Mødedato: 18.12.2003, kl. 15:00

Gennemførelse af ny organisation i Sundhedsforvaltningen

Gennemførelse af ny organisation i Sundhedsforvaltningen

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 18. december 2003

 

6. Gennemførelse af ny organisation i Sundhedsforvaltningen

SOU 322/2002 J.nr. 2/2002

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Sundhedsforvaltningens redegørelse om gennemførelse af ny organisation i Sundhedsforvaltningen tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2003

Enhedslisten begærede afstemning om indstillingen.

 

FOR

IMOD

UNDLOD

Inger Marie Bruun-Vierø

x

  

Tanwir Ahmad

x

  

Lars Engberg

   

Karen A. Hækkerup

x

  

Johannes Nymark

x

  

Marlene Krogh

  

x

Trine Schaltz

  

x

Bente Møller

 

x

 

A. Ben Haddou

x

  

Lise Helweg

x

  

Carl Chr. Ebbesen

x

  

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte herefter indstillingen.

Lise Helweg (V) ønskede følgende ført til protokol: " Venstre er umiddelbart ikke tilfreds med, at Østerbro distrikts Pensions- og Omsorgskontor agtes placeret på den yderste grænse af Østerbro".

Trine Schaltz (SF) ønskede følgende ført til protokol: "Jeg undlader at stemme idet jeg er utilfreds og uenig i måden organisationen blev besluttet og gennemført, men mener organisationen er blevet mere velfungerende ".

 

 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede på sit møde den 12. december 2002 forslaget til styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation.

Efter forudgående høring i Udvalget vedrørende Demokrati og Serviceudvikling godkendte Økonomiudvalget på mødet den 4. februar 2003 forslaget til styrkelse af Sundhedsforvaltningens organisation. Økonomiudvalget godkendte samtidig, at indstille følgende:

  • at Sundhedsforvaltningen løbende orienterer Sundheds- og Omsorgsudvalget om gennemførelsen af den nye organisation og ved udgangen af 2003 afgiver en redegørelse herom til Borgerrepræsentationen.

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 6. februar 2003 indstillingen fra Økonomiudvalget.

Den nye organisationsstruktur med 7 lokalområder, med hvert ét Pensions- og Omsorgskontor og ét Ældrekontor, samt en centralforvaltning med 7 stabsenheder er nu i funktion. Der er skabt en klar ansvarsfordelingen med den nye struktur således at det er muligt at have fokus på, og arbejde målrettet, med både den strategiske udvikling, serviceringen af det politiske niveau og optimeringen af den borgerrettede drift. På Folkesundhedsområdet nedlægges de lokale Sund By, og der styres nu via målgruppeprogrammer med fokus på dokumentation for effekt, behovsorientering af aktiviteterne samt bæredygtighed og partnerskaber.

Lokaliseringen af Pensions- og Omsorgskontorerne og Ældrekontorerne forventes at falde endeligt på plads i 2004, idet der fortsat er nogle midlertidige lokaliseringer.

Det har været en grundlæggende forudsætning for organisationsændringen, at den på sigt skal være omkostningsneutral, således at de administrative omkostninger samlet set ikke bliver forøget. Der har været omstillings- og etableringsomkostninger i 2003 på ca. 19,6 mio. kr. netto.

 

 

 

 

Til top