Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Lungeforening
Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Lungeforening
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 19. januar 2006
Sager til beslutning
10. Udpegning af medlem til bestyrelsen for Danmarks Lungeforening
SOU 16/2006 J.nr. 67/2005
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
At Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor
Borgerrepræs
entationen anbefaler, at der ikke udpeges en ny repræsentant for
Københavns Kommune til bestyrelsen i Danmarks Lungeforening.
RESUME
Københavns Kommune deltager i dag i
bestyrelsen for Danmarks Lungeforening. Johannes Nymark har været Københavns
Kommunes medlem i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005.
Med henvisning til Borgerrepræsentationens
politik om aktiv ejerskab, skal det ved udpegning til poster vurderes:
§
om opgaven bedst
løses i et mindre selskab mv.
§
om kommunen
(fortsat) har den fornødne interesse i at deltage/være repræsenteret i det
mindre selskab mv. og/eller dets ledelse
§
hvilke
alternativer, der måtte være til deltagelsen/repræsentationen i det mindre
selskab mv. (udtræden, kontraktforhold, insourcing etc.)
Med baggrund i kommunalreformen ændrer
Københavns Kommune status fra at være amtskommune til at være en almindelig
kommune. Det er derfor ikke afgørende, at Københavns Kommune er repræsenteret i
bestyrelsen for Danmarks Lungeforening. Hertil kommer, at Danmarks Lungeforening
er den eneste patientforening, hvor Københavns Kommune sidder i bestyrelsen.
Sammensætningen af bestyrelsen er i dag som
følgende:
§
3 personer
udpeges af Amtsrådsforeningen
§
1 person
udpeges af Københavns Kommune
§
1 person
udpeges af Frederiksberg Kommune
§
4 læger udpeges
af Dansk Lungemedicinsk selskab heraf en med ekspertise indenfor mykobakteriologi
§
1 sygeplejerske
med særlige kvalifikationer på det lungemedicinske område udpeges af Faglig Sammenslutning
for sygeplejersker, der arbejder med allergologisk sundheds- og sygepleje
§
3 personer
vælges af og blandt foreningens medlemmer
Bestyrelsen vælger selv formand og to
viceformænd.
Medlemskab af bestyrelsen er ulønnet, men der
kan ydes formanden et honorar.
En kommunal repræsentation kan eventuelt ske
via Kommunernes Landsforening, som Københavns Kommune i oktober 2005 blev
medlem af.
Danmarks Lungeforening arbejder aktivt for at
forebygge og bekæmpe lungesygdomme og forbedre behandling og livskvalitet for
lungesyge. Foreningen er en interesseorganisation, der dækker de fleste
lungesygdomme med information, yder støtte til patienter med lungesygdomme,
yder støtte til sygeplejerskers og lægers efteruddannelse m.m.. Foreningen
administrerer også Nationalforeningens Fond til Bekæmpelse af Lungesygdomme,
hvorfra der gives økonomisk støtte til lægevidenskabelig forskning.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Ib Haurum
/Jens Egsgaard