lungeforening er den eneste patientforening, hvor Københavns Kommune sidder i bestyrelsen.

 

Sammensætningen af bestyrelsen er i dag som følgende:

 

§        3 personer udpeges af Amtsrådsforeningen

§        1 person udpeges af Københavns Kommune

§        1 person udpeges af Frederiksberg Kommune

§        4 læger udpeges af Dansk Lungemedicinsk selskab heraf en med ekspertise indenfor mykobakteriologi

§        1 sygeplejerske med særlige kvalifikationer på det lungemedicinske område udpeges af Faglig Sammenslutning for sygeplejersker, der arbejder med allergologisk sundheds- og sygepleje

§        3 personer vælges af og blandt foreningens medlemmer

 

Bestyrelsen vælger selv formand og to viceformænd.

 

Medlemskab af bestyrelsen er ulønnet, men der kan ydes formanden et honorar.

 

En kommunal repræsentation kan eventuelt ske via Kommunernes Landsforening, som Københavns Kommune i oktober 2005 blev medlem af.

 

Danmarks Lungeforening arbejder aktivt for at forebygge og bekæmpe lungesygdomme og forbedre behandling og livskvalitet for lungesyge. Foreningen er en interesseorganisation, der dækker de fleste lungesygdomme med information, yder støtte til patienter med lungesygdomme, yder støtte til sygeplejerskers og lægers efteruddannelse m.m.. Foreningen administrerer også Nationalforeningens Fond til Bekæmpelse af Lungesygdomme, hvorfra der gives økonomisk støtte til læge­videnskabelig forskning.

 


 

Til top